1385

1385. 3. februar. Bergen 549

Herman Steffen i Bergen på Rügen pantsætter en klædeskærerbod i København til Esbern Jakobsen, dekan ved kirken sammesteds og official på Rügen, for 20 mark sølv.

A: tabt – Aa: Vidisse 1387 5. august på Københavns byting – Ab: Langebeks Diplomatarium. Afskrift af Langebek med bemærkningen Orig. membran. af vor frue kirkes archiv 1750 og efter teksten Sigilla absunt – Ac: Langebeks Diplomatarium. Afskrift af Langebek med bemærkningen Orig. membr. af vor rue kirkes archiv 1764 og efter teksten Sigilla absunt.

Tryk: Kbh.s Dipl. I 122 nr. 82 (efter Ab) – Reg. Dan. nr. *3173; Rep. nr. 3465. Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 549; DRB. IV:2 nr. 549 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Omnibus ad quos presentes littere peruenerint Hermannus dictus Steffen morans in Bergis in terra Ruye Roskildensis dyocesis. salutem in domino ♦ Tenore presencium constare uolo presentibus et futuris quod recognosco me uiro discreto domino Esberno Iacobi decano ecclesie Hafnensis ac officiali terre Ruye dicte dyocesis. ac suis ueris et legitimis heredibus in uiginti marchis argenti. in moneta argentea legitima bona et datiua racione ueri mutui michi et dilecte uxori mee Katerine in nostre necessitatis articulo amicabiliter facti teneri et esse ueraciter obligatum/ pro quibus quidem uiginti marchis ipsi domino Esberno Iacobi tabernam pannicidarum cum fundo quam cum dilecta uxore mea Katerina predicta optinui Hafnis dicte dyocesis situatam in qua nunc residet Katerina Wedykes de uoluntate et consensu uxoris mee predicte impignero per presentes/ ita quod idem dominus Esbernus Iacobi eandem tabernam a quodam domino Iohanne Skryuer priore in Andwortscow pro nouem marchis argenti redimat/ quam in sua possessione pro suis usibus habeat necnon omnes et singulos fructus et redditus eiusdem taberne leuare debeat quousque predictarum pecuniarum summa sibi integraliter fuerit persoluta in sortem principalis debiti minime computandos hoc insuper addito quod si predicta taberna per incendium fuerit deuastata/ quod deus auertat/ quicquid et quantum supradictus dominus Esbernus Iacobi ibidem de nouo reedificauerit seu meliorauerit sibi reddere me obligo et astringo ♦ In cuius rei testimonium sigillum meum una cum sigillis discretorum uirorum uidelicet dominorum Hermanni Tarchow prouisoris sanctimonialium in Bergis et Iohannis Mirislai presbiterorum presentibus est appensum ♦ Datum Bergis anno domini m^o ccc^o lxxx^o quinto die beati Blasii episcopi/

Herman, kaldet Steffen, boende i Bergen på landet Rügen i Roskilde stift, til alle, hvem dette brev når til, hilsen med Gud.

Jeg ønsker, at det med dette brev skal stå fast for nulevende og fremtidige, at jeg erkender, at jeg i sandhed står i skyld og gæld til den gode mand herr Esbern Jakobsen, dekan ved kirken i København og official for landet Rügen i nævnte stift, og til hans rette og lovlige arvinger for 20 mark sølv i lovlig, god og gangbar sølvmønt i medfør af et ret lån, der venskabeligt er ydet mig og min elskede hustru Katerine i vor øjeblikkelige nød, for hvilke 20 mark jeg med dette brev med min fornævnte hustrus tilslutning og samtykke til denne herr Esbern Jakobsen pantsætter en klædeskærerbod med grundstykke i København i nævnte stift, som jeg har fået med min fornævnte elskede hustru Katerine, på hvilken Katerine Wedekins nu bor, således at samme herr Esbern Jakobsen skal indløse samme bod fra en herr Jens Skriver, prior i Antvorskov, for ni mark sølv, hvilken (bod) han skal have i besiddelse til eget brug samt, indtil fornævnte pengesum fuldt ud betales ham, oppebære alle frugter og indtægter af samme bod, uden at de på mindste måde skal fradrages i gældens hovedstol, med den yderligere tilføjelse, at hvis fornævnte bod hærges af ildsvåde – hvad Gud afvende – forpligter og binder jeg mig til at yde ovennævnte herr Esbern Jakobsen et vederlag for alt, hvad han eller for så meget som han måtte have genopbygget fra grunden eller forbedret sammesteds. Til vidnesbyrd herom er mit segl hængt under dette brev tillige med segl tilhørende de gode mænd, herrerne Herman Tarkow, forstander for nonneklostret i Bergen, og Johan Mirislavs, præster. Givet i Bergen i det Herrens år 1385 på biskoppen sankt Blasius' dag.