1386

[1386]. 13. juli. Lübeck 59

Hansestædernes udsendinge og rådmænd meddeler de preussiske stæder, at man på grund af disses fravær har udsat det aftalte møde med kong Oluf og dronning Margrete i Vordingborg fra den 25. juli til 15. september. Specielt ønskes der fra dansk side et klart svar, om Hansestæderne vil opgive deres retskrav til kong Oluf på grund af sørøveriet til gengæld for kongens gunst, eller om de vil henskyde sagen til voldgift.

a: Koncept, tabt — A: Toruń stadsarkiv. Dk. nr. 137. Perg 21,6×21,9. Ingen plica. Lukket brev. En perg.strimmel har været draget gennem to snit, hvorover et segl af grønt voks og et af ufarvet voks er påtrykt, begge stærkt beskadiget. Desuden på bagsiden Honorabilibus et discretis uiris dominis proconsulibus et consulibus communium ciuitatum Prutzie amicis nostris predilectis detur. Teksten er flere steder ulæselig, idet seglenes fedtstof har misfarvet pergamentet. — Aa: Ledreborg ms. nr. 6 (lybsk afskrift fra 1404) f. 153 v. — aa1: Langebeks Diplomatarium, afskrift 1758. — ab: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice 1363-1414 p. 220. Ikke forefundet i arkivet.

Tryk: Suhm XIV 539 (efter aa1), Hanserec. II 384 nr. 325 med tilf. VIII 596 — Reg. Dan. nr. 2780*. Dipl. Dan. 4. rk. III nr. 59; DRB. IV:3 nr. 59 (i oversættelse).

Uoverensstemmelserne mellem A på den ene, aa og ab på den anden side er i overvejende grad stilisti ske, idet der ikke kan lægges større vægt på det forhold, at brevets salutatio og eskatokol er udeladt helt (aa) eller delvis (ab). Dronning Margretes begrundelse for at henlægge mødet til den 15. september (optagethed af norske sager, p. 70 I. 1) har naturligvis været kendt på mødet i Lübeck i juli; men man har ikke fundet det nødvendigt at omtale den i brevet til de preussiske stæder. Tilsvarende er disse blevet anmodet om at sende deres svar til rådet i Lübeck, hvilket skriveren af aa har fundet overflødigt at medtage. Forholdet mellem de tre tekster lader sig således bedst forklare, hvis man antager, at de alle er skrevet efter samme, nu tabte koncept (a), der dog må have været tilgængeligt i Lübeck endnu i 1404.

Margretedag faldt i Nordtyskland på den 13. juli.

Tekst efter A med lakunerne udfyldt fra aa; varianter efter aa og Hanserec. (ab):

Salutacione dilectionis et amicicia premissa cum affectu sincero♦ Leuen vrendes. ♦ Iuwe brieue hebbe wy wol vornomen. dar gi inne scriuen. dat gy dorch mangherhande sake willen. de iuwem heren. iuwem lande vnde iuv. anliggende zyn. iuwes raades boden nicht zenden enkunden. vp dessen dach. alse to Margarete. den wy stede hir to \ Lubeke holden \ vnde vort to deme daghe. de de gheannamet was to holdende. myt konyng Oleue van Denemarken to Werdyngborgh nů vppo zunte Iacobes dach mit konyng Oleue. vppe zunte Iacobes dagh neghest to komende. Des don wy iuv to wetende. dat wy. dorch iuwes afwesendes wyllen. den dach to Werdyngborgh. . nicht holden kunnen \ wante wy zunder iuv \ dor nicht vele endyghes kunnen weruen. vnde handelen. ♦ Vnde dat zulue antword dat vns dor iuwes afwesendes wyllen. dar gheworden were. dat ys vns n{ue} hyr gheworden wante de. vruwe konynginne van Norweghen. vppe desse tyd hyr was. ♦ Vnde myt er hebbe wy van deme daghe wol handelinge ghehad. vnde gesproken. ♦ Vnde darumme dat de iuwen to deme daghe nicht komen. en kunnen. zo zyn wy. van der. konynginnen aldus ghescheden. dat men vns. vppe desse tyd schal vordreghen des daghes den wy hadden gheannamet to holdende to Werdyngborch ♦ Vnde de \ konynginne heft dat vp zyk ghenomen. dat men vns dor nicht schal vmme andeghedyngen. edder manen \ men wy hebben hyr myt er gheannamet enen andren dach to holdende dar zulues tho Werdyngborgh. des achten daghes na vnser vruven daghe. natiuitatis. neghest to komende ♦ Ze \ hadde den dach gherne eer gheseen. men wy hebbent also lange vorlenget vp dat gi / des to mer tyd hebben dar to to zendende ♦ Ok hadde wy den dach gher ne lenger vortogherd \ men. ze. zeghede . dat ze vp em andre tyd dar nicht by. wesen kunde \ Worumme leuen vrendes wy iuv \ vlytyghen bydden. dat gy des nicht af enwysen / gy ensenden. y{oo}. vt iuwem raade. vulmechtige boden. vppe den vorscreuen. dagh. to Werdyngborgh. vnde dat de yo also tydyghen to vorn zyn to deme Stralessunde dat zy. mit den van dem Sunde moghen vtzeghelen to dem daghe. wante de koninginne vns ghesecht. heft dat konyng \ Olef vnde ze vnde ere raad van beyden ryken \ alse Denemarken vnde Norwegen. to deme daghe komen wyllen. ♦ Okhe[ft] ze vns ghesecht dat \ konyng Olef. nycht lenge in der stede manynge bes<i>tten wylle wylle. he wyl. weten een endygh antword van dessen twen stucken \ een. also. oft de stede der manynge de se. van des zer{ou}es weghen to eme. vnde te deme ryke hebben. en vordreghen wyllen. dorch ghunste vnde vordernisse wyllen. de se dar entieghen. van deme \ konynge van der konynginnen. vnde van eren raade hebben. mochten edder oft. de stede der manynge vmb den zer{oe}f. myt em to rechte ghån wyllen. to vorsten vnde heren. de in beyden zyden allyke ghunstich zyn. derumme ze vele ghenomet heft ♦ Vnde na dem m{aa}le dat vns des dunket [dat] wy. noch [mit] redelicheit noch mit rechte des [nicht] weygheren vnde vorseggen kunnen. wy. ne m{oe}ten eme een endygh antword gheuen van den twen stucken vorghescreuen darumme zo hebbe wy. gheannamet dat vnse boden de wy to deme vorscreuen daghe to Werdyngborch zenden. de schullen dar vůlmechtich komen \ een endygh antword van den vorscreuen stucken wes wy. dar by doen wyllen to zeggende. ♦ Ok schal men \ vp deme zuluen daghe van allen andren saken vnde weruen. zwyschen. deme ryke van Denemarken vnde den steden ghantzen ende. in beyden zyden gheuen. ♦ Worumme leuen vrendes wy iuv. des to vlytygher bydden. dat gy des nicht enlaten gy en senden yo. to deme daghe iuwe vůlmechtighe boden alse vorscreuen ys \ wante werit also. dat gy dar nicht to komen en wolden. zo zyn wy. des to raade worden. dat de vnsen de de wy. dar zenden. de schullen vůlmechtich wesen van vnser stede weghen dar endygh antword to gheuende alse vorscreuen ys ♦ Responsum super hiis petimus improtractum dominis \ consulibus Lubicensibus. ♦ Scriptum in die Margarete uirginis sub secreto ciuitatis Lubicensis quo nos omnes utimur in presenti. Consules et nuncii consulares ciuitatum. Lubeke » Hamburgensis Rozstok Stralessundis Wysmarie Gotlandie Ryge Tarbete. Campensis Dordraci Amsterledamme Zutphanye et Elleborch in data presencium Lubeke rite congregati.

Kærlig og venlig hilsen forudskikket med oprigtig hengivenhed. Kære venner. Jeres breve har vi fuldt forstået, hvori I skriver, at I for mangehånde sagers skyld, der vedrører Jeres herre, Jeres land og Jer selv, ikke kunne sende Jeres råds sendebud til dette møde i dag, nemlig på Margretes dag, som vi stæder holder her i Lübeck, og endvidere til det møde, det blev vedtaget at holde med kong Oluf af Danmark i Vordingborg førstkommende Skt. Jakobs dag. Derfor meddeler vi Jer, at vi på grund af Jeres fravær ikke kan holde mødet i Vordingborg med kong Oluf nu til Skt. Jakobs dag, eftersom vi ikke uden Jer der kan drøfte og forhandle ret meget endegyldigt. Og det samme (foreløbige) svar, som vi ville have fået der på grund af Jeres fravær, det har vi nu fået her, eftersom fru dronnin- gen af Norge på nuværende tidspunkt var her. Og med hende har vi indgående forhandlet og drøftet mødet. Og eftersom Jeres (folk) ikke kan komme til mødet, så har dronningen taget afsked med det løfte, at man nu skal spare os for det møde, som vi havde vedtaget at holde i Vordingborg. Og dronningen har lovet at sørge for, at man ikke skal anklage eller kræve os derfor; men vi har her med hende aftalt at holde et andet møde sammesteds i Vordingborg ottendedagen efter førstkommende Vor Frues fødselsdag. Hun havde gerne set mødet før, men vi har udsat det så længe, for at I kan have desto mere tid til at sende (bud) dertil. Ligeledes havde vi gerne opsat mødet endnu længere, men hun sagde, at hun ikke kunne være med på noget andet tidspunkt. Derfor, kære venner, beder vi Jer indstændigt, at I endelig ikke afviser at sende fra Jeres råd bud med fuldmagt til det forskrevne møde i Vordingborg, og at de endelig er i Stralsund så tidligt forinden, at de kan sejle af sted til mødet sammen med dem fra Stralsund, da dronningen har sagt til os, at kong Oluf og hun og deres råd fra begge riger, nemlig Danmark og Norge, vil komme til mødet. Desuden har hun sagt til os, at kong Oluf ikke længere vil være genstand for stædernes retskrav, han vil vide et endeligt svar på følgende to punkter, nemlig enten om stæderne vil eftergive ham de krav, som de har mod ham og riget vedrørende sørøveriet, for den velvilje og hjælps skyld, som de til gengæld kan få fra kongen, dronningen og deres råd, eller om stæderne sammen med ham vil henskyde en retslig afgørelse med ham af kravene angående sørøveriet til fyrster og herrer, der er lige velvillige over for begge parter, til hvilket formål hun har nævnt mange. Og eftersom vi mener, at vi hverken med billighed eller ret kan afslå eller nægte at give ham et endeligt svar på de to forskrevne punkter, så har vi derfor vedtaget, at vore bud, som vi sender til det forskrevne møde i Vordingborg, skal komme derhen med fuldmagt til at sige et endeligt svar om de forskrevne punkter, hvad vi vil gøre derved. Desuden skal man på samme møde i alle andre sager og anliggender mellem Danmarks rige og stæderne træffe en fuldstændig afgørelse på begge sider. Derfor, kære venner, beder vi Jer desto mere indstændigt om, at I endelig ikke undlader at sende Jeres bud med fuldmagt til mødet, som det er skrevet foran, for hvis I ikke vil komme dertil, så er vi blevet enige om, at vore (folk), som vi sender derhen, skal have fuldmagt til på vore stæders vegne der at give et endeligt svar, som det er skrevet foran. Vi beder om omgående svar på dette til de herrer rådmænd i Lübeck. Skrevet på den hellige jomfru Margretes dag under byen Lübecks sekret, som vi alle anvender i øjeblikket.

Rådmænd og rådssendebud fra stæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar, Gotland, Riga, Dorpat, Kampen, Dordrecht, Amsterdam, Zutphen og Elburg forsamlet retteligt i Lübeck på datoen for nærværende brev.