Olauus dei gracia Dacie. N[or]wegie Sclauorum Gothorumque rex ac uerus heres regni
Suecie. omnibus presens scriptum cernentibus. salutem in domino sempiternam. ♦
Notum facimus uniuersis quod nos [e]xhibitores presencium dominos prepositum
decanum. archidyaconum totumque capitulum ecclesie Lundensis una cum bonis suis
omnibus et familia sibi attinente sub nostra pace et proteccione suscipimus
specialiter defendendos. dimittentes sibi omnia bona sua ab omni expedicionis
grauamine. impeticione exactoria. innæ. stuth. ceterisque solucionibus. oneribus
et seruiciis ad ius nostrum spectantibus libera pariter et exempta. hanc sibi
superaddentes graciam specialem. quod omnes uillici sui. coloni et inquilini.
ceterique de
Oluf, af Guds nåde Danmarks og Norges, de Venders og Goters konge og ret arving til Sveriges rige, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Vi gør vitterligt for alle, at vi tager nærværende brevvisere, de herrer provsten, dekanen, ærkedegnen og hele Lundekirkens kapitel med alt deres gods og deres dertil hørende undergivne under vor fred og beskyttelse som særligt værn, idet vi overlader dem alt deres gods frit og i lige måde undtaget fra enhver ledings tynge, ombudsmandens krav, inne, stud og de øvrige afgifter, byrder og tjenesteydelser, der hører til vor ret, idet vi desuden viser dem den særlige nåde, at alle deres bryder, landboer og gårdsæder og de øvrige af deres undergivne med undtagelse af dem, der hører under havneinddelingen, for fremtiden skal svare dem og ingen anden for deres forseelser, såvel 40-marksbøder som de mindre bøder af vor ret, tillige med fredkøb – med undtagelse af det, der kommer ind af vrag. Ydermere under og tilstår vi dem alle de nåder, friheder, immuniteter og privilegier, som de vides frit at have fået af vore forfædre, Danmarks konger, idet vi stadfæster dem med dette brev. Af den grund forbyder vi strengt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder, sammes officialer eller nogen som helst anden, hvilken stilling eller stand han end indtager, fordrister sig til på nogen måde at fortrædige dem eller nogen af deres undergivne i modstrid med denne nåde, som vi har bevilget dem, såfremt han ønsker at undgå vor harme og kongelige gengældelse. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Handlet og givet på vor borg Gurre i det Herrens år 1385 torsdagen før ottendedagen efter jomfru Marias himmelfart.