Udtog efter Aa, varianter efter Ba-b, samt efter Ca ifølge Hanserec.:
Anno domini mo ccco lxxxvto in natiuitate beati Iohannis baptiste Stralessundis ad placita
congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum
<1-10> .....
<11>
<12> Vmme Langelowe dat is geannamet dat men it also holde alse des lest to Lubeke geramet ward.
<13> Vp dessen
<14-18> .....
Aa:
<19> mangler.
Wy Olaf van godes gnaden (etc. = nr. 575).
Ba-b:
<19> Vortmer vmme de sake von den slotin vp
Ca:
<19> Vortmer ys enes breves gheramet up de wedderantwardinghe der slote Helzingheborch, Elenboge, Schonor unde Valsterbode, den konyng Olaf, de konyghinne, her Hennyng van Pudbuskc, de ertzebisschop van Lunden, de bisschop van Roskilde unde ychteswelke andere von des rykes rade den steden besegelen scholen, des syn lůd ys aldus. ♦ Unde wenne de breef besegelt ys, so schal men en antwarden de slote. ♦ Wy Olaf van godes gnaden (etc. = nr. 575).
Aa:
<20>
<21>
<22-23> .....
I det Herrens år 1385 på sankt Johannes Døberens fødselsdag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenfor anførte stæder i Stralsund til for handlinger, nemlig fra Lübeck de herrer Simon Swerting og Henrik Westhof, fra Rostock Ludvig Kruse og Winold Bagge, fra Wismar Henrik Wessels, Peter Strömekendorp og Herman Meier, fra Stettin Markvard Vorrad og Otto Jageduvel, fra Greifswald Johan Louwe, Walter v. Lübeck og Nicolaus Rose, fra Preussen: fra Thorn Frederik Wasmod, fra Elbing Johan v. Herford, fra Danzig Lytbert Sak, fra Kampen Jan Schilder, fra Amsterdam Jan Meinhardessen, fra Stralsund Bertram Wulflam, Johan Ruge, Didrik Krudener, Gregor Swerting, Tideman v. Unna, Albrecht Gildehusen og Nicolaus Segefrid, og gennemdrøftede disse nedenfor anførte sager.
<1-10> .....
<11> Hver stad skal befale deres fogeder, at de i førstkommende efterår skal indkræve pundtolden i Skåne til stædernes brug, som de tidligere har gjort det.
<12> Om Langelow er det accepteret, at man skal forholde sig, som det sidst blev bestemt i Lübeck.
<13> På dette sidste møde har de fra Stettin af pundtolden fra år (13)84 og (13)85 indtil det tidspunkt bragt 450 mark vinkenoger, de udgør 337½ mark stralsundsk. Dertil bragte de fra Greifswald fra år (13)83 og (13)84 102½ mark stralsundsk. Af disse forskrevne penge tilfaldt der Wulf Wulflam 250 mark stralsundsk, som han endnu manglede i halvdelen af de 5000 mark stralsundsk, som han skulde have for fredeskibene. Deraf blev der 190 mark stralsundsk tilovers, de tilfaldt de herrer rådmænd i Stralsund. Dertil skal de fra Rostock give ham 268 mark lybsk, som de skylder hansestæderne. Disse penge skal de fra Stralsund modtage minus de 575 mark stralsundsk, som man skylder Wulf Wulflam for borgene.
<14-18> .....
Aa:
<19> mangler
Vi Oluf, af Guds nåde (o.s.v. = nr. 575).
Ba-b:
<19> Fremdeles er der forhandlet vedrørende sagen om borgene i Skåne. Af den grund er der aftalt et brev, som kongen og dronningen og Danmarks riges råd skal besegle for stæderne. Når brevet er beseglet, så skal man overdrage dem borgerne. Ordlyden af dette brev er følgende:
Vi Oluf, af Guds nåde (o.s.v. = nr. 575).
Ca:
<19> Fremdeles er der aftalt et brev om tilbageleveringen af borgene i Helsingborg, Malmø, Skanør og Falsterbo, som kong Oluf, dronningen, herr Henning Podebusk, ærkebispen af Lund, bispen af Ros kilde og adskillige andre fra rigets råd skal besegle for stæderne, hvis ordlyd er følgende. Og når brevet er beseglet, så skal man overdrage dem borgene.
Vi Oluf af Guds nåde (o.s.v. = nr. 575).
Aa:
<20> Hansestæderne begærede af dem fra Lübeck og fra Stralsund, at enhver skulde ville sende en fra sit råd over til Helsingborg for at fuldbyrde det, som det forskrevne brev siger. Derfor har de udpeget herr Henrik Westhof og herr Gregor Swerting dertil.
<21> Fremdeles var kong Albrecht af Sverige og hans fætter hertug Albrecht af Mecklenburg for stæderne og begærede, at stæderne vilde være dem behjælpelige mod Danmarks rige, så at der skete dem det, som de havde ret til, og tilbød til gengæld stæderne efter deres eget ønske at stille tilstrækkelig garanti med borge, lande og folk for i udelt troskab at være købmanden og stæderne behjælpelige mod danskerne. Dette har enhver stad henvist til sit råd.
<22-23> .....