1386

1386. [e. 1. april]. 26

Reces af hansedagen i Lübeck.

a: Koncept, tabt — aa: Ledreborg ms. nr. 6 (lybsk afskrift fra 1404) f. 151 v.— ab: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 219-220. Ikke forefundet i arkivet — ac: Köln Stadtarchiv. Hanse II I f. 1 v. Udtog fra 1461 omfattende protokollen og §§ 2-3.

Tryk: Hanserec. II 378 nr. 320 — Reg. Dan. nr. *3205. Dipl. Dan. 4. rk. III nr. 26; DRB. IV:3 nr. 26 (i oversættelse).

De udeladte artikler vedrører Flandern og et fremtidigt forbud mod at indlade fredløse og rømningsmænd for gæld fra én hansestad i en anden.

Tekst efter aa; varianter fra ac og ifølge Hanserecesserne fra ab:

aa, ab, ac:

Anno domini m^o ccc^o lxxxvi^to. dominica letare Lubeke ad placita congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum scilicet de Hamborch domini Ludolphus Holdenstede et Kerstianus Miles. de Rozstok Iohannes van der A et Arnoldus Belster de Stralessundis Iohannes Rughe et Arnoldus de Zosato. de Wismaria Iohannes Dargitzowe et Iohannes Tuckeswerd de Gripeswaldis Nycolaus Rose de Luneborch Albertus Hoyke de Campen Iohannes van der A et Iohannes Schilder de Amsterledamme Iohannes Ledighe et de Lubeke domini Symon Swertingh Gerhardus Attendorn Iohannes Pertzeual et Hermannus de Osenbrugge hec infra scripta pertractauerunt negocia

Her følger paragraf 1-4 fra aa:

<1> Primo \ hebben de stede gesproken vmme enen dach to holdende myt konnynge Oleue van Denemarken vnd hebben an ene gescreuen enen bref ludende also hir na gescreuen steit \ ♦ Klare vorste vnd dorluchtighe here (etc. = nr. 25).

<2-3> .....

<4> Item so hebben de stede geramet enes daghes tho holdende to Lubeke vp sunte Margareten dach negest to komende vmme to vorn ouertosprekende wes <me> vp dem dage tho Werdingborch by deme koninge weruen schole ♦ Dessen dach schal men enbeden den steden in Prusen in Liflande vnd den van der Sudersee vnd laten se darumme bidden dat se ere wlmechtigen boden tho dem dage senden vnd allent wes se noch by sik hebben van puntgelde vnd van olden schulden de se den menen steden noch schuldich sint vp dat men Wulueken Wulflamme moge betalen vnd wes men em van den vredeschepen vnd den sloten vppe Schone plichtich is des is Wulflamme gesecht dat he sine maninge bet vp den dach wille bestan laten

Her følger paragraf 1-4 fra ab:

<1> To deme ersten hebben de stedeen ghedreghen enen breef to sendende an konyngh Øleve van Denemarken, ludende, alze hir nascreven is ♦ Klare vorste vnde dorluchtigåe here (etc. = nr. 25).

<2-3> .....

<4> Vortmer hebbet de stede enes daghes gheramet tovoren to holdende to Lubeke uppe sunte Margareten dach neghest to komende, to sprekende umme de werve, de me to Werdeghenborg handelen unde werven schal mit deme koninghe van Denemarken. Dessen dach schal me kundeghen den steden in Prutzen, in Lyflande unde in der Sudersee, dat see to deme daghe ere vulmechteghe boden senden; unde wat malk van puntghelde hebbe unde wat malk van olden schulden den meynen steden schuldich is, dat he id dar ok sende, up pe dat dat me Wulveken Wulflamme dar mede betalen moghe, wes <me> eme van den vre deschepen unde van den sloten uppe Schone plichtich is. Des is Wulveken Wulflamme ghesecht, dat hee id uppe den dach bestaen late.

aa, ab, ac:

Iodoch darumme dat he sik so hoghe beclagede synes schaden so is eme aldus gesecht dat men eme wille geuen vppe rekenschop viii^c mark Sundesch in desser wys ist also dat de van Rozstok vnd van der Wismer hir wedder scryuen dat se Wulueken willen geuen malk c mark Lubesch so willen de van Lubeke eme vntrichten ii^c mark Lubesch vnd dar tho so willen de van dem Sunde em geuen ii^c mark Zundesch ♦ Vorder ys Wulueken gesecht werit also dat vp dem vorgescreuen dage des puntgeldes nicht also vele en worde dar men ene mede betaler mochte so willen de stede de hir iegenwardich sint malk sin andel na bornisse em gheuen in mynringe des gebrekes vnd willen vorder vnuorredet wesen ♦ Des schal men den steden in Prusen in Liflande vnd den van der Suderzee scriuen werit also dat dat puntgelt vp dem vorgescreuen dage nicht tho reken en kunde Wulueken Wulflam darmede to betalende dat se ere boden des mechtich maken dat se ere andel na bornisse dar tho leggen dat he betalet werde ♦ Ok sint dar somelike lude de dar seggen dat Wulflam mit den vredeschepen nicht geholden hebbe also eme to borde ♦ Dar antwort he aldus tho wanner dat eme sin gelt betalet is. is denne iemant de en dar vmme schuldighen wil dat he sik in ienigen vorworden tegen de stede vorsumet hebbe so wil he rechtes neten vnd vntgelden vor den steden van dem dage des geramet is ♦ Vnd van tobringinge des puntgeldes also vorgescreuen is scal me breue scriuen an de stede in Prusen in Liflande vnd den van der Suderzee

Her følger paragraf 5-6 fra aa:

<5> Item. wante men vppe Schone vaken vnd vele vindet haringtunnen haluetunnen vnd verdendel de alto klene sin vnd men ok alsulke tunnen in itliken steden maket dat malk in sinem rade darumme spreke oft men alsulke tunnen dar mer vunde wo men dat richten wolde ♦ Vnd van den tunnen sin breue gescreuen an desse stede Colberg Trepetowe Ruenwolt Kosselin Belgarde Wolin vnd Gripenberge

<6>....

Her følger paragraf 5-6 fra ab:

<5> Vortmer schal malk spreken in syneme rade, wo me id holden wille mit den ienen, de tunnen unde verdendele uppeme lande to Schone maken mynner, den de Rostocker bant is, en antwarde dar van to segghende to deme neghesten daghe.

<6>....

aa, ab, ac:

<7> Ok dat malk in sinem rade darumme spreke oft id nutte sy dat men id handele mit dem koninghe van Denemarken dat men den hering vp Schone mete mit ballien alse men plecht tho Bornholme to donde vnd vmb dat de maschen to den netten tho kleyne sin dat groten schaden deit.

Afskrift i Hanserecesserne. Latin (protokol) og nedertysk.

Forsamlet til møde i Lübeck i det Herrens år 1386 på søndagen Lætare har de herrer rådssendebud fra nedennævnte stæder, nemlig fra Hamburg de herrer Ludolf Holdenstede og Kristian Miles, fra Rostock Johan van der Aa og Arnold Belster, fra Stralsund Johan Ruge og Arnold v. Soest, fra Wismar Johan Dargezow og Johan Tuckeswerd, fra Greifswald Nikolaus Rose, fra Lüneburg Albert Hoike, fra Kampen Johan van der Aa og Johan Schilder, fra Amsterdam Johan Ledige og fra Lübeck de herrer Simon Swerting, Gerhard Attendorn, Johan Perzeval og Herman v. Osen brugge drøftet disse nedenskrevne sager.

Her følger paragraf 1-4 fra aa:

<1> For det første har stæderne drøftet at holde et møde med kong Oluf af Danmark og har til ham skrevet et brev lydende som der står skrevet herefter: Berømmelige fyrste og høje herre (o.s.v. = nr. 25).

<2-3> .....

<4> Ligeledes har stæderne berammet et møde at holde i Lübeck på førstkommende. Skt. Margretes dag for i forvejen at drøfte, hvad man på mødet i Vordingborg skal forhandle med kongen. Dette møde skal man meddele stæderne i Preussen og i Livland og dem fra Zuidersøen og lade dem bede om, at de skal sende deres befuldmægtigede bud til mødet og alt, hvad de endnu har hos sig af pundtold og af gammel gæld, som de endnu skylder de almindelige stæder, så at man kan betale Wulf Wulflam, og hvad man er pligtig til over for ham for fredsskibene og for borgene i Skåne, derom er sagt til Wulflam, at han skal lade sin maning vente

Her følger paragraf 1-4 fra ab:

<1> For det første er stæderne blevet enige om at sende et brev til kong Oluf af Danmark, lydende som der står skrevet herefter: Berømmelige fyrste og høje herre (o.s.v. = nr. 25).

<2-3> .....

<4> Fremdeles har stæderne berammet et møde at holde forud i Lübeck førstkommende. Skt. Margretes dag for at tale om de sager, som man i Vordingborg skal forhandle og drøfte med kongen af Danmark. Dette møde skal man meddele stæderne i Preussen, i Livland og ved Zuidersøen, så at de kan sende deres bud med fuldmagt til mødet, og at hvad enhver har af pundtold og hvad enhver skylder de almindelige stæder af gammel gæld, det skal han også sende derhen, for at man kan betale Wulf Wulflam dermed det, som man er pligtig over for ham for fredsskibene og borgene i Skåne. Det er sagt til Wulf Wulflam, at han skal lade det stå hen indtil mødet.

aa, ab, ac:

Dog eftersom han beklagede sig så stærkt over sin skade, så er det sagt til ham, at man vil give ham 800 mark sundisk som forskud på følgende måde, at hvis de fra Rostock og Wismar herpå svarer, at de hver vil give Wulf 100 mark lybsk, så vil de fra Lübeck betale ham 200 mark lybsk, og dertil vil de fra Stralsund give ham 200 mark sundisk. Fremdeles er det sagt til Wulf, at hvis der på det forskrevne møde ikke bliver så meget af pundtolden, at man kan betale ham dermed, så vil de stæder, der her er til stede, give ham hver sin andel efter tilbørlighed til mindskelse af skaden og vil fremtidig være uforpligtet. Derfor skal man skrive til stæderne i Preussen og i Livland og dem fra Zuidersøen, at hvis pundtolden på det forskrevne møde ikke er tilstrækkelig til at betale Wulf Wulflam med, så skal de give deres bud fuldmagt til, at de efter tilbørlighed lægger deres andel til, så at han bliver betalt. Endvidere er der nogle folk, der siger, at Wulflam ikke har gjort med fredsskibene, som han burde. Dertil svarer han, at når hans tilgodehavende er betalt ham, hvis der så er nogen, der vil anklage ham for, at han i nogle aftaler har forset sig over for stæderne, så vil han stå til ansvar på godt og ondt over for stæderne fra den dag, der er berammet. Og om tilsendelsen af pundtolden, som det er skrevet foran, skal man skrive breve til stæderne i Preussen og Livland og dem fra Zuidersøen.

Her følger paragraf 5-6 fra aa:

<5> Ligeledes, eftersom man i Skåne tit og ofte finder sildetønder, halve tønder og fjerdinger, der er alt for små, og man også laver sådanne tønder i nogle stæder, (har vi bestemt,) at enhver skal tale derom i sit råd, hvordan man vil pådømme det, hvis man finder sådanne tønder der mere. Og om tønderne er der skrevet breve til disse stæder: Kolberg, Treptow, Rügenwalde, Köslin, Belgard, Wollin og Greifenberg.

<65 we)

Her følger paragraf 5-6 fra ab:

<5> Fremdeles skal enhver sige i sit råd, hvordan man vil forholde sig over for dem, der gør tønder og fjerdinger mindre i landet Skåne end Rostocker tønden er, og give svar derpå på det næste møde.

<6>....

aa, ab, ac:

<7> (Vi har) også (bestemt), at enhver i sit råd skal tale om, hvorvidt det er nyttigt, at man drøfter det med kongen af Danmark, at man måler silden i Skåne i baljer, som man plejer at gøre på Bornholm, og om at maskerne i nettene er for små, hvilket gør stor skade.