Uniuersis præsentes literas inspecturis Magnus diuina miseratione Lundensis
archiepiscopus, Swetiæ primas et apostolicæ sedis legatus, salutem in domino
sempiternam. ♦ Cum a nobis petitur, quod
Mogens, af Guds miskundhed ærkebiskop af Lund, Sveriges primas og det apostoliske sædes legat, til alle, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.
Når man beder os om, hvad der er ret og rigtigt, kræver både billighed og fornuft, at vi i kraft af vort embede drager omhyggelig omsorg for, at det virkeliggøres på behørig måde. Vor elskede søn herr Torsten Nielsen, kannik ved kirken i Slesvig, har da personligt forevist os et åbent brev, beseglet – som det viste sig ved det første øjekast – med de ægte hængende segl, tilhørende herr Johan, nuværende biskop af Slesvig, og kapitlet sammesteds, uskrabet, ufordærvet, ustunget, ubeskadiget og umistænkeligt i enhver henseende, af efterfølgende ordlyd og indhold og ydmygt anmodet os om at stadfæste indholdet af samme brev, hvis ordlyd følger med disse ord: Vi broder Johan, af Guds og det apostoliske sædes nåde biskop over kirken i Slesvig (o.s.v. = nr. 32). Idet vi derfor bøjer os for fornævnte herr Torstens fromme bønner, bekræfter, godkender, stadfæster og bestyrker vi efter forudgående moden overvejelse med ærkebiskoppelig myndighed med dette brev alt det ovennævnte, således som det er foretaget lovformeligt og fornuftigt. Til bevis for denne bekræftelse, godkendelse og stadfæstelse har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Lund i det Herrens år 1383 dagen efter den hellige Maria Magdalenes dag.