1385

[1385] 9. april. Halland 562

Dronning Margrete meddeler borgmestre og rådmænd i Stralsund, at hun i Varberg har modtaget stædernes brev af 12. marts, nr. 555, som hun ikke kan besvare, før hun har talt med Danmarks riges råd, men fremhæver, at hun og rådene i Danmark og Norge tidligere havde aftalt forhandlinger i Helsingborg Kristi himmelfartsdag, og agter da at læse brevet der.

A: tabt – Aa: Transsumpt [1385 efter 9. april], tabt, cf. nr. 563 – Aa1: Transsumpt [1385] 19. maj, nr. 576576. Ifølge Aa1 lød påskriften på bagiden af A Den erbarn mannen borgermeistern vnde ratmannen to dem Stralessundis vnsen liuen frunden.

Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 562; DRB. IV:2 nr. 562 (i oversættelse).

Tekst efter Aa1:

Margareta dei gracia Norwegie et Swecie regina vnsen fruntlichen grut thovorn ♦ Weten sulle gy liuen vrunde dat wy der stede brif. vntfinghen to Wartberge des sondages to Quasimodo geniti de dar w[e]ren to mitvasten to Lubeke vp dem dage in also danner mate wes wy en vntbeden wyllen dat antworte sulle wy iw weddir to scriuen. ♦ Des sulle gy weten hadde vns de brif eer komen so hadde wy iw eere to screuen ♦ Men nu do wy iw witlic dat to deme briue den see vns santen dar kone wy en noch keyn antworte to geuen er wy sproken hebben myt des rikes rade von Dennemarken wente dyt halue ior in Norweghen hebben wesen vnde hebben dar nicht mede sprokin bynnen enen haluen iøre ♦ Ouk so do wy iw wytlik er vns der stede brif quam eer hadde des rikes rat beyde von Dennemarken. vnde von Norweghen. menliken vnde wy enes dages gheramet to holdende to Helsingborch to godis hemmeluart irst to komende vnde dar denke wy vnde vnse sone by to wesinde vft god wyl vnde wanner wy dar denne komen so wille wy den suluen bref dar laten lesen. vor des rikes rade von Dennemarken den se vns santen vnde willen de stede denne ere boden dar by hebben wes vns denne dar to antworde wert von des rikes rade des wille wy den bodin gerne berichten ♦ Vortmer wetet vmme dat se vns to screuen an deme suluen briue. dat se nicht lengher mit worden willen wesen holden also. wente her to des hope wy dat se vns dar nicht mede menen vnde wy des nicht hebben daen. vnde synt des vnschuldich vnde ouk deyt en des nyn not. dat se vns so homudighe deghedinghe droften to scriuen in eren briuen wente wy hebben dat nergende mede ghebrokin ♦ Ouk so sege wy gerne vft se dat laten woldin dat se vns also dannighe stucke nicht mer to leden vor eneme andern vnuorschuldis ♦ Vortmer also se vns to screuen vmme des rikes vnde vnsis sones slote dat wil wy mit dussem antwerte nergende mede mynneren vnse sone vnde syn rike eres rechtes vnde erer briue vnuorsumet. ♦ Dar mede beuele wy iw gode vnde wil gy icht dat wy důn sullen dat do wy gerne ♦ Ghescreuen to Hallande. des sondages Quasi modo geni ti vnder vnserm secrete.

Margrete, af Guds nåde Norges og Sveriges dronning, vor venlige hilsen tilforn.

I skal vide, kære venner, at vi i Varberg søndagen Quasimodo geniti modtog brev fra stæderne, der var til møde i Lübeck til midfaste, med den anmodning, at hvad vi vil meddele dem, det svar skal vi skrive tilbage til Eder. Det skal I vide, at hvis brevet var kommet før til os, så havde vi skrevet før til Eder. Men nu gør vi vitterligt for Eder, at vi endnu ikke kan give dem noget svar på det brev, før vi har talt med Danmarks riges råd, thi dette halve år har vi været i Norge og har ikke talt med dem i et halvt år. Desuden gør vi vitterligt for Eder, at før stædernes brev kom til os, havde både Danmarks og Norges riges råd i fællesskab og vi aftalt at holde et møde i Helsingborg førstkommende Kristi himmelfartsdag, og ved dette agter vi og vor søn at være til stede, om Gud vil, og når vi da kommer derhen, så vil vi lade det samme brev, som de sendte os, oplæse for Danmarks riges råd, og hvis stæderne da vil have deres sendebud til stede, så vil vi gerne underrette sendebudene om, hvad vi da får til svar af rigets råd. Fremdeles skal I vide, når de i det samme brev skrev til os, at de ikke vilde holdes hen med ord længere end til nu, så håber vi, at de ikke mener os dermed, da vi ikke har gjort det og er uskyldige i det, og de har heller ingen grund til, at de behøver at skrive så hovmodige forslag til os i deres breve, eftersom vi ikke på nogen måde har afbrudt forhandlingerne. Desuden så vi gerne, at de vil undlade at bebrejde os sådanne punkter uforskyldt i stedet for en anden. Hvad de fremdeles skrev til os om rigets og vor søns borge, det vil vi med dette svar ikke på noget punkt formindske, uden at der dog sker vor søn og hans rige afbræk i deres ret og breve. Dermed befaler vi Eder til Gud, og vil I noget, som vi skal gøre, gør vi det gerne. Skrevet i Halland søndagen Quasi modo geniti under vort sekret.