forrige næste

Tekst efter Aa:

Hennyngus de Pudbusk miles regni regisque Dacie dapifer ♦ Multum amicabili salutacione in domino premissa ♦ Weten scole gy sunderligen frunde dat wy iwwen brif die vns quam als an dem pyngest auende tho Helsinborch wol hebben vornomen/ dar gy vns ane tho scriuen alzo dat die meynen stede du die lest tho samene weren tho Lubeke scriuen vnsir vrowen der koningynnen von Norwegen vmme den dach den sie an deme herueste <de> nu negest was vppe Schone rameden tho holdene tho Helsinborch vppe die hochtiit der hemeluarde vnsers herren vnde die er enboden/ dat die tiit vnd stede des dages en nicht bequeme en weren/ men wolden sie von des rykes rade vulmechtige boden ouer senden tho deme Stralessunde. dar wolden dy stede gerne ere boden kegen senden. dat sie dar hadden geendiget die sake vnd handelynge alze von den sloten vp Schone/ ♦ Des scole gy weten/ dat wy vnse bryue iw dar vake vnd mannich werff vmme gesand hebben/ dat wy andirs nenen dach mit iw dar vmme holden konden/ eft die iw gekomen syn/ dat is vns vnwitlik/ ♦ Men vppe den vorsprokenen dach tho Helsinborch tho holdende/ dar hebbe wi iw vnsen herren den koninge mit syner beidir ryke rade alse von Denemarken vnd Norwegen enkegen gefůret/ dar vnse herre die koning suluen vnd wy von syner wegen hebben von iuweme houetmanne der slote alze von Wulfeke Wulflamme geesschet de slote an deme rechten dage alse iuwe bryue vtwisen die gy vnd die meynen stede vns dar vppe gegeuen hebben die vns geweygerd worden vnd noch werden in dissen kegenwordigen dach/ dar vnse herre die konynge vnde dy rath vnd die houetlude der tweiger ryke alse Denemarke vnd Norwegen noch liggen in der suluen stede tho Helsinburg vnder grothen kosten vnd beiden noch von dage tho dage iuwer wissen boden edder bryue/ dat gy vnseme herren dem koninge vnd vns von vnses herren wegen holden alze <iuwe> bryue vtwi sen vnd bidden iw noch. dat gy bedencken vnd betrachten wat gy vns hebben besegelt vnd maket dat also. dat wy iw mit iuwen bryuen vor herren vnd vor steden nicht dorfen manen dat see wy gerne vmme iuwes guden ruchtes willen dat gy von olden iaren hebben gehat vnd noch hebben des wy nicht en hopen/ dat gy vmme der clenen sake wille als vmme die slote willen vorlisen ♦ Vortmer so bidde wy iw sundirliken lyuen frunde dat gy vns dat nicht vor arch hebben dat wy iw dit so drapelken thoscriuen vnd iw hir ane alze sere vormanen dat wy doch von rechtes wegen nenerley wis mogen laten wy en bewisen vns dar ane mit manynge so wy beste konen adir mogen von vnsers herren des konniges wegen vnd hopen dat gy vns des nicht tho sere vor ouel en hebben ♦ Ok so scole gy wethen. dat wy nicht allene manen men ok alle die houetlude. die an deme bryue syn benomet den gy vns hebben besegelt ♦ Scriptum Helsinburg feria tercia penthecostes nostro sub secreto.

Henning Podebusk, ridder, Danmarks riges og konges drost. Med meget venlig hilsen med Gud tilforn.

I skal vide, særlige venner, at vi klart har forstået Eders brev, der kom til os i Helsingborg dagen før pinsedag, hvori I tilskriver os, at hansestæderne, da de sidst var sammen i Lübeck, skrev til vor frue, dronningen af Norge, om det møde, som de sidste efterår i Skåne sigtede imod at holde i Helsingborg på Vor Herres himmelfartsdag, og meddelte hende, at tid og sted for mødet ikke passede dem, men vilde de fra rigets råd sende bud med fuldmagt over til Stralsund, så vilde stæderne gerne sende deres bud dertil, så at de der kunde have afsluttet sagen og forhandlingerne om borgene i Skåne. Det skal I vide, at vi ofte og mange gange har sendt vore breve til Eder om, at vi ellers ikke kunde holde noget møde med Eder derom; om de er kommet til Eder, det ved vi ikke. Men for at holde det fornævnte møde i Helsingborg har vi ført vor herre kongen med begge hans rigers, nemlig Danmarks og Norges råd til Eder, hvor vor herre kongen selv og vi på hans vegne af Eders høvedsmand for borgene, nemlig Wulf Wulflam, har afæsket borgene på den rette dag, således som Eders breve indeholder, som I og hansestæderne har givet os derpå, hvilke borge blev og bliver nægtet os indtil denne nærværende dag, på hvilken vor herre kongen og rådet og høvedsmændene fra de to riger, nemlig Danmark og Norge, endnu ligger i den samme stad Helsingborg under store omkostninger og fra dag til dag stadig venter på Eders pålidelige bud eller breve om, at I over for vor herre kongen og os på vor herres vegne vil overholde det, som Eders breve indeholder, og vi beder Eder yderligere om, at I betænker og overvejer, hvad I har beseglet for os, og mag det så, at vi ikke behøver at mane Eder med Eders breve over for herrer og for stæder, der ser vi gerne for Eders gode rygtes skyld, som I fra gammel tid har haft og endnu har, hvilket vi ikke håber, at I ønsker at miste for den lille sags skyld, nemlig borgene. Fremdeles beder vi Eder, særlige kære venner, om, at I ikke tager os det ilde op, at vi så drabeligt tilskriver Eder dette og formaner Eder så meget herom, da vi dog for rettens skyld på ingen måde kan undlade at føre os frem i denne sag med maning, på vor herre kongens vegne, så godt vi kan eller formår, og vi håber, at I ikke tager os det alt for ilde op. Desuden skal I vide, at ikke alene vi maner, men også alle de høvedsmænd, der er nævnt i det brev, som I har beseglet for os. Skrevet i Helsingborg tirsdag i pinsen under vort sekret.