Tekst efter Aa:
Nos Iohannes, dei et apostolicæ sedis gratia episcopus ecclesiæ
Vi Johan, af Guds og det apostoliske sædes nåde biskop af kirken i Slesvig, erkender offentligt med dette brev, at vi frit, med viden, af egen drift og frivilligt, ikke forledt af en fejltagelse, men efter modent og velovervejet råd af vort elskede kapitel og med dets samtykke har mageskiftet og gjort mageskifte og med dette brev mageskifter med den stormægtige fyrste herr Klaus, ret arving til hertugdømmet Jylland, greve af Holsten og Stormarn, og hans rette arvinger og efterfølgere på denne måde, nemlig således at patronatsretten til den hellige jomfru Marias kapel i Kalleby i vort fornævnte Slesvig stift, hvilken patronatsret indtil udstedelsen af dette brev vides at have tilhørt os og vore forgængere, med fuld ret fra nu af og til evige tider i fremtiden dernæst skal og med fuld ret bør tilhøre fornævnte grev Klaus og hans rette arvinger og efterfølgere, dog således at patronatsretten til sognekirken i Broager i vort stift, som indtil udstedelsen af dette brev vides at have tilhørt fornævnte grev Klaus og hans forfædre og forgængere, til evige tider i fremtiden skal og bør tilhøre os og vore efterfølgere, dog at vore bi skoppelige rettigheder og ærkedegnens stedse er forbeholdt os og ærkedegnen eller vore efterfølgere således som ved andre beneficier, hvis patronatsret hører til den biskoppelige herlighed. Givet på Nyhus i det Herrens år 1385 dagen efter martyren Vitus' dag under vort hængende segl.
For opretholdelsen af dateringen til 16. juni, cf. nr. 587.