Tekst efter A:
Omnibus presens scriptum cernentibus. Jacobus Esbernson armiger salutem in domino
sempiternam. ♦ Nouerint uniuersi presentes et futuri quod recognosco me et heredes
meos domino Twoni archidyacono Ripensi in uiginti tribus marchis Lubicensium
denariorum bone monete et currentis tam in Almania quam in Dacia racione ueri
mutui michi per ipsum amicabiliter facti teneri et esse uerasciter obligatos. pro
quibus ipsi domino Twoni omnia bona mea in Gyrynghæret in parochiis uidelicet
Jærnwi Gyryng et Hoghndorp mobilia et immobilia cum suis pertinenciis uniuersis et
quedam bona in Skastethæret in parochia Faaburgh in quibus nunc residet Ascerus
Mæretson et parochia Iærn in quibus residet Laurencius Lygylson cum eorum iuribus
et pertinenciis uniuersis cum redditibus precariis et seruiciis ac aliis quocumque
nomine censeantur inpignero per presentes tali condicione prehabita quod idem
dominus Two seu sui heredes ipsa bona pro usibus suis libere disponant instituant
et destituant fructus et census annuos percipiant prout sibi uisum fuerit melius
expedire in sortem principalis debiti minime computandos ♦ Insuper obligo me et
heredes meos ad deliberandum et disbrigandum sibi eadem bona ab inpeticione
quorumcumque ea inpetere uolencium quoquo modo super hoc condicione adiecta quod
quocumque anno ipsa bona redimere uoluero eidem domino Twoni aut suis heredibus
ipsam redempcionem in festo Micahelis cum ea redimere uoluero in subsequenti festo
pasce intimabo. ♦ Quocumque uero anno idem dominus Two utique uelit aut sui
heredes uelint ut dicta bona per me uel heredes meos redimantur pro peconia
supradicta/ extunc eodem anno me aut heredes meos habeat ammonitum seu ammonitos
in festo Michaelis si debuerit fieri redempcio predictorum bonorum in termino
pasce subsequenti
Jakob Esbernsen, væbner, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Alle, nulevende og fremtidige, skal vide, at jeg erkender, at jeg og mine arvinger i sandhed står i skyld og gæld til herr Tue, ærkedegn i Ribe, for 23 mark lybske penge i god mønt og gængs såvel i Tyskland som i Danmark, i medfør af et ret lån, han venskabeligt har ydet mig, for hvilke penge jeg med dette brev til denne herr Tue pantsætter alt mit gods i Gørding herred, nemlig i sognene Jernved, Gørding og Hunderup, rørligt og urørligt, med alle dets tilliggender og noget gods i Skast herred i Fåborg sogn, på hvilket Asser Meretesen nu bor, og i Jerne sogn, på hvilket Lars Livelsen nu bor, med alle deres rettigheder og tilliggender, med afgifter, beder og tjenesteydelser og andet, med hvilket navn det end benævnes, idet denne betingelse er aftalt, at samme herr Tue eller hans arvinger frit skal råde over dette gods til eget brug, indsætte og afsætte (undergivne), oppebære de årlige frugter og afgifter, således som han finder det tjenligst, uden at de må fradrages i gældens hovedstol. Ydermere forpligter jeg mig og mine arvinger til at fri og frigøre ham samme gods fra krav fra hvem som helst, der på enhver måde ønsker at gøre krav derpå, med den yderligere betingelse, at i hvilket som helst år jeg ønsker at indløse dette gods, skal jeg varsle samme herr Tue eller hans arvinger denne indløsning til mikkelsdag, når jeg ønsker at indløse godset til den følgende påske. Men i hvilket som helst år samme herr Tue eller hans arvinger ubetinget vil, at nævnte gods skal indløses af mig eller mine arvinger for ovennævnte pengesum, da skal han samme år påminde mig eller mine arvinger til mikkelsdag, hvis indløsningen af fornævnte gods skal finde sted til den følgende påsketermin, og således fremdeles skal påsken hvert enkelt år være indløsningstermin for fornævnte gods. Desuden forpligter jeg mig og mine arvinger til at fyldestgøre samme herr Tue eller hans arvinger for, hvad han måtte have forbedret eller bygget på samme gods, i overensstemmelse med en kendelse af fire af vore venner, der skal vælges af begge parter, i een sammenhæng med betalingen af hovedstolen, fra hvilken hovedstol jeg ikke vil, at der som fornævnt fradrages noget til gengæld for de frugter, der i mellemtiden måtte blive oppebåret. Givet i det Herrens år 1384 på ottendedagen efter Herrens himmelfart under mit segl tillige med segl tilhørende de gode mænd og herrer Niels Krog, Jens Helt og Niels Gerlavsen, kanniker i Ribe.