forrige næste

Tekst efter Aa, lakunerne udfyldt med støtte i Aa1.

AE Eskilsen, væbner, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud.

Alle, nulevende og fremtidige, skal vide, at jeg med dette brev erkender, at jeg af nærværende brevviser den hæderlige frue, fru Ingeborg, datter af hr. Sakse Pedersen, ridder — salig ihukommelse — har modtaget og fuldt ud oppebåret hele hendes part, som er tilfaldet hende efter nævnte hr. Sakses død, til at erlægge, således som det indeholdtes i et brev givet ridderen hr. Eskil Pedersen, min fader — salig ihukommelse — af samme hr. Sakse, som lød på, at samme hr. (Sakse skyldte) hr. Eskil en sum penge, nemlig 20 mark sølv, kølnsk vægt pengesummen henstod og forblev ubetalt, en mark sølv ..... således at jeg på enhver måde erklærer mig tilfreds ..... Jeg erklærer med dette brev (fornævnte fru Ingeborg og hendes arvinger) for kvit og ganske undskyldt at være for min nævnte faders arvingers vedkommende, alle og enhver, og for mit og alle mine arvingers vedkommende, ingen undtagne, i kraft af fornævnte (arve)part, som jeg har modtaget og oppebåret af fornævnte fru Ingeborg, og forpligter mig og mine arvinger til at udrive samme fru Ingeborg og hendes arvinger af enhver fare, som de måtte udsætte sig for, ifald fornævnte brev, som i sin tid blev givet og affattet af fornævnte hr. Sakse, engang i fremtiden skulde blive fundet, og for enhver pris at holde dem skadesløse derfor. Til vidnesbyrd herom og til sikrere forvaring har jeg ladet mit segl tillige med seglene tilhørende den ærværdige fader og herre i Kristus hr. Mogens, ærkebiskop i Lund og Sveriges primas, og den hæderlige mand, hr. Klaus Dæne, præst og fornævnte hr. ærkebiskoppens official, samt de velbyrdige mænd Jakob Akselsen, Eskil Brahe og Tue Pedersen, væbnere, hænge under dette brev. Givet på borgen Gurre i det Herrens år 1386 på de hellige apostle Philips og Jakobs dag.