forrige næste

Anno domini mo ccco lxxxiiio. dominica post octauam corporis Christi Lubeke ad placita congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum uidelicet de Colonia domini Gotfridus van dem Hertze miles et Constantinus de Lyzekerchen reddituarius. de Hamborch Bertrammus Horborch Ludolphus Holdenstede et Albertus Hoyeri. de Rozstok Iohannes van der A et Lodewicus Cruse de Stralessundis Bertrammus Wulflam et Gregorius Swerting. de Wismaria Hinricus Wesseli Iohannes Dargitzowe et Marquardus Bantzecowe. de Luneborg domini Tidericus Springintgud Albertus Heyne et Eylemannus Bene de Tremonia Euerhardus Wystrate et Gerwinus Cleppinck. de Monasterio Iohannes Kerkring et Iohannes Voget. de Campen Euerhardus Boze et Goswinus Ludekensson. de Amsterledamme Gyselbertus Scoute. de Brunswich Ludolphus Reeben. de Hildensem Hinricus Sasse. de Lubeke domini Hartmannus Pepersak Gerhardus de Attendorn Iohannes Pertzeual Iohannes Schepenstede Gosscalkus de Attendorn et Hermannus Osenbrugge hec infrascripta pertractauerunt negocia.

<1> Primo so hebben de stede den dat anrorende ys gesproken vmme de slote vppe Schone vnd Wulueken Wulflam heft vor den steden de slote geannamet vppe Schone vortan van der stede wegen to holdende in der wys alse he se aldus lange geholden heft vnd to bewarende also lange alse de iarschare tosecht dat de stede de suluen slote schullen ynne hebben na vtwysinge der breue de dat rike van Denemarken den steden dar vp heft besegelt ♦ Dyt heft Wulueke Wulflam vortan vorwisset mit hern Iohanne Rockut ratmanne to dem Sunde Iohanne Wezende dem vogede Hannes Zemelowen vnd Arnd Vote also he yd to voren mit en vorwisset hadde ♦ Vnd dar vore schal men em van sunte Iacobs dage neghest to komende antostande vort alle iar gheuen xiɉc marc Sundisch vnd men schal em nu geuen vc marc Sundesch de men em noch van dessem ieghenwardighen iare schuldich ys ♦ Vnd van dem iare dat neghest to komende ys schal men em geuen vp Schone vc vnd lxxv marc Sundisch in dem herueste negest to komende

<2> Item hebben de stede menliken ouerendreghen dat de vredeschepe schullen blyuen in der zee bet to sunte Mertens daghe negest to komende ♦ Koste vnd teringhe to den vredeschepen schal men nemen van dem puntgelde ♦ Wes. in dem puntghelde enbrikt dat schal men nemen van dem tolne vppe Schone vnd wes men nu nicht rede en heft van gelde to behuf der vredeschepe dat schal men nemen vppe schaden

<3-6> .....

<7> Item so hebben vor den steden gewezen de kremere vnd gesecht van ytliken de stan vp dem grauen to Schone ♦ Des syn de stede also to rade worden dat de kremere vnd wantsnider schullent also holden vppe Schone also de recessus ynneholt de gemaket ys to Lubeke in dem lxxix iare to sunte Iohannis daghe.

I det Herrens år 1383 søndagen efter ottendedagen efter Kristi legemsdag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenforanførte stæder i Lübeck til forhandlinger, nemlig fra Köln de herrer Gotfred van dem Hertze, ridder, Konstantin v. Lyzekerken, afgiftsindsamler, fra Hamburg Bertram Horborg, Ludolf Holdenstede og Albrecht Hoyers, fra Rostock Johan van der Aa og Ludvig Kruse, fra Stralsund Bertram Wulflam og Gregor Swerting, fra Wismar Henrik Wessels, Johan Dargetzow og Markvard Bantzekow, fra Lüneburg de herrer Didrik Springintgud, Albrecht Heyne og Eilman Bene, fra Dortmund Everhard Wistrate og Gerwin Klepping, fra Münster Johan Kerkring og Johan Vogt, fra Kampen Evert Bose og Goswin Luutginssen, fra Amsterdam Gijsbrecht Schutte, fra Braunschweig Ludolf Reben, fra Hildesheim Henrik Sasse, fra Lübeck de herrer Hartman Pepersak, Gerhard v. Attendorn, Johan Pertzeval, Johan Schepenstede, Godskalk v. Attendorn og Herman Osenbrugge og gennemdrøftede disse nedenforanførte sager.

<1> For det første har de stæder, som det vedrører, holdt drøftelse om borgene i Skåne, og Wulf Wulflam har for stæderne påtaget sig på stædernes vegne at holde borgerne i Skåne fremover på den måde, som han så længe har holdt dem, og have dem i sin varetægt i så lang tid, som åremålet foreskriver, at stæderne skal have disse borgere i deres besiddelse efter indholdet af de breve, som Danmarks rige har udstedt til stæderne derpå. Dette har Wulf Wulflam yderligere garanteret sammen med herr Johan Rockut, rådmand i Stralsund, Johan Wesende, foged, Johan Semelowe og Arnold Vot, således som han tidligere havde garanteret det sammen med dem. Og for det skal man fremtidig hvert år begyndende med førstkommende sankt Jakobs dag give ham 1150 stralsundske mark, og man skal nu give ham 500 stralsundske mark, som man endnu skylder ham for dette nærværende år. Og for førstkommende år skal man give ham 575 stralsundske mark i Skåne til førstkommende efterår.

<2> Fremdeles er alle stæderne blevet enige om, at fredeskibene skal blive på havet indtil førstkommende sankt Mortens dag. Udgifter og fortæring til fredeskibene skal man tage fra pundtolden. Hvad der mangler i pundtolden, det skal man tage fra tolden i Skåne, og hvad man nu ikke har i rede penge til brug for fredeskibene, det skal man tage på rente.

<3-6> .....

<7> Fremdeles har kræmmerne været for stæderne og fortalt om nogle, der står op til graven i Skåne. Derfor har stæderne besluttet, at kræmmerne og skrædderne skal forholde sig således i Skåne, som den reces indeholder, som er affattet i Lübeck i året (179 på sankt Hans dag.