1385

1385. 13. juli. 598

Magister Jens Basse fra Danmark og rektoren og universitetet i Paris afgiver indlæg for den franske konges hofret i deres indbyrdes retssag om forvaltningen af og adkomsten til de danske skolarers hus i Paris, kaldet 'Danmarks hus'

A: Paris. Archives Nationales. X^1A nr. 1472 f. 305v. Indførelsen er optaget blandt de sager, der behandledes i juli måned, og f. 305r begynder sagerne fra Iuedi xiii^e. iour \

Tryk: Felibien, Histoire de la ville de Paris IV 535 (i udtog under 1384), herefter Kyrkohist. Årsskrift I (1900) 35 (i udtog) samt Chart. univ. Paris. I 536 nr. 464 (i udtog), hvorefter Kirkehist. Saml. 7. rk. VI 500 - Jourdain, Index chronologicus 36 nr. 244 (under 1275). Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 598; DRB. IV:2 nr. 598 (i oversættelse).

Indførelsen er optaget i protokollen for retssamlingen 1384 18. november-1385 september.

Tekst efter A:

Entre messire Iehan Dacxe dune part/ et le recteur et vniuersite de Paris et plusieurs autres dautre part/ ♦ Messire Iehan dit que lan mil cc. lxxv. vn docteur du pays Dacxe donna vn hostel assis a Paris pour les escoliers du royaume Dacxe et depuis en lieu du dit hostel les escoliers du royaume Dacxe a tiltre de permutation et eschange ont eu vn autre hostel assis empres les Carmes/ ♦ Propose messire Iehan et conclut tout pertinent en cas de nouuellecte et restablissement premiers et auant touteuure/ a recreance en cas de delay considere quil a la fondation et la permutation de la maison/ considere aussy quil est du pays Dacxe et a les darrians explois/ et soient condampnez a rendre les biens a messire Iehan et que prouuee la violence il soit creus par son serment de la valeur diceuls biens/ ♦ Pour les exces conclut contre les adiornez a amande honorable et profitable selond la discretion de la court et dit qwil a sur ce vne information et demande domages interes et despens ♦

Le recteur et lun<i>uersite et les autres adiornez pour tant que a vn chascun deuls touche dient que la maison est assisse a Paris pres des Carmes et lappelle on la maison Dacxe et y deuroient demourer les escoliers Dacxe saucuns en y auoit ce que non fors messire Iehan se il en est/ ♦ Dient que le recteur a la cognoissance et le gouuernement des suppos de luniuersite et quant vn college de Paris se porte mal le recteur et les quatre procureurs de luniuersite y pouruoyent et en sont en possession et saisine et aussin dauoir la cognoissance des loers des maisons des colleges de luniuersite/ et est la maison ruineuse et lauroient voulentiers les Carmes ♦ Lan iiii^x<x> et iiii a la saint Iehan messire lehan demoura en la dicte maison et acompaigna auec lui plusieurs compaignons qui nestoient pas du royaume Dacxe/ ♦ A la saint Remi messire Iehan demanda a ses compaignons le loyer de la dicte maison pour le terme de la saint Remy/ ♦ Il le volrent payer mais que ce que bailleroient fust torne et conuertis en la refection et es reparations de la ville/ ♦ Messire Iehan leur promist et fu payez et neantmeins il ne conuerti point ce quil auoit receu es dictes reparations ♦ Pour ceste cause fu adiornez deuant le recteur et les quatre procureurs/ ♦ Illec messire Iehan demanda delay et iour daduiz et li fut baille a ce iour/ ♦ Messire Iehan dist qui<l> ni conueneit aucunnes reparations ♦ Le recteur commist les quatre procureurs de luniuersite et vn iure de la ville de Paris pour visiter la dicte maison/ ♦ Trois des diz procureurs et vn iure visiterent la dicte maison et rapporterent que en la dicte maison conuenoit plusieurs reparations et fu commande a messire Iehan qui feist faire les dictes reparations ♦ Il en fu refusans et pour ce le recteur li souspendi ladministracion et gouuernement de la dicte maison dont il nappella ne reclama/ et fu la sentence confermee par luniuersite et fu commis de par luniuersite a gouuerner la dicte maison messire Raoul Roussin/ ♦ On senti que messire Iehan vouloit bailler la dicte maison aux Carmes ♦ On le mande et li demande lon que monstre par quelle auctorite il sentremet de ladministration et gouuernement de la dicte maison et li fut deffendu que plus ne se y entremeist ♦ Messire Iehan dist au bedeau qui li faisoit la deffense/ que deist au recteur que li deffendoit que ne sentremeist plus de sa maison/ ♦ Mais messire Iehan ala deuers loffitial de leuesque de Paris et print vne monition par laquelle il fist admonester ses compaignons et depuis a la requeste du re<cteur> la citation fu rappellee dont messire Iehan nappella ne reclama/ ♦ Depuis messire Iehan se trahi deuers le preuost de Paris et empetra vne commission par vertu de laquelle il fist gager en la dicte maison pour les loers dicelle/ ♦ Le quel depuis a la requeste du recteur mist anneant la dicte commission presente parte/ et preposito sedente pro tribunali dont il ne fu appelle ne reclame/ et ordena le prevost que les reparations ou refections seroient faictes en la dicte maison et y commeit le preuost .I. appelle de Normandie/ et apres fu adiornez messire Iehan deuant le recteur et fu condampnez a rendre les biens et gages a ses compaignons et es despens/ et fut enuoyez vn soubbedel pour gager en lostel de messire Iehan vn sergent auec lui ♦ Messire Iehan ne volt obeir ♦ Iterato fu commande au soubsbedel quil alast gager messire Iehan et y ala vn sergent auec lui et messire Iehan sacha son coustel/ ♦ Dient que messire Iehan a empetre sa complaincte comme procureur des escoliers du pays et il nen y a aucuns/ si ne fait a receuoir a soy complaindre sus ceste qualite ♦ Dient que luniuersite appartient principalment ladministration des colleges de ceste ville et deuoit messire Iehan faire les reparations car il receuoit les loyers de la dicte maison et ne monstre point de fondation combien quil ait este sur ce plusieurs foix requis ♦ Concluent que messire Iehan ne face a receuoir et se il faisoit a receuoir proposent et concluent tout pertinent en cas de nouuellecte en cas de delay a recreance considere ce qui dit est/ a restablissement premiers et auant touteuure et que la chose contentieuse soit royalment et de fait mise en la main du roy et par ycelle gouuernee/ et ne doiuent pas estre mis hors les escoliers de la maison car elle demouroit vuide/ et ce qui en sera receu sera conuerti es dictes reparations et requiert adiornement le soubsbedel pour la saulue garde enfraincte contre messire Iehan pour respondre a luniuersite et au soubsbedel/ ♦ Requierent que vn proces que messire Iehan a commance en la court de loffitial pour occasion de ce dont il est ceans question cesse/ et dient que messire Iehan a son gage si ne puet demander restablissement/ ♦ Quant aux exces dient quil ni a point dexces et a este batus et iniuriez le soubsbedel/ et sur ce ont requis que messire Iehan ait iour et si puet estre iustifie par exploit ce que le soubsbedel a fait et concluent a fin dabsolution/ et a despens ♦ Messire Iehan repliquera demain et respondra sur tout et a iour sus les exces infra die crastina a messire Iehan etcetera.

Mellem herr Jens fra Danmark på den ene side og rektoren og universitetet i Paris og flere andre på den anden side.

Herr Jens siger, at i året 1275 gav en doktor fra landet Danmark et hus i Paris til brug for skolarerne fra kongeriget Danmark, og senere har skolarerne fra kongeriget Danmark i stedet for det nævnte hus ved et mageskifte og et bytte fået et andet hus, der ligger nær ved karmelitterne. Herr Jens fremfører og nedlægger som væsentligt i tilfælde af ejerskifte og erstatning først og fremmest påstand om foreløbig besiddelse i tilfælde af senere afgørelse i betragtning af, at han har indstiftelses- og mageskifte(brevet) på huset, også i betragtning af, at han er fra landet Danmark og har de sidstudstedte kendelser, og at de skal dømmes til at give godset tilbage til herr Jens, og at man, når volden er bevist, skal fæste lid til ham på hans ed om værdien af dette gods. Med hensyn til overgrebene nedlægger han påstand over for de indstævnede om en hæderlig og fordelagtig bod efter rettens skøn og siger, at han har en undersøgelse derom, og kræver erstatning, morarente og (sags)omkostninger.

Rektoren og universitetet og de andre indstævnede, for så vidt som det angår hver enkelt af dem, siger, at huset er beliggende i Paris nær ved karmelitterne, og man kalder det 'Danmarks hus, og skolarerne fra Danmark skulde bo der, hvis der er nogle derfra, hvad der ikke er tilfældet, undtagen herr Jens, om han er derfra. De siger, at rektoren har rådigheden over og styret af dem, der hører under universitetet, og når et kollegium i Paris har det dårligt, sørger rektor og universitetets fire prokuratorer for det og er i besiddelse af og sidder inde med det og skal også have rådigheden over lejeindtægterne fra husene tilhørende universitetets kollegier, og huset er forfaldent, og karmelitterne vilde gerne have det. I året (184 til sankt Hans boede herr Jens i det nævnte hus og knyttede flere fæller til sig, der ikke var fra kongeriget Danmark. Til sankt Remigius' dag bad herr Jens sine fæller om leje for det omtalte hus for sankt Remigiusterminen. De vilde betale den, hvis blot det, som de gav, blev anvendt til udbedring og til istandsættelse af ejendommen. Herr Jens lovede dem det og fik sin betaling, men alligevel anvendte han ikke det, som han havde fået, til de nævnte istandsættelser. Af den grund blev han stævnet for rektor og fire prokuratorer. Dér bad herr Jens om udsættelse og betænkningstid, og det blev givet ham til denne dag. Herr Jens sagde, at der ikke behøvedes nogle istandsættelser. Rektor pålagde universitetets fire prokuratorer og en edsvoren fra byen Paris at besøge det nævnte hus. Tre afde nævnte prokuratorer og en edsvoren besøgte det nævnte hus og meldte, at der i det nævnte hus behøvedes adskillige istandsættelser, og det blev befalet herr Jens at lade de nævnte istandsættelser udføre. Han nægtede det, og derfor tog rektor forvaltningen og styret af det nævnte hus fra ham, hvad han ikke appellerede eller klagede over, og afgørelsen blev be kræftet af universitetet, og det blev af universitetet pålagt herr Raoul Roussin at styre det nævnte hus. Man erfarede, at herr Jens vilde give det nævnte hus til karmelitterne. Man sender bud efter ham, og man beder ham påvise, med hvilken hjemmel han tager sig af forvaltningen og styret af det nævnte hus, og det blev forbudt ham at tage sig af det mere. Herr Jens sagde til betjenten, som forkyndte forbudet for ham, at han skulde sige til rektor, at han forbød ham at tage sig af hans hus mere. Men herr Jens gik hen til officialen hos biskoppen af Paris og skaffede sig en maning, med hvilken han lod sine fæller formane, og senere blev stævningen tilbagekaldt efter anmodning af rektor, hvad herr Jens ikke appellerede eller klagede over. Derefter begav herr Jens sig til fogeden for Paris og fik en bemyndigelse, i kraft af hvilken han lod gøre udlæg i det nævnte hus for lejeindtægterne af samme. Denne annullerede siden efter anmodning fra rektor den nævnte bemyndigelse, idet parthaveren var til stede og fogeden sad på dommersædet, hvilket man ikke appellerede eller klagede over, og fogeden bød, at istandsættelserne eller udbedringerne skulde udføres på det nævnte hus, og fogeden overdrog det til I., kaldet de Normandie, og derefter blev herr Jens stævnet for rektor og blev dømt til at give godset og udlæggene tilbage til sine fæller og til (sags)omkostningerne, og en underbetjent blev sendt hen for at gøre udlæg i herr Jens' bolig, en tjener sammen med ham. Herr Jens vilde ikke adlyde. Igen blev det pålagt underbetjenten at gå hen og gøre udlæg hos herr Jens, og en tjener gik derhen sammen med ham, og herr Jens drog sin kniv. De siger, at herr Jens har fremsat sin klage som forstander for landets skolarer, og der er ingen, derfor kan han ikke få medhold i at klage i denne egenskab. De siger, at universitetet først og fremmest har forvaltningen af kollegierne i denne by, og herr Jens skulde udføre istandsættelserne, for han modtog lejeindtægterne af det nævnte hus, og han fremlægger ingen fundats, skønt han flere gange er blevet anmodet derom. De nedlægger påstand om, at herr Jens ikke bør få medhold, og hvis han (alligevel) skulde få medhold, fremfører og nedlægger de som væsentligt i tilfælde af ejerskifte i tilfælde af udsættelse påstand om foreløbig besiddelse i betragtning af det, der er sagt, påstand om erstatning først og fremmest, og at den omstridte sag reelt og faktisk skal lægges i kongens hånd og styres af denne, og skolarerne skal ikke sættes ud af huset, for det blev ved at være tomt, og det, der bliver modtaget derfra, skal anvendes til de nævnte istandsættelser, og underbetjenten kræver stævning for det brudte lejde mod herr Jens for at tage til genmæle mod universitetet og underbetjenten. De kræver, at en sag, som herr Jens har rejst for officialens domstol i anledning af det, som det her drejer sig om, hæves, og de siger, at herr Jens har sit udlæg og ikke kan kræve erstatning. Hvad angår overgrebene siger de, at der ikke er noget overgreb, og underbetjenten er blevet slået og forulempet, og derfor har de krævet, at herr Jens skal stævnes, og det kan godtgøres ved en kendelse, hvad underbetjenten har gjort, og de nedlægger påstand om frikendelse og om (sags)omkostningerne. Herr Jens replicerer i morgen og svarer på alt, og til stævningen for overgreb har herr Jens inden dagen efter o.s.v.