Tekst efter Aa:
Olauus dei
Oluf, af Guds nåde Danmarks, Norges, de Venders og Goters konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Da de for os elskede prior og kapitel ved sankt Knud i Odense, således som det er kommet til vor kundskab ved deres underretning og klage, ofte i de forbigangne tider var blevet plaget og fortrædiget af nogle såvel gejstlige som lægmænd, som med liden ret havde forsøgt at hindre dem i besiddelsen af en sankt Nikolai kirke i Rise på Ærø i Odense stift, skønt denne prior og dette kapitel har og havde haft fuld ret til besiddelsen af denne kirke i adskillige år, og da vi derfor ønsker fuldstændigt at spærre vejen for disse plagerier og hindringer, nemlig således at denne prior og dette kapitel fremtidigt frit og i ro kan besidde omtalte kirke, stadfæster, godkender og billiger vi med dette brev på vor kongelige myndighed alle de breve, der er givet dem på besiddelsen af nævnte kirke, hvilken ordlyd de end har. Givet i Odense i det Herrens år 1385 nærmeste mandag efter apostelen sankt Andreas' dag under vort sekret.
Både Reg. Dan. og Rep. har påpeget uoverensstemmelsen i Odensebrevet mellem kongens titulatur og udstedelsesåret; Reg. Dan. antyder fejlskrift i årsangivelsen, mens Rep. siger: »Titel passer ikke til Aaret«. Kong Oluf udvidede sin titel med uerus heres regni Swecie, rimeligvis i forbindelse med, at han blev myndig, cf. Erslev, Dronning Margrethe p. 135, cf. også p. 128, og den udvidede titel er første gang benyttet i brevet 1385 23. maj, nr. 580, samt i den antedaterede erklæring af 11. maj om udleveringen af borgene i Skåne, nr. 575. Odensebrevet viser tillige, som det ses af seglbeskrivelsen, at kongen har benyttet et nyt sekret, som er identisk med sekretet under 1386 27. marts, Rep. nr. 3515, = DKS. 49. Disse breve er ligesom de to breve af 1385 13. august til Æbelholt kloster, nr. 601–602, brevet af 1385 17. august til Lunde kapitel, nr. 603, samt brevet [1385] 27. september til Lübeck, nr. 606, udstedt uden for rettertinget og beseglet med sekret eller segl. Fra tiden før den bevidnede udvidelse af titlen i maj 1385 er der kun bevaret breve af kong Oluf, udstedt på rettertinget, bortset fra håndfæstningen 1376, skøde- og pantsættelsesbrevet til biskop Niels af Roskilde, brevet til Niels Jakobsen Ruser, fredsslutningen med hansestæderne 1376, aftalen med hertug Erik 1376 samt forpligtelsesbrevet af 1377 og kvitteringen til Konrad Moltke 1379, alle beseglet enten med dobbeltseglet, DKS. 47a-b, eller med det ældste sekret, DKS. 48, cf. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 40, 43, 44, 60, 67, 68, 105, 106, 257 og 546. Endvidere er den antedaterede erklæring af 1385 11. maj i modsætning til Odensebrevet også beseglet med det ældste sekret, DKS. 48, hvilket tyder på, at kancellipraksis på dette punkt endnu ikke var helt fastlagt. Det er derfor betænkeligt at anfægte det overleverede årstal i Odensebrevet. Der er snarere tale om en ikke-kancellimæssig modtagerudfærdigelse, eller måske har skriveren glemt det sidste led under afskrivningen, cf. hans rettelser til kongens titel.