1385

1385. 11. maj. Helsingborg 575

Kong Oluf, dronning Margrete, Henning Podebusk, drost, ærkebiskop Mogens af Lund, Bent Byg, kammermester, Degenhard Buggenhagen, hofmester, Jens Rud og Konrad Moltke, høvedsmænd på Kalundborg og Vordingborg, Danmarks riges råder, kundgør, at borgene i Skåne, som i 15 år har været i hansestædernes værge, er tilbageleveret i henhold til overenskomsten, og lover derefter, om ønskes, at forny stædernes privilegier.

A: Lübeck Staatsarchiv. Danica nr. 178. Perg. Ikke forefundet efter 2. verdenskrig. Ifølge Lüb. UB. »Mit acht anhangenden Siegeln«. 1: Kong Olufs sekret, DKS. 48. 2: Dronning Margretes sekret, DKS. 56. 3: Henning Podebusk, DAS 520. 4: Ærkebiskop Mogens' sekret, DGS. 22 og Svenska medeltida biskopssigill I nr. 26. 5: Bent Byg (Grubbe), DAS. 791. 6: Degenhard Buggenhagen, utydeligt. 7: Jens Rud, DAS. 820. 8: Konrad Moltke besegler med sin søn Evert Moltkes segl, DAS. 834 – a: Koncept til A, tabt – a1: tabt – a1a: Ledreborg ms. nr. 6 f. 150v – a1b: Danzig departementsarkiv. 300 D / 59,2 (»Stadtbuch I«) p. 252-53 (= gl. p. 229-30) – a1c: Thorn byarkiv. Ms. VII, 1 f. 23v-24 – a1d: Wismar Stadtarchiv. Recessus hanse Theutonice I p. 195–96. Ikke forefundet i arkivet.

Tryk: C. Paludan-Müller, De foedere inter Dan., Svec. et Norv. 103 (efter afskrift af Langebek efter a1a), Lüb. UB. IV 501 nr. 455 (efter A), herefter Bunge VI 667 nr. 3217; Hanserec. II 365 nr. 308 (efter a1a): Oorkondenb. v. Groningen en Drente II 86 nr. 745 – Nor III:3, 39; Reg. Dan. nr. *3179; Hans. UB. IV 349 nr. 831; UB. d. Stadt Königsberg 102 nr. 104; Poelman, Oostzeehandel I 123 nr. 490; D. Kausche, Putbusser Regesten 137 nr. 497; Oorkb. van Amsterdam 290 nr. 437. Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 575; DRB. IV:2 nr. 575 (i oversættelse).

Brevet er givetvis antedateret. Ifølge nrr. 580-81 mødte kong Oluf med sine råder fra Danmark og Norge i Helsingborg og krævede borgene udleveret. Koncepten a til A må da antagelig være affattet i tiden mellem 11. maj og hansedagen 24. juni, hvor den blev forelagt og efter godkendelse optoges i recessen med den bemærkning, at borgene udleveredes, når besegling af kong Olufs brev havde fundet sted. Derefter er A blevet udfærdiget, men nu med udeladelse af den foreslåede garant biskop Niels af Roskilde.

Tekst efter A (ifølge Lüb. UB.); tilføjelse efter koncepten i parenteser:

Wy Olaf, van godes gnaden koning to Denemarken vnde to Norwegen vnde war erfname des rykes to Zweden, wy Margarete, van den suluen gnaden koninginne to Norwegen vnde to Zweden, wy Henning van Pudbutz, ridder, droste des rykes to Denemarken, wy Magnus, ertzebisscop to Lunden, (wy Nycolaus, bisscop to Rozschilde,) vnde wi Beynt Byůgh, camermester, Deghenard Bugghenhaghen, houemester, Iohan Růůt, houetman to Callingborgh, riddere, vnde ik Cord Molteken, knape, houetman to Werdingborg, ratgheuen des rykes to Denemarken, don witlik al den ghennen, de dessen iegenwardigen bref sen edder horen lesen, vnde wi betugen openbar vmme de slote vp Schone, alse Helzingborch, Ellemboghen, Schon{oe}r vnde Valsterbode, dez de van Lubeke, Rozstok, Stralessund, Wysmer, Grypeswolt, Stetyn, Colbergh, Nienstargard, Colne, Hamborg, Bremen, Colme, Thorůn, Elbyng, Dantzk, Koningsberch, Brunsberch, Ryghe, Darpte, Reuele, Pernowe, Campen, Deuenter, Vtrecht, Swolle, Haselet, Gronyngen, Syrixe, Bryle, Middelborgh, Herderwik, Sutphen, Elleborgh, Stouern, Dordrecht, Amsterdamme vnde alle de andren stede, de mit en in erem rechte begrepen zint, vyftein iar in eren weren ghehat hebben, dat de suluen stede vns de irgenanten slote mit al eren tobehoringen wedder gheantwordet hebben na vnsem willen wol to vnser nůghe, vnde dat se zik tyeghen vns vnde tyeghen dat ryke to Denemarken wol dar ane vorwaret hebben na vtwysinge erer breue, de se vns darvp bezeghelt hebben. ♦ Vnde wy laten de irgenanten stede vnde ene yewelke van en vnde al de ere qwyt vnde l{oe}s van aller maninge vnde vůrderer ansprake van der vorscreuenen slote wegen vnde al erer tobehoringe, alze van wedeme edder oft se edder ere voghede van den sloten edder de ere ychtes touele vpgheboret hedden, it were van tolne, van br{oe}ke, van richte, van schattinge, van orbar edder wor it van were in dem lande to Schone. ♦ Des late wy se gantzliken qwyt vnde l{oe}s to ewighen tyden sunder yenigherleye namaninge geystlikes rechtes edder werlikes, ok schullen se vns nicht wedder manen, ofte de vnse en yenigen schaden edder hinder in den herden der vorscreuenen slote ghedan hebben, dat schal in beyden siden qwyt wesen vnde sunder maninge bliuen. ♦ Iodoch schullen de vorscreuenen stede vnde al de ere al erer maninge van dem, dat en gheschen is to lande edder to watere, it sy wor van it sy, vnvorsumet wesen behaluen dat vore vtghenomen is, des ghelik wille wy vnde de vnse wedder wesen ♦ Vortmer to wat tiden se des van vns beghernde sint, dat wy en vornyen de confirmacien, de wy en ghegheuen hebben vp ere priuilegie vnde vryheyt in vnsem rike to Denemarken, der vornyginge schulle wy en nicht weyghern. ♦ Ok schal desse bref nicht hinderlik wesen al eren andren breuen vnde vryheyden, de se edder erer yenich hebben van vns vnde vnsen voroldern in deme ryke to Denemarken, men der schullen se bruken, vnde de schullen by erer vullen macht bliuen. ♦ To tuchnisse vnde merer bewaringe al desser vorscreuenen stucke so hebbe wy Olaf, koning, wy Margarete, koninginne vorscreuen, Henning van Pudbutz, droste, Magnus, ertzebisscop, (Nycolaus, bisscop,) vnde andere vorbenomede ratgheuen des rykes to Denemarken vnse inghezeghele mit wolberaden mode vnde vryen willen vor dessen iegenwordighen bref ghehengen laten, de ghegheuen is to Helzingborch na godes bort drutteynhundert iar dar na in dem vyfvndachtentighesten iare vp de werden hochtid der Hemeluard vnses heren.

Vi Oluf, af Guds nåde Danmarks og Norges konge og ret arving til Sveriges rige, vi Margrete, af samme nåde Norges og Sveriges dronning, vi Henning Podebusk, ridder, Danmarks riges drost, vi Mogens, ærkebiskop af Lund, (vi Niels, biskop af Roskilde,) og vi Bent Byg, kammermester, Degenhard Buggenhagen, hofmester, Jens Rud, høvedsmand på Kalundborg, riddere, og jeg Konrad Moltke, væbner, høvedsmand på Vordingborg, Danmarks riges råder, gør vitterligt over for alle dem, der ser dette nærværende brev eller hører det læse, og vi bevidner åbent angående borgene i Skåne, nemlig Helsingborg, Malmø, Skanør og Falsterbo, som de fra Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Greifswald, Stettin, Kolberg, Stargard, Köln, Hamburg, Bremen, Kulm, Thorn, Elbing, Danzig, Königsberg, Braunsberg, Riga, Dorpat, Reval, Pernau, Kampen, Deventer, Utrecht, Zwolle, Hasselt, Groningen, Zierikzee, Briel, Middelburg, Harderwijk, Zutphen, Elburg, Stavern, Dordrecht, Amsterdam og alle de andre stæder, der sammen med dem er indbefattet i deres ret, i 15 år har haft i deres værge, at de samme stæder har tilbageleveret os de fornævnte borge med alt deres tilbehør efter vor vilje helt til vor tilfredshed, og at de helt har sikret sig derved over for os og over for Danmarks rige, (alt dette) efter indholdet af deres breve, som de har beseglet os derpå. Og vi erklærer de fornævnte stæder og enhver af dem og alle deres mænd kvit og fri for al maning og yderligere krav vedrørende de forskrevne borge og alt deres tilbehør, såsom medgift eller hvis de eller deres fogeder på borgene eller deres mænd har oppebåret for meget i nogen henseende, det være sig af told, bøder, rettigheder, beskatning, afgift, eller hvoraf det kan være i landet Skåne. Det erklærer vi dem fuldstændigt kvit og fri for til evige tider uden nogen efterfølgende maning ifølge gejstlig eller verdslig ret, ej heller skal de mane os til gengæld, hvis vore mænd har gjort dem nogen skade eller forulempelse i de forskrevne borges herreder, det skal på begge sider være afsluttet og forblive uden maning. Dog skal de forskrevne stæder og alle deres mænd ikke være hindret i al deres maning om det, der er sket til lands eller til vands, det være sig, hvoraf det være kan, bortset fra det, der før er undtaget, det samme vil vi og vore mænd også til gengæld være. Fremdeles til hvilket tidspunkt de begærer af os, at vi fornyr for dem den stadfæstelse, som vi har givet dem på deres privilegier og frihed i vort rige Danmark, den fornyelse skal vi ikke nægte dem. Desuden skal dette brev ikke være til skade for alle deres andre breve og privilegier, som de eller nogen af deres har fra os og vore forfædre i Danmarks rige, men dem skal de nyde godt af, og de skal forblive i deres fulde gyldighed. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed for alle disse forskrevne punkter har vi forskrevne kong Oluf, vi forskrevne dronning Margrete, Henning Podebusk, drost, Mogens, ærkebiskop, (Niels, biskop) og de andre forskrevne Danmarks riges råder med velberåd hu og af fri vilje ladet vore segl hænge under dette nærværende brev, der er givet i Helsingborg år 1385 efter Guds byrd på Vor Herre himmelfarts dyrebare festdag.