Henrik Spyllenrump og hans hustru Heilike overdrager Jens Munk, borger i Kø
benhavn, et grundstykke i Tyskmannegade for 20 år mod en årlig
afgift på to lette gylden, som skal betales i Deventer.
A: tabt – Aa: Langebeks Diplomatarium. Afskrift af Langebek med
bemærkningen Orig. membr. af Vor Frue kirkes arkiv 1750 og følgende
seglbeskrivelse efter teksten Det første seigl er forslidt, i det andet og
tredie ere bomerker – Ab: Langebeks Diplomatarium. Afskrift af
Langebek med bemærkningen Orig. membr. af Vor Frue kirkes archiv 1764;
efter teksten Sigilla ignobilium.
Tryk: Kbh.s Dipl. I 123 nr. 83 (efter Aa) – Reg. Dan. nr. *3186;
Rep. nr. 3479. Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 589; DRB. IV:2 nr. 589 (i oversættelse).
Tekst efter Aa:
Ic Hinricus
Spyllenrůmp ende Heylike syn echte wiif doet kundich allen
luden,
tůghet ende bekennet openbaer vor vns ende vor onse eruende met dessen openen
breue, dat wii eendrechtlike, redelike ende
rektelike hebben ghedaen ende ghelaten Iohanne Monyk,
bůrgher to Copenhauen, ende sinen eruende eyne stede ende eynen grunt, de wandaghes
plach to wesen Heynen Solebaer ende
Zisselen sines echten wiues, alse de stede ende
grůntvoerscreuen gheleghen is bynnen der stad to Copenhauen in Duyschmans straten, to
hebbenne ende to
brukenne tod sinen besten oerb{ae}r twyntich iaer no yrst to
comenne na datum desses breues in alsodanen vorwarden, dat Iohan Monyk ende syn
eruend voerscreuen my Hinrike Spyllenrumpe, Heyliken minen wiue en onsen eruende
voerscreuen vor desse stede ende den
grůnt voerscreuen eyne iaerlixs
ghulde solen gheuen ende betalen, alse twe
gůde ghuldene hellinghe,
gůet van gholde ende recht van ghewechte, alle iaer tusschen sunthe Michaels
daghe ende sunthe Martyns daghe daer yrst naest to
comenne to Deuenter binnen der stad in Wynikens huys van Aldensale, daer he vp
datum desses breues inne wonachtich was. ♦ Voertmeer weert sake, dat Iohan Monyk
of syn eruend voerscreuen desse stede ende
grůnt voerscreuen betymmerden bynnen dessen twyntich iaren voerscreuen, wanneer
de twyntich iaer dan gheleden ende vmme comen sint, so sal ic Hinricus
Spyllenrump, Heylike, myn echte wiif, ofte onse eruend bynnen eynen iare daer dan
na yrst volghende Iohanne Monyke ofte sinen eruende voerscreuen, vor dat se vp
dese stede
ende den
grůnt voerscreuen hebben doen tymmeren, daer vor gheuen ende doen also vele, alse
twen van ern vrenden ende twen van onsen vrenden, den veer en sament like dunket,
dat Iohan Monyk of syn eruend voerscreuen eyghe ende em met rede bore vor de
tymmeringhe. ♦ Weert ock, dat ic Hinricus Spyllenrump, Heyllike, myn wiif, ofte
vnse eruende voerscreuen alsodane tymmer, als Iohan Monyk of syn eruend vp de
stede ende grunt voerscreuen hadden doen tymmeren, bynnen den eynen iare
voerscreuen em nicht af en m{oe}den of lozeden by beyden onsen vrenden, als
voerscreuen is, so mach Iohan Monyk ende syn eruend der stede ende des grundes met
den tymmere bruken
ende daer rostelike inne besitten, also
langhe dat wii em doen vor dat tymmer also vele, alse veer onser beyder vrenden
dunket reden ende bescheet wesen, vnde also langhe sal Iohan Monyk ende syn eruend
my Hinricus Spyllenrump, Heyliken minen wiue ende onsen eruende voerscreuen alle
iaer tusscen sunthe Michaels daghe ende sunthe Mertyns daghe daer naest
commene gheuen ende wal betalen twe
gůde ghuldene,
gůet van gholde ende recht van ghewechte, to Deuenter in Wynikens huys vor desse
stede ende
grůnt, alse voerscreuen is, al argelist in dessen breue vytghesproken. ♦ In eyn
tuech der waerheit so
hebbic Hinricus Spyllenrump vor my, Heyliken, myn echte wiif, ende vor vnse
eruende voerscreuen myn seghel an desen bref ghehanghen, ende tod eynen meerren
tůghe so hebbe wy ghebeden Heynen Pusen ende Steuenne ten
Oerde desen breef mede to
bezeghelen, vnde wii Heyne Puse ende Steuen ten
Oerde bekennet, dat wii vm bede willen Hinricus
Spyllenrumps ende Heyliken sines wiues vnse seghele hebbet mede an desen breef gehangen.
♦ Screuen ende ghegheuen int iaer onses heren tusend trehundert viif ende
tachtentich op senthe Iohans auent baptisten.
Jeg Henrik Spyllenrump og Heilike, hans ægtehustru, gør vitterligt over for alle
mænd, bevidner og erkender åbent for os og vore arvinger med dette åbne brev, at
vi til Jens Munk, borger i København, og hans arvinger endrægtigt, retteligt og
retmæssigt har givet og opladt et sted og et grundstykke, der fordum tilhørte
Heine Solebaer og Cecilie, hans ægtehustru, således som fornævnte sted og
grundstykke er beliggende i staden København i Tyskmannegade, at have og bruge til
sin bedste nytte de førstkommende 20 år efter dette brevs udstedelse på sådanne
vilkår, at forskrevne Jens Munk og hans arvinger hvert år mellem sankt Michaels
dag og nærmestfølgende sankt Mortens dag i Deventer inden for byen i Wineke v. Oldenzaals hus, i hvilket han boede ved
udstedelsen af dette brev, for forskrevne sted og grundstykke skal give og betale
mig forskrevne Henrik Spyllenrump, Heilike, min hustru, og vore arvinger en årlig
afgift, nemlig to gode lette gylden,
gode af guld og rette af
vægt. Hvis fremdeles forskrevne Jens Munk eller hans arvinger inden for disse
forskrevne 20 år bygger et hus på forskrevne sted og grundstykke, så skal jeg
Henrik Spyllenrump, Heilike, min ægtehustru, eller vore arvinger, når de 20 år da
er gået og udløbet, inden det da nærmest følgende år til gengæld for, at
forskrevne Jens Munk eller hans arvinger har ladet bygge på fornævnte sted og
grundstykke, give og betale dem så meget, som to af deres venner og to af vore
venner, de fire tilsammen, finder rimeligt, at Jens Munk eller hans arvinger ejer
og som med rette tilkommer ham for byggeriet. Hvis desuden jeg forskrevne Henrik
Spyllenrump, Heilike, min hustru, eller vore arvinger inden det forskrevne ene år
ved vore venners hjælp på begge sider, som det er skrevet foran, ikke afkrævede
eller indløste dette træhus, som Jens Munk eller hans arvinger havde ladet bygge
på forskrevne sted og grundstykke, så kan Jens Munk og hans arvinger bruge stedet
og grundstykket med træhuset og sidde inde med det uanfægtet så længe, indtil vi
for træhuset giver ham så meget, som fire af vore venner på begge sider synes er
ret og skelligt, og så længe skal Jens Munk og hans arvinger hvert år mellem sankt
Michaels dag og nærmestfølgende sankt Mortens dag give og helt betale mig
forskrevne Henrik Spyllerump, Heilike, min hustru, og vore arvinger to gode
gylden, gode af guld og rette af vægt, i Deventer i Winekes hus for dette sted og
dette grundstykke, som det er skrevet foran, al argelist udelukket med dette brev.
Til vidnesbyrd om rigtigheden har jeg forskrevne Henrik Spyllenrump for mig, for
Heilike, min ægtehustru, og for vore arvinger hængt mit segl under dette brev, og
til yderligere vidnesbyrd har vi bedt Heine Puse og Steven ten Oerde om også at
hænge deres segl under dette brev, og vi Heine Puse og Steven ten Oerde erkender,
at vi på anmodning af Henrik Spyllenrump og Heilike, hans hustru, også har hængt
vore segl under dette brev. Skrevet og givet i Vor Herres år 1385 på sankt
Johannes døberens aften.
