© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy Otte van godes gnaden greue to Thekenenborgh. důt wytlyk
vnde bekenned openbare al den de dessen bref z{ee}n ofte horen lezen. dat wy
vnseme leuen ome deme olderen hertoghen Erike to Sassen hebbet ghegheuen vnde
gheued. wůllenkomende macht. to donde vnde to latende yn desser zake hir
beschreuen. wes em nůtte vnde ghud duncked wezen. vth to manende vnde to vorderne.
yn welker wyze he best kan. al vnse dél dat vns anvalt. vnde toboren mach. van al
deme dat vnses vader zuster vor Rychardis. hertoghynne to Sleswik. den beyden god
gnedigh zy. van varenderhaůe. beyde beweghelik vnde vnbeweghelik. luttyk vnde
grot. wo dane dat wezen mach. vnde zunderghen och to manende vnde to eschende. wes
ér vorzethen vnde entholden. vnde nicht wúl gheschén ys yn ereme lyfghedinghe ofte
lyftucht. dat ghantzliken vnde wullenkomeliken to vorderne wan yt. em beheghelik
ys. yn welker wyze er dar to kort angheschen ys. yn welken dinghen he dat. vth
vraghen vnde vorvaren kan. ♦ Vortmer bydde
Vi Otto, af Guds nåde greve af Tecklenburg, gør vitterligt og erkender åbent for alle dem, der ser eller hører dette brev læse, at vi har givet og giver vor kære onkel, den ældre hertug Erik af Sachsen, fuldmagt til at gøre og lade i denne her nævnte sag, hvad der synes ham at være nyttigt og godt, til at kræve og fordre, på hvilken måde han bedst kan, al vor del, der tilfalder og kan tilkomme os, af alt det, som vor faders søster, fru Richardis, hertuginde af Slesvig — Gud være dem begge nådig — (ejede) af afhændelig ejendom både rørligt og urørligt, småt og stort, hvordan det end kan være, og navnlig også til at kræve og fordre, hvad der ikke er blevet hende betalt og er blevet tilbageholdt og ikke er sket hende fyldest i hendes livgeding eller livrente, til helt og fuldstændigt at kræve det, på hvilket tidspunkt det er ham bekvemt, på hvilken måde der er sket hende afbræk deri, og på hvilken måde han kan udfinde og erfare det. Fremdeles beder vi fornævnte grev Otto herrer, riddere og svende og alle gode folk og alle dem, der kan føle sig berørt eller delagtige heri om, at de ikke med krav, retsudflugter eller på anden måde gør nogen hindring eller modstand mod vor fornævnte onkel af Sachsen i hans del og lod og mod os i vor del, som vi har givet ham fuldmagt til at kræve, i disse fornævnte stykker, som vi har eller kan få ret til, for at vi ikke fremtidig skal have nødvendighed eller behov for nogen klage derover, og for at den eller de, der har bemægtiget sig vor (besiddelse), for ærens og rettens skyld giver afkald derpå for at svare vor onkel og os derfor og gøre os fyldest. Desuden hvad vor onkel af Sachsen kræver eller fordrer af disse forskrevne stykker på vore vegne, det skal ingen senere lide noget krav eller besværing for fra vor side. Til større stadfæstelse af alle disse forskrevne ting har vi fornævnte grev Otto med velberåd hu hængt vort segl under dette brev, der er givet og skrevet på vor borg i Lingen i det Herrens år trettenhundrede og seksogfirs på dagen for apostelen og evangelisten Skt. Johannes ante portam latinam.