Kong Richard 2. af England pålægger sin tro mand John Lestraunge, der har ladet fængsle Willem Stulf fra Zierikzee, kaptajn på et skib fra Zeeland, som på sit skib havde indladet quinquaginta lasta allecis, som Johannes de Gisorf, købmand fra Genova, for nylig havde købt apud le Scone, da han anløb King's Lynn for at afvente bedre vejr, at føre den fangne for kongens kancelli, for at man der kan tage endelig stilling til anmodningen om løsladelse.
Brevet er indført blandt brevene fra 1386.