DD nr. 13840106001

1384. [e.] 9. oktober. Falsterbo 502

Reces af hansedagen i Falsterbo.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 143v – B: Danzig departementsarkiv. 300 D/ 12 nr. 35. Papir. Dobbeltblad f. 1-2. Seglsnit.

Tryk: Hanserec. II 345 nr. 293 – Reg. Dan. nr. *3164; Mekl. UB. XX 288 nr. 11612; Poelman, Oostzeehandel I 122 nr. 480. Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 502; DRB. IV:2 nr. 502 (i oversættelse).

Tekst efter Aa indtil negocia, derefter B:

Anno domini m^o ccc^o. lxxxiiii^o. die beati Dionisii in Falsterbode Schanie congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum scilicet de Lubeke domini Symon Swerting Hermannus Osenbrugge et Hinricus Westhoff. de Rozstok Iohannes van der A.. de Strallessundis Bertrammus Wulflam Gregorius Swerting et Iohannes Ruckut de Wismaria Petrus Stromekendorp de Gripeswaldis Arnoldus Langhe de Stetin Bertoldus Schottorp de Colbergh Nicolaus Schademan. de Elbingo Wicboldus Ouerhagen de Campen Euerhardus Bose. de Stauria Symon Bere hec infrascripta pertractauerunt negocia

<1> To dem irsten hebben de stede ghesproken mit der vruwen koninginnen van Norwegen vnde des rikes rade van Denemarken. vnde ghemanet vmb den schaden dar ze to mengen tiden ir vmb ghemanet hebben. ♦ Bezundern hebben ze ghemanet hern Ghuntere vmb den schaden den he ghedan heft. ♦ Dar antworde he aldus to. ♦ He bekenne des. dat he na zines heren koning Haken dode hebbe ghenomen zevůnd vnde schipbrokich gud. ♦ Wanne des rikes rat van Norweghen vnde de stede tozamen komen. zecht men eme denne. dat he dar nen recht to hebbe. zo wil he dat wedder gheuen. ♦ Iodoch en hebben de stede des nicht gheannamet. men ze zegheden he hadde dat mit vnrechte ghedan. vnde maneden en dat he dat wedder gheue vnde des nicht mer en dede. ♦ Des heft de koninginne ghezecht. ze wille dar vore wezen. dat her Ghůnter vnde al de eren schullent mer alzo holden. dat de stede en danken. ♦ Ok maneden ze. Yeppen Můze vmb den schaden den he dem copmanne vp Schone ghedan heft ♦ Des bod he zine vnschult to donde. ♦ Do zegheden de stede ze wolden zin nen dar nicht vore nemen. wante it hadden. en vele bederuer lude gheclaghet vnde zecht. den se alzo wol loueden alze em. vnde bet.

<2> Vortmer spreken de stede mit der koninginnen vnde des rikes rade vorbenomed. vmb den dach den ze to dem Zunde annameden hir to holdende vp vnser vruwen dach dar ze to bringen scholden al de houetlude der zlote des rikes to Denemarken des doch nicht gheschen is. ♦ Dar to antworden ze. dat it en grot n{oe}t van orloges wegen hadde benomen. dat ze den dach nicht en helden alze des gheramet was. vnde zegheden dat ze ok darůmme. de houetlude van den zloten vnde ere breue vnde priuilegie vp desse tid hir nicht bringen kůnnen ♦ Men ze wolden gherne enen dach to Helzingborg holden mit den steden. vp de tid alze men de zlote na vtwizinge der breue schal van zik antworden ♦ Dar wolden ze gherne menliken komen mit vuller macht. vnde ere breue vnde priuilegie mit zik bringen. ♦ Weren se denne den steden. edder de stede. en wes plichtich na lude erer breue in beyden ziden. dat malk dem andern dat dede. ♦ Des annameden de stede nicht. men ze zegheden wes men. en zeghede dat wolden ze bringen in eren rad. ♦ Werit alzo. dat erem rade dar ane nughede. dat worde en wol to wetende.

<3> Vortmer hebben de stede endrachtigen gheramet enes daghes to holdende to Lubeke. vp den z{oe}ndach alze men zingt. Oculi negest to komende dar to sprekende vmb de article de hir naghescreuen stan. alze vmb de zlote vp Schone. oft men de wille van zik antworden tur tid alze de breue vtwizen edder nicht. vmb den groten schaden de dem ghemenen copmanne vt Denemarken geschen is wore men dat wille vppe stan laten. vmb den vorbund den de stede vnderlang hadden oft men den wille vorlengen edder laten lo{oe} bliuen vmb de rekenscap van dem půntgelde vnde dem tolne vp Schone. dat. en iewelk dar endighe rekenscap af do. vmb dat puntghelt oft men it schulle tighent iar vpboren edder nicht. vnde ok to sprekende vm de vredeschepe. oft men de wille tighent iar vtmaken edder nicht. Dessen dach hebben de stede menliken annamed de hir tozamen zind. ♦ Vnde den steden in Liflande. in Průtzen vnde den van der Zuderzee de hir nicht en zin schal men dat scriuen dat desses dages aldus gheramet is. dat ze vt erem rade boden dar to zenden vulmechtich desse vorscreuene stucke to handelende vnde to endende. ♦ Werit alzo dat ze dar nicht to ne zanden. zo willen de stede de dar komen des besten vnde des zůnesten ramen in den vorscreuen stůcken. vnde deden ze wes dar na maninge van ville. des willen ze van den. de dar nicht en komen nen wit hebben. vnde der maninge de ze to. en hebben der willen ze wezen vnuorzůmet

<4> Vortmer wil en iewelk van den steden dat bringen in zinen rad. dat men in nyner stad stede dar schotbussen to makende edder to ghetende to behůf der ghenen de buten den steden bezeten zin.

<5> Dat werf van Langlowen is ghetoghert bet vp den negesten dach

<6> Vnde de maninge hern Peter Stromekendorpes vnde Wulflammes is ok ghetoghert bet vp den negesten dach ♦ Dar schal men. en enen ende gheuen.

I det Herrens år 1384 sankt Dionysius' dag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenforanførte stæder i Falsterbo i Skåne, nemlig fra Lübeck de herrer Simon Swerting, Herman Osenbrugge og Henrik Westhof, fra Rostock Johan van der Aa, fra Stralsund Bertram Wulflam, Gregor Swerting og Johan Rockut, fra Wismar Peter Strömekendorp, fra Greifswald Arnold Lange, fra Stettin Bertold Schottorp, fra Kolberg Nicolaus Skademan, fra Elbing Wikbold Overhagen, fra Kampen Evert Bose, fra Stavern Simon Bere, og gennemdrøftede disse nedenfor anførte sager.

<1> For det første har stæderne forhandlet med fru dronningen af Norge og Danmarks riges råd og manet om den skade, som de mange gange før har manet om. Navnlig har de manet herr Gynter om den skade, som han har gjort. Dertil svarede han således: Han erkendte, at han efter sin herre kong Håkons død havde taget strandingsgods og skibbrudent gods. Hvis man da siger til ham, når Norges riges råd og stæderne mødes, at han ikke har ret dertil, så vil han give det tilbage. Dog har stæderne ikke accepteret det, men de sagde, han havde gjort det med urette, og manede ham om, at han skulde give det tilbage og ikke gøre det mere. Dertil har dronningen sagt, at hun vil sørge for, at herr Gynter og alle hans mænd fremtidig skal forholde sig således, at stæderne er tilfreds med dem. Desuden manede de Jakob Mus om den skade, som han har gjort købmanden i Skåne. Det tilbød han at gøre sin uskylds ed på. Da sagde stæderne, de vilde ikke godtage hans nej derfor, for mange retskafne mænd, som de stolede lige så meget på som på ham og mere, havde klaget og sagt det til dem.

<2> Fremdeles talte stæderne med fornævnte dronning og riges råd om det møde, som de i Stralsund accepterede at holde her på Vor Frues dag, hvortil de skulde bringe alle høvedsmændene på borgene i Danmarks rige, hvilket dog ikke er sket. Dertil svarede de, at stor nød på grund af krig havde hindret dem i, at de holdt mødet, som det var aftalt, og sagde, at de af den grund heller ikke kunde bringe høvedsmændene på borgene og deres breve og privilegier med hertil på dette tidspunkt. Men de vilde gerne holde et møde i Helsingborg med stæderne på det tidspunkt, da man efter brevenes vidnesbyrd skal give borgene fra sig. Dertil vilde de gerne komme allesammen med fuldmagt og bringe deres breve og privilegier med sig. Hvis de til den tid var stæderne noget skyldige eller stæderne dem efter ordlyden af deres breve på begge sider, skulde enhver give det til den anden. Dette accepterede stæderne ikke, men de sagde, at hvad man sagde til dem, det vilde de forelægge deres råd. Hvis deres råd var tilfreds med det, skulde de nok få det at vide.

<3> Fremdeles har stæderne endrægtigt bestemt at holde et møde i Lübeck den førstkommende søndag, da man synger Oculi, og der forhandle om de artikler, der står skrevet herefter, nemlig om borgene i Skåne, om man vil give dem fra sig til det tidspunkt, som brevene siger, eller ikke, om den store skade, der fra Danmark er sket hansekøbmanden, hvad man vil lade det anslå til, om det forbund, som stæderne havde indbyrdes, om man vil forlænge det eller ophæve det, om regnskabet for pundtolden og tolden i Skåne, at enhver skal aflægge endeligt regnskab derfor, om pundtolden, om man skal opkræve den næste år eller ikke, og også forhandle om fredeskibene, om man vil udruste dem næste år eller ikke. Dette møde har alle de stæder, der er sammen her, accepteret. Og til stæderne i Livland, i Preussen og til dem fra Zuidersøen, der ikke er her, skal man skrive, at dette møde er blevet bestemt således, (og) at de fra deres råd skal sende sendebud dertil, der har fuldmagt til at forhandle om og afgøre disse forskrevne punkter. Hvis de ikke sender nogen dertil, så vil de stæder, der kommer dertil, bestræbe sig for det bedste og det bedst mulige i de forskrevne punkter, og gør de noget, som der fremkommer klager over bagefter, så vil de ikke have nogen bebrejdelse derfor af dem, der ikke kommer dertil, og den maning, som de har til dem, den vil de være forskånet for.

<4> Fremdeles vil enhver fra stæderne bringe det for sit råd, at man ikke i nogen stad tilsteder at forfærdige eller støbe skyts, der er til brug for dem, der er bosiddende uden for stæderne.

<5> Langelows anmodning er udsat til næste møde.

<6> Og herr Peter Strömekendorp og Wulflams maning er også udsat til næste møde. Der skal man give dem en afgørelse.