Wytlik zy alle den yenen de dessen breef zeen edder horen lezen. dat ik Hinrick Witte en kopman to deme Mellenboghen. des bekenne openbare in desseme bre{uv}e alze vmme de twehůndert mark Rozstocker penninghe de ik stande hebbe in mynes broder Iohan Witten hůs dar he nů thor t{yv}d inne wont borgher to Rozstocke dede staed ghescre{uv}en in der stad boek darzůl{uv}es \ der ghe{uv}e ik Iohan Witten mynen brodere vorbenomed vůlkomene macht in to scri{uv}ende vnde vet to scr{uv}tende vnde to donde vnde to latende like der wys eft ik dar zůl{uv}en yeghenwordich were. vnde wes he darby doyt dat isz myn v{uv}lle wille vnde ik en scal vnde ne wil nicht mer zaken vppe de vorbenomeden twehundert mark vnde vppe zyn gancze er{uv}e to ewyghen tyden \ ♦ Alle desse vorscre{uv}enen stucke stede {uv}ast vnde vnghebroken to holdene vnde zunder yenegherhande arghelist vnde hulperede des to ener hogheren bet{uv}chnisse vnde merer bewaringhe heb ik Hinrick Witte vorscre{uv}en sůl{uv}en myn inghezeghel henget vor dessen bref \ ♦ Vortmer so hebben de eerliken lůde alze Hinrick Laghe borgher Cůrd Gre{uv}esmolen vnde Ertmer Stralendorp kopl{uv}de van Rozstocke vnde olderl{uv}de des kopmans to deme Mellenboghen ere/ inghezeghele mede to ener witlicheyt henghet vor dessen bref dat se hiir to tůghe an vnde o{uv}er weren ♦ Scre{uv}en vnde ghe{uv}en na godes bort drutteynhundert iar in deme vyf vnde achtenteghesten iare des anderen daghes na sunte Iohannes baptisten daghe alze em dat ho{uv}et afgheho{uv}wen wart \
Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, at jeg Henrik Witte, købmand i Malmø, med dette brev åbent erkender, nemlig vedrørende de 200 mark Rostockpenge, som jeg har stående i min broder Johan Wittes hus, i hvilket han nu for tiden bor som borger i Rostock, og som står skrevet i stadens bog sammesteds, dem giver jeg min fornævnte broder Johan Witte fuldmagt til at indføre og slette og gøre og undlade at gøre dermed, ganske som om jeg selv var til stede der, og hvad han gør i den anledning, det er min fulde vilje, og jeg skal og vil til evige tider ikke mere gøre krav på de fornævnte 200 mark og på hele hans ejendom. Til stærkere vidnesbyrd herom og til yderligere sikkerhed herfor, at jeg vil overholde alle disse forskrevne punkter stadig, fast og ubrudt og uden nogen argelist og udflugt, har jeg forskrevne Henrik Witte selv hængt mit segl under dette brev. Fremdeles har de ærlige mænd, nemlig Henrik Lage, borger, Konrad Grevesmolen og Ertmar Stralendorp, købmænd i Rostock og oldermænd for købmanden i Malmø, også hængt deres segl under dette brev til vitterlighed for, at de var vidne hertil og til stede herved. Skrevet og givet år 1385 efter Guds byrd dagen efter sankt Johannes Døberens dag, da hovedet blev hugget af ham.