forrige næste

Tekst efter A:

Alla mæn thetta breff se æller høra helsar iak Niclis Stolppe kærlika mæt warom herra. ♦ Thet skall allom mannom viterlikit ware swa them som æpter kwnna komma. som them thær nw æræ/ aat iæk Niclis Stolppe fornæmpde kænnis oppenbarlika/ mæt thesso mino nærwarande opno brewe mik hawa takit till lænz aff skælikom manne. Wærnike Conradzson fyrætighi marc swenzskæ pænningæ. aff the pænningæ som nw æræ gængæ och gewæ. i rikeno/ fore hwilko fornæmpde pænningæ swmmo/ sætter iæk Wærnike fornæmdom och hans arwom. min goodz till pant/ suasom ær førzst een gaard i Lydehylte i Slæto sokn. ok een gaard i Skwlwthorppe i Thorsaas sokn. mæt akær. æng. fiskæwatn. ok mæt allom til[la]gom som the fornæmpdom goozen aff alder tillighit hawer. i wato och i thørro næmpdo oc onæmpdo ængio vndant[ak]no och hvatsom the fornæmpdæ goozen skylda kunna \ som ær mæt landgillæ och thænist. oc hwatsom thom bær therre [.....] a. thæt skulu the giwa och gøra fornæmpdæ Wærnike oc hans arwom. tho swa mæt skælom at hwat [the fornæmpdæ] goozen skyl[da] kunna. thet scal enktæ aff sla i howodh summon fore mik eller minom arwom til thæn dagh wy thet [løs]a ath[er]. ♦ Kan ok swa wara aat iæk æller min arwa løsom ekke the fornæmpdæ goozen aff Wærnike æller hans arwom om Io[hannis ba]ptisten dagh. som nw næst komber. huilken man kallar midzsomar wara. tha skulu the goozen standæ oløste till annan mizsomars dagh som thær næzst æpter komber. oc ææ nær gozen løses ekke om thæn mizomars dagh som næzst ær tha skulu the ææ standa oløste til thæn mizsommars dagh som ther næzst æpter komber. mæt foroordhom. som før æræ saghd. ♦ Ok nær iac Niclis fornæmpde æller min arwa/ wilyom the fornæmpdæ gozen igen løsa aff Wærnike fornæmpdom æller hans arwom. tha sculom wy honom æller hans arwom. beredha fyrætighi marc swenzska pænningæ. af thy myntæ som gængæ oc gewæ æræ och een man maa androm fult mæt gøra/ ok i engon androm wærdørom beredhe skulande æn nw ær saght ♦ Till mere vitnisbyrdh och større visso/ tha bedhis iac hedherlika ok ærlika manna inscigle fore thetta breff at hængie mæt mino eyghno inscigle swasom ær herra Pæters mæt gudz naad biscopper innan Wexio/ herra Ingimars prowaster i Albohæræthum. Bæinte Niclissons. Anders Iøssons biscop Pæters brodher. ok Lasse Ølfsons hæritzhøfdhinge i Albohæradh. ♦ Datum Skataløff anno domini mo ccco lxxxo quinto die sancti Henrici in testimonium premissorum \

Jeg Niels Stolpe hilser alle de mænd, der ser dette brev eller hører det læse, kærligt med vor Gud.

Det skal være vitterligt for alle mænd, såvel fremtidige som nutidige, at jeg fornævnte Nils Stolpe erkender åbenlyst med dette mit nærværende åbne brev, at jeg af den gode mand Werneke Konradsen har lånt 40 mark svenske penge – i den slags penge, som nu er gængse og gæve i rigerne – for hvilken fornævnte pengesum jeg til fornævnte Werneke og hans arvinger sætter mit gods i pant, hvilket for det første er en gård i Littelhult i Slätthög sogn og en gård i Skulatorp i Torsås sogn med agre, enge, fiskevand og med alle de tilliggender, som fra gammel tid har ligget til fornævnte gods, vådt og tørt, nævnt og unævnt, intet undtaget, og hvad det fornævnte gods end kunde skylde, det være sig i landgilde og tjenesteydelser, og hvad de end betaler dem..... det skulde de give og yde til fornævnte Werneke og hans arvinger, dog på den betingelse, at hvad det fornævnte gods kunde skylde, det skal på ingen måde afregnes i hovedsummen for mig eller mine arvinger på den dag vi indløser det. Skulde det være således, at jeg eller mine arvinger ikke indløser det fornævnte gods fra Werneke eller hans arvinger på førstkommende Johannes Døberens dag, hvilken man kalder midsommerhverv, da skal godset stå uindløst til næste midsommerdag, som kommer næst derefter, og hvis godset ikke indløses på den midsommerdag, som er den næste, da skal det og så stå uindløst til den midsommerdag, som dernæst kommer, på de foranførte betingelser. Og når jeg fornævnte Nils eller mine arvinger vil indløse det fornævnte gods fra fornævnte Werneke eller hans arvinger, da skal vi til ham eller hans arvinger betale 40 mark svenske penge i den mønt, som er gængs og gæv, og hvormed en mand kan fyldestgøre en anden, og skal ikke betale i nogen anden værdi end den, der nu er sagt. Til yderligere vidnesbyrd og til større sikkerhed da beder jeg om, at de hæderlige og ærlige mænds segl hænges under dette brev sammen med mit segl, hvilke er herr Peders, af Guds nåde biskop af Växjö, herr Ingemars, provst i Allbo herred, Bengt Nilssons, Anders Jensens, biskop Peders broder, og Lars Ulfssons, herredsfoged i Allbo herred. Givet i Skatelöv i det Herrens år 1385 på sankt Henriks dag til vidnesbyrd om det fornævnte.