Henning Podebusk, Danmarks riges og konges drost, kundgør for rådet i Stralsund,
at man ikke ønskede at holde forhandlinger med stæderne på andet tidspunkt end i
Helsingborg den 11. maj, omtaler den ikke stedfundne overgivelse af borgene i
Skåne og understreger det retmæssige i kravet om tilbagegivelsen.
A: tabt – Aa: Thorn byarkiv. Ms. VII, 1 f. 15v, efter teksten
Honorabilibus uiris consulibus Stralessundensibus nostris dilectis
presentetur, der må gengive bagsidepåskriften på A.
Tryk: Hanserec. III 168 nr. 191 (med datering 24. maj) – Reg. Dan.
nr. *3182; D. Kausche, Putbusser Regesten 137 nr. 498 (med datering 24.
maj). Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 581; DRB. IV:2 nr. 581 (i oversættelse).
Hennyngus de Pudbusk miles regni
regisque Dacie dapifer ♦ Multum amicabili salutacione in domino premissa ♦ Weten
scole gy sunderligen frunde dat wy iwwen brif die vns quam als an dem pyngest
auende tho Helsinborch wol hebben vornomen/ dar gy vns ane tho scriuen alzo dat
die meynen stede du die lest tho samene weren tho Lubeke scriuen vnsir vrowen der
koningynnen von Norwegen vmme den dach den sie an deme herueste
<de> nu negest was vppe Schone rameden tho holdene tho Helsinborch vppe die
hochtiit der hemeluarde vnsers herren vnde die er enboden/ dat die tiit vnd stede
des dages en nicht bequeme en weren/ men wolden sie von des rykes rade vulmechtige
boden ouer senden tho deme Stralessunde. dar wolden dy stede gerne ere boden kegen
senden. dat sie dar hadden geendiget die sake vnd handelynge alze von den sloten
vp Schone/ ♦ Des scole gy weten/ dat wy vnse bryue iw dar vake vnd mannich werff
vmme gesand hebben/ dat wy andirs nenen dach mit iw dar vmme holden konden/ eft
die iw gekomen syn/ dat is vns
vnwitlik/ ♦ Men vppe den vorsprokenen dach tho Helsinborch tho holdende/ dar hebbe
wi iw vnsen herren den koninge mit syner beidir ryke rade alse von Denemarken vnd
Norwegen enkegen gefůret/ dar vnse herre die koning suluen vnd wy von syner wegen
hebben von iuweme houetmanne der slote alze von Wulfeke Wulflamme geesschet de
slote an deme rechten dage alse iuwe bryue vtwisen die gy vnd die meynen stede vns
dar vppe gegeuen hebben die vns geweygerd worden vnd noch werden in dissen
kegenwordigen dach/ dar vnse herre die konynge vnde dy rath vnd die houetlude der
tweiger ryke alse Denemarke vnd Norwegen noch liggen in der suluen stede tho
Helsinburg vnder grothen kosten vnd beiden noch von dage tho dage iuwer wissen
boden edder bryue/ dat gy vnseme herren dem koninge vnd vns von vnses herren wegen
holden alze
<iuwe> bryue vtwi
sen vnd bidden iw noch. dat gy bedencken vnd
betrachten wat gy vns
hebben besegelt vnd maket dat also. dat wy iw mit iuwen bryuen vor herren vnd vor
steden nicht dorfen manen dat see wy gerne vmme iuwes guden ruchtes willen dat gy
von olden iaren hebben gehat vnd noch hebben des wy nicht en hopen/ dat gy vmme
der clenen sake wille als vmme die slote willen vorlisen ♦ Vortmer so bidde wy iw
sundirliken lyuen frunde dat gy vns dat nicht
vor arch hebben dat wy iw dit so drapelken thoscriuen vnd iw hir ane alze sere
vormanen dat wy doch von rechtes wegen nenerley wis mogen laten wy en bewisen vns
dar ane mit manynge so wy beste konen adir mogen von vnsers herren des konniges
wegen vnd hopen dat gy vns des nicht tho sere vor ouel en hebben ♦ Ok so scole gy
wethen. dat wy nicht allene manen men ok alle die houetlude. die an deme bryue syn
benomet den gy vns hebben besegelt ♦ Scriptum Helsinburg feria tercia penthecostes
nostro sub secreto.
Henning Podebusk, ridder, Danmarks riges og konges drost. Med meget venlig hilsen
med Gud tilforn.
I skal vide, særlige venner, at vi klart har forstået Eders brev, der kom til os i Helsingborg dagen før pinsedag, hvori I tilskriver os, at hansestæderne, da de sidst var
sammen i Lübeck, skrev til vor frue, dronningen af Norge, om det møde, som de sidste efterår i Skåne
sigtede imod at holde i Helsingborg på Vor Herres himmelfartsdag, og meddelte
hende, at tid og sted for mødet ikke passede dem, men vilde de fra rigets råd
sende bud med fuldmagt over til Stralsund, så vilde stæderne gerne sende deres bud
dertil, så at de der kunde have afsluttet sagen og forhandlingerne om borgene i
Skåne. Det skal I vide, at vi ofte og mange gange har sendt vore breve til Eder
om, at vi ellers ikke kunde holde noget møde med Eder derom; om de er kommet til
Eder, det ved vi ikke. Men for at holde det fornævnte møde i Helsingborg har vi
ført vor herre kongen med begge hans rigers, nemlig Danmarks og Norges råd til
Eder, hvor vor herre kongen selv og vi på hans vegne af Eders høvedsmand for
borgene, nemlig Wulf Wulflam, har afæsket borgene på den rette dag, således som
Eders breve indeholder, som I og hansestæderne har givet os derpå, hvilke borge blev og bliver nægtet os indtil denne nærværende
dag, på hvilken vor herre kongen og rådet og høvedsmændene fra de to riger, nemlig
Danmark og Norge, endnu ligger i den samme stad Helsingborg under store
omkostninger og fra dag til dag stadig venter på Eders pålidelige bud eller breve
om, at I over for vor herre kongen og os på vor herres vegne vil overholde det,
som Eders breve indeholder, og vi
beder Eder yderligere om,
at I betænker og overvejer, hvad I har beseglet for os, og mag det så, at vi ikke
behøver at mane Eder med Eders breve over for herrer og for stæder, der ser vi
gerne for Eders gode rygtes skyld, som I fra gammel tid har haft og endnu har,
hvilket vi ikke håber, at I ønsker at miste for den lille sags skyld, nemlig
borgene. Fremdeles beder vi Eder, særlige kære venner, om, at I ikke tager os det
ilde op, at vi så drabeligt tilskriver Eder dette og formaner Eder så meget herom,
da vi dog for rettens skyld på ingen måde kan undlade at føre os frem i denne sag
med maning, på vor herre kongens vegne, så godt vi kan eller formår, og vi håber,
at I ikke tager os det alt for ilde op. Desuden skal I vide, at ikke alene vi
maner, men også alle de høvedsmænd, der er nævnt i det brev, som I har beseglet
for os. Skrevet i Helsingborg tirsdag i pinsen under vort sekret.
Cf. nr. 580.