Udtog efter Aa:
Anno domini mocccolxxxvo feria tercia ante Viti et Modesti nunccii consulares ciuitatum Prusie Marienborg congregati hec negocia pertractabant infrascripta:
<1> Zcu dem irsten weris sache das die von Lubic vnd die von dem Sonde by den stetin blyben welden das man dy slos vorhilde/ ab das nicht gesyn mochte das die stete in dem vorbynde nicht lenger blyben welden vnd die slos vfantwortin wellen das vnsir botyn das beste dar by thun das is vorczogen werde vf eyne cziit ab vnsir schade vns mochte widerlegit werden \ vnd ab die zeestete do bouen die slos vfantworten wellen das sal vnsir wille nicht syn/ wend wir czu allen gecziten grosseren schaden genomen haben den sie vnd vns des vordir dirclagen mussen wo wir konnen adir mogen
<2> Item ab die gemeynen stede die slos io vfantworten wellen so das das vorbynd enczwe ginge/ so were vnsir syn das wir vorrametin mit hulfe vnsirs herre des meisters eynen tag czu halden in Prussen mit den vs Liflande. vnd mit den vs der Sudirsee ab wir ich gedencken vnd gepruuen konden das vromen mochte brengin
<3> Och ab die von Lubic den stetin alleyne abe stunden/ vnd dy anderen by en andir blebin/ das man sich mit den selbin stetin mochte vorbynden vf eyne korcze cziit/ so solde man die slos verhalden/ vnd nicht vfantworten
<4> Item man halde die slos adir nicht so welle wir io nicht orlogen.
<5> Item queme dy koningynne vf den tag czum Sunde. als ir geschriben ist»/ vnd dirbothe sich czu rechte/ abis ir dy anderen stete dar czu welden lassen. das sullen vnsir sendebotin nicht annamen/ wend man sie warhaftik der sachen vnd schaden mag obirczugen vnd redelichen bewisen
<6-7> .....
<8> Och sal man den sendebotin beuelin in schriften alle den schaden den dis land bynnen dessen xv iaren hat genomen in Denemarken ♦ Summa dar von xxxim mark løtich vnd c mark løtich vnd xxv mark løtich.
<9> .....
I det Herrens år 1385 tirsdagen før Vitus og Modestus' dag forsamledes rådsudsendingene fra Preussens stæder i Marienburg og gennemdrøftede disse nedenfor anførte sager.
<1> For det første (mener vi), at hvis de fra Lübeck og de fra Stralsund vil forblive hos stæderne, skal man tilbageholde borgene; hvis det ikke kan ske, og stæderne ikke længere vil forblive i forbundet, men vil give borgene fra sig, skal vore udsendinge tilstræbe, så meget de kan, at det bliver udsat en tid, for at vor skade måske kunde blive erstattet os, og hvis søstæderne alligevel vil give borgene fra sig, skal det ikke være vor vilje, da vi til alle tider har lidt større skade end de og stadig må klage derover, hvor vi kan eller formår.
<2> Hvis fremdeles hansestæderne alligevel vil give borgene fra sig, så at forbundet opløses, så er det vor vilje, at vi med hjælp af vor herre højmesteren bestemmer at holde et møde i Preussen med dem fra Livland og med dem fra Zuidersøen, for at vi måske kan udtænke eller overveje noget, der kan bringe gavn.
<3> Hvis desuden de fra Lübeck alene falder fra stæderne, og de andre forbliver sammen, så at man for en kort tid kan slutte forbund med samme stæder, så skal man tilbageholde borgene og ikke give dem fra sig.
<4> Hvad enten man fremdeles tilbageholder borgene eller ikke, så vil vi bestemt ikke føre krig.
<5> Hvis fremdeles dronningen kommer til mødet i Stralsund, som det er skrevet til hende, og tilbyder forligsforhandling, og hvis de andre stæder vil tilstede hende det, så skal vore sendebud ikke acceptere det, eftersom man med bevisligheder kan overbevise og rettelig overtyde hende om sagen og skaden.
<6-7> ....
<8> Desuden skal man i skriftlig form overlade sendebudene al den skade, som dette land i disse 15 år har lidt i Danmark. Summen deraf er 31.125 mark lødigt.
<9> .....
§§ 1 og 3, 2, 5 og 8 er næsten ordrette gentagelser af §§ 3, 5, 4 og 10 i nr. 564.