Tekst efter A:
Alla mæn thetta breff se æller høra helsar iak Niclis Stolppe kærlika mæt warom
herra. ♦ Thet skall allom mannom viterlikit ware swa them som æpter kwnna komma.
som them thær nw æræ/ aat iæk Niclis Stolppe fornæmpde kænnis oppenbarlika/ mæt
thesso mino nærwarande opno brewe mik hawa takit till lænz aff skælikom manne.
Wærnike Conradzson fyrætighi marc swenzskæ pænningæ. aff the pænningæ som nw æræ
gængæ och gewæ. i rikeno/ fore hwilko fornæmpde pænningæ swmmo/ sætter iæk Wærnike
fornæmdom och hans arwom. min goodz till pant/ suasom ær førzst een gaard i
Lydehylte i Slæto sokn. ok een gaard i Skwlwthorppe i Thorsaas sokn. mæt akær.
æng. fiskæwatn. ok mæt allom til[la]gom som the fornæmpdom goozen aff alder
tillighit hawer. i wato och i thørro næmpdo oc onæmpdo ængio vndant[ak]no och
hvatsom the fornæmpdæ goozen skylda kunna \ som ær mæt landgillæ och thænist. oc
hwatsom thom bær therre
Jeg Niels Stolpe hilser alle de mænd, der ser dette brev eller hører det læse, kærligt med vor Gud.
Det skal være vitterligt for alle mænd, såvel fremtidige som nutidige, at jeg fornævnte Nils Stolpe erkender åbenlyst med dette mit nærværende åbne brev, at jeg af den gode mand Werneke Konradsen har lånt 40 mark svenske penge – i den slags penge, som nu er gængse og gæve i rigerne – for hvilken fornævnte pengesum jeg til fornævnte Werneke og hans arvinger sætter mit gods i pant, hvilket for det første er en gård i Littelhult i Slätthög sogn og en gård i Skulatorp i Torsås sogn med agre, enge, fiskevand og med alle de tilliggender, som fra gammel tid har ligget til fornævnte gods, vådt og tørt, nævnt og unævnt, intet undtaget, og hvad det fornævnte gods end kunde skylde, det være sig i landgilde og tjenesteydelser, og hvad de end betaler dem..... det skulde de give og yde til fornævnte Werneke og hans arvinger, dog på den betingelse, at hvad det fornævnte gods kunde skylde, det skal på ingen måde afregnes i hovedsummen for mig eller mine arvinger på den dag vi indløser det. Skulde det være således, at jeg eller mine arvinger ikke indløser det fornævnte gods fra Werneke eller hans arvinger på førstkommende Johannes Døberens dag, hvilken man kalder midsommerhverv, da skal godset stå uindløst til næste midsommerdag, som kommer næst derefter, og hvis godset ikke indløses på den midsommerdag, som er den næste, da skal det og så stå uindløst til den midsommerdag, som dernæst kommer, på de foranførte betingelser. Og når jeg fornævnte Nils eller mine arvinger vil indløse det fornævnte gods fra fornævnte Werneke eller hans arvinger, da skal vi til ham eller hans arvinger betale 40 mark svenske penge i den mønt, som er gængs og gæv, og hvormed en mand kan fyldestgøre en anden, og skal ikke betale i nogen anden værdi end den, der nu er sagt. Til yderligere vidnesbyrd og til større sikkerhed da beder jeg om, at de hæderlige og ærlige mænds segl hænges under dette brev sammen med mit segl, hvilke er herr Peders, af Guds nåde biskop af Växjö, herr Ingemars, provst i Allbo herred, Bengt Nilssons, Anders Jensens, biskop Peders broder, og Lars Ulfssons, herredsfoged i Allbo herred. Givet i Skatelöv i det Herrens år 1385 på sankt Henriks dag til vidnesbyrd om det fornævnte.