Tekst efter Sorø gavebog:
f. 6v:
Egregius uir Folmarus Iacobi de Magleby miles uir multum nominatus et potens
dedit ad fabricam ecclesie beate Marie de Sora et in elemosinam perpetuam
pro anima sua et parentum suorum curiam
f. 13r:
Preterea tempore uenerabilis Nicolai Clementis abbatis in Sora sub anno
domini 1384 nobilis uir Folmarus Iacobi de Magleby contulit monasterio Sore
ad fabricam ecclesie et in perpetuam elemosinam pro se et suis parentibus
unam curiam uillicalem in Broby sitam a parte borientali prope ecclesiam
beate uirginis ibidem cum duabus curiis inquilinorum dictis wlgariter
gardsetie stawne/ cum agris pratis pascuis siluis et ceteris omnibus
pertinenciis ad i[stam] curiam adiacentibus/ ♦ Istam autem curiam (etc.
= nr. 369)
♦ Item idem Folmarus eodem tempore transtulit in manus monasterii omne
ius quod sibi competebat in colle Brobyholm sito inter Susorp et Næsbyore in
ampne Suse renuncians omni accioni litis et querele/
f. 14r:
Dominus Folmarus Iacopsson de Magleby miles uir nobilis et multum nominatus
donauit ad fabricam ecclesie beate Marie de Sora et in elemosinam perpetuam
pro anima sua et pro animabus parentum suorum unam curiam uillicalem in
Broby prouincie Alstedheret sitam
Den udmærkede mand Folmer Jakobsen af Magleby, ridder, en meget bekendt og mægtig mand, skænkede til sankt Marie kirke i Sorøs bygningsfond og som evig almisse for sin og sine slægtninges sjæle en brydegård i landsbyen Broby i Alsted herred, beliggende mod nord nær kirken, og to gårdsædegårde på folkesproget kaldet 'gårdsædestavne', som hører til denne samme hovedgård, med alle tilliggender til dem alle på den betingelse, at brødrene evigt skal have ham i højtidelig ihukommelse, og at de skal gøre for ham, således som de bestandigt efter forskriften gør for husets andre velgørere, og han skødede dem på landstinget, idet han forpligtede sig og sine arvinger til på lovlig vis at hjemle og fri klostret dem for bestandig. Desuden overgav han da til klostrets hånd i sin helhed al den ret, der tilkom ham til holmen Brobyholm, der ligger i Susåen mellem Suserup og Næsbyore, idet han for sig og sine arvinger gav afkald på enhver retssag til evig tid angående denne holm. I det Herrens år 1384 dagen før de hellige apostle Petrus' og Paulus' dag.
Derudover i det Herrens år 1384 på den ærværdige abbed Niels Klementsens tid i Sorø overdrog den velbyrdige mand Folmer Jakobsen af Magleby til klosteret i Sorø til kirkens bygningsfond og som evig almisse for sig og sine slægtninge en brydegård i Broby beliggende mod nord nær den hellige Jomfrus kirke sammesteds tillige med to gårdsædegårde, som på folkesproget kaldes 'gårdsædestavne', med agre, enge, græsgange, skove og alle øvrige tilliggender til nævnte gård. Og denne gård (o.s.v. = nr. 369).
Fremdeles overgav samme Folmer på samme tidspunkt til klostrets hånd al den ret, som tilkom ham i holmen Brobyholm, som ligger i Susåen mellem Suserup og Næsbyore, idet han til evig tid gav afkald for sig og sine arvinger på enhver retssag, strid eller klage angående samme. Om dette findes hans brev beseglet med autentiske segl.
Herr Folmer Jakobsen af Magleby, ridder, en velbyrdig og meget bekendt mand, skænkede til sankt Marie kirke i Sorøs bygningsfond og som evig almisse for sin og sine slægtninges sjæle en brydegård i Broby i Alsted herred beliggende mod nord nær kirken sammesteds og to gårdsædegårde, som på folkesproget kaldes "gårdsædestavne', som ligger til den samme hovedgård, tillige med alle tilliggender til dem på den tilføjede betingelse, at brødrene evigt skal have ham i højtidelig ihukommelse, således som det efter forskriften plejer at ske med de andre velgørere; og han skødede dem på Sjællands landsting med den sædvanlige forpligtelse vedrørende hjemmel og frigørelse. Han overgav ligeledes samtidigt til klostrets hånd al den ret, der tilkom ham til holmen Brobyholm, der ligger i Susåen mellem Suserup og Næsbyore med afkald på enhver retssag vedrørende denne holm til evig tid. I det Herrens år 1384 dagen før apostlene Petrus' og Paulus' dag.
Der er ikke fuld overensstemmelse mellem året 1384 og de faktiske oplysninger om personerne i referatet. Folmer Jakobsen betegnes i to af dem som ridder og i alle tre som af Magleby. Han var endnu væbner 1384 16. juni, nr. 473, og nævnes næste gang igen 1386 7. oktober, Rep. nr. 3559, og da som ridder, og først i 1387 19. marts, Rep. nr. 3583, af Magleby. Endvidere er det påfaldende, at referat nr. 2 henlægger gaven til abbed Niels Klementsens tid, skønt Mikkel (Jensen) endnu var abbed 1385 23. januar, nr. 544. De to sammenkædede referater af dette brev og af 1383 omkring 29. juli, nr. 369, fortsættes alle tre gange umiddelbart af referatet af Folmer Jakobsens broder Anders Jakobsens brev af 1402 om mageskifte med klostret, men kun i 1. referat på f. 6v med bemærkning de sollicitatione domini Nicolai Clementis abbatis. Denne oplysning er antagelig mindre nøjagtigt blevet ændret til tempore uenerabilis Nicolai abbatis og flyttet frem i spidsen af det overstregede 2. referat på f. 13r, og den mangler helt i 3. referat. Samme upræcished må da også gælde omtalen af Folmer Jakobsen i 1384 som ridder og af Magleby, og dateringen af referatet til 1384 opretholdes.