I Herrens navn amen. Vi, Jens af Ribe, broder Jakob af Viborg og Svend af Børglum, af Guds nåde disse kirkers biskopper, til alle troende kristne, der får dette brev eller dette offentlige dokument at se eller høre det læst, hilsen med Gud og fuld tillid til dette brev.

Vi bringer det med dette brev til Jeres kundskab, alle og hver enkelt, at for os og den offentlige notar og nedenfor anførte vidner mødte personligt vore elskede herrer Tue, ærkedegn, og Niels Krook, kannik ved kirken i Ribe, der, som de sagde, havde et særligt mandat til det nedenfor anførte fra de ærværdige mænd de herrer kantoren og det hele kapitel ved samme kirke i Ribe, og erklærede og sagde, at Viborg (dom)kirkes kapitel i dets kister og arkiver gemte visse kongebreve under ægte segl tilhørende de stormægtige fyrster og herrer herrerne Oluf, de Danskes, Venders, Goters og Norges berømmelige konge, og Håkon — lykkelig ihukommelse — fordum, mens han levede Norges konge, fornævnte hr. kong Olufs fader, samt den ophøjede frue fru Margrete, Norges og Sveriges berømmelige dronning, som indeholdt visse forordninger, kaldet håndfæstninger, udstedt af samme hr. kong Oluf, vedrørende såvel kirkens som alle Danmarks riges indbyggeres frihed, og opbevarede dem i samme Viborg kapitel til hele Danmarks riges fælles tarv, men eftersom samme breve på grund af de farefulde veje ikke har kunnet bringes uden for samme Viborg kapitel til staden Ribe eller andetsteds hen, hvor samme breve og deres ordlyd kunne være fornødne, har de samme herrer Tue, ærkedegn, og Niels Krook, kannik i nævnte Ribe kirke, på nævnte Ribe kapitels vegne ydmygt ansøgt os, der da i nævnte Danmarks riges anliggender var mødtes og forsamlede i samme Viborg (dom)kirke, om at vi ville give befaling til at lade samme breve kopiere, afskrive og transsumere og bringe i officiel form af nedennævnte offentlige notar, og at vi ville gøre brug af vor bemyndigelse og beslutning dertil. Vi, Jens af Ribe, broder Jakob af Viborg og Svend af Børglum, disse kirkers fornævnte biskopper, har derfor efter indstændig ansøgning af de nævnte herrer Tue og Niels Krook, der i henhold til deres hverv ydmygt har bedt om dette, givet befaling til, at fornævnte kongebreve skal fremdrages og forevises af hr. Asser, kannik og sakristan ved nævnte Viborg (dom)kirke, og overgives til nedennævnte notar og læses af ham. Disse breves ordlyd var og er ord for ord som følger. I den hellige og udelelige treenigheds navn amen (o.s.v = DRB IV I nr. 40). Det andet brevs ordlyd begyndte således. Oluf, af Guds nåde de Danskes, Venders, Goters og Norges enigheds navn amen (o.s.v. = DRB IV I nr. 257). Efter at nu disse kongebreve er således blevet fremdraget, forevist, læste og overgivet (til notaren), har vi sammen med nedennævnte offentlige notar og vidner taget dem i øjesyn og undersøgt dem såvel med hensyn til skriften som til de ægte segl tilhørende fornævnte herrer konger og fru dronningen og velbyrdige riddere og riddermæssige mænd og forefundet dem velbevarede og hele og uden enhver lyde og anledning til mistanke, beseglede med segl tilhørende samme herrer konger, dronning, biskopper, velbyrdige riddere, riddermæssige mænd og væbnere, anført i samme brev. Af denne grund har vi, Jens af Ribe og Jakob af Viborg og Svend af Børglum, disse kirkers biskopper, befalet — idet vi bøjer os for fornævnte herrer Tues og Niels Krooks bønner — at fornævnte kongebreve, der som ovenfor anført omhyggeligt er blevet undersøgt og påhørt i alle deres omstændigheder, skal kopieres, afskrives og transsumeres og bringes i officiel form af Jens Jakobsen, nedenfor nævnte offentlige notar, og idet vi gør brug af vor almindelige myndighed og beslutningsret ønsker vi og bestemmer, at der endvidere for fremtiden skal vises denne transsumpt fuld tiltro i alt og overalt, såvel i retten som udenfor lige så fuldt som fornævnte originaler. Til åbenbart vidnesbyrd om alt det ovenstående i et og alt og til evig erindring om sagen har vi ladet nærværende transsumpt eller offentlige dokument, som vi omhyggeligt har undersøgt og sammenholdt med de nævnte originale kongebreve, udfra vor sikre viden bestyrke ved vore segls vedhængen. Givet og forhandlet i Viborg i fornævnte Viborg (dom)kirke i det Herrens år 1386 i den 9. indiktion fredagen den 30. marts i den 6. time eller deromkring i vor højhellige fader og herre i Kristus ved Guds værdige forsyn hr. pave Urban 6.s pontifikatsår i nærværelse af de gode mænd herrerne Jens, provst i Viborg (dom)kirke, Åge, provst i Thy i Børglum (dom)kirke, Eskil Feddersen, provst i Varde syssel, Peder Nielsen, kannik i Lunde (dom)kirke, Troels, Frederik Ditmarsen og Peder Nielsen, kanniker i Ribe (dom)kirke, som vidner til ovenstående særligt tilkaldte og anmodede derom.

Og jeg klerken Jens Jakobsen fra Ribe stift, ved kejserlig autorisationN offentlig notar, har sammen med fornævnte vidner personlig været til stede ved fornævnte kongebreves fremdragning, forevisning, læsning, overgivelse, besigtigelse, undersøgelse og påhør samt ved ansøgningen og meddelelsen af bemyndigelse og beslutning samt ved alt det øvrige ovenfornævnte i et og alt, medens det foretoges — således som det er nævnt ovenfor, af de fornævnte herrer Jens af Ribe, broder Jakob af Viborg og Svend af Børglum, fornævnte kirkers biskopper — og fandt sted i deres nærværelse, og jeg har set og påhørt, at det gik således for sig og har på befaling af de nævnte herrer biskopper samvittighedsfuldt afskrevet og transsumeret fornævnte originale kongebreve uden at lægge noget til eller trække noget fra, der kan forandre meningen eller skade forståelsen, og har opsat det i denne offentlige form og har, selv forhindret ved andre presserende forretninger, ladet det skrive ved anden pålidelig mand, men har personligt underskrevet det og har sammen med beseglingen med de fornævnte herrer biskoppers segl sat mit sædvanlige og vante mærke og navn under, ovennævnte år, indiktion, måned, dag, time, pontifikat, sted og med de ovennævnte vidner, særligt opfordret og anmodet derom af herrerne Tue, ærkedegn i Ribe, og Niels Krook, kannik i fornævnte Ribe kirke, til vitterlighed og vidnesbyrd om det ovenstående i et og alt.