Hansestædernes udsendinge og rådmænd meddeler de preussiske stæder, at man på
grund af disses fravær har udsat det aftalte møde med kong Oluf og dronning
Margrete i Vordingborg fra den 25. juli til 15. september. Specielt ønskes der fra
dansk side et klart svar, om Hansestæderne vil opgive deres retskrav til kong Oluf
på grund af sørøveriet til gengæld for kongens gunst, eller om de vil henskyde
sagen til voldgift.
a: Koncept, tabt — A: Toruń stadsarkiv. Dk. nr. 137. Perg 21,6×21,9.
Ingen plica. Lukket brev. En perg.strimmel har været draget gennem to snit,
hvorover et segl af grønt voks og et af ufarvet voks er påtrykt, begge stærkt
beskadiget. Desuden på bagsiden Honorabilibus et discretis uiris dominis
proconsulibus et consulibus communium ciuitatum Prutzie amicis nostris
predilectis detur. Teksten er flere steder ulæselig, idet seglenes fedtstof
har misfarvet pergamentet. — Aa: Ledreborg ms. nr. 6 (lybsk afskrift fra
1404) f. 153 v. — aa1: Langebeks Diplomatarium, afskrift 1758. — ab:
Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice 1363-1414 p. 220. Ikke forefundet i
arkivet.
Tryk: Suhm XIV 539 (efter aa1), Hanserec. II 384 nr. 325 med tilf.
VIII 596 — Reg. Dan. nr. 2780*. Dipl. Dan. 4. rk. III nr. 59; DRB. IV:3 nr. 59 (i oversættelse).
Uoverensstemmelserne mellem A på den ene, aa og ab på den
anden side er i overvejende grad stilisti
ske, idet der ikke
kan lægges større vægt på det forhold, at brevets salutatio og eskatokol er
udeladt helt (aa) eller delvis (ab). Dronning Margretes begrundelse
for at henlægge mødet til den 15. september (optagethed af norske sager, p. 70 I.
1) har naturligvis været kendt på mødet i Lübeck i juli; men man har ikke fundet
det nødvendigt at omtale den i brevet til de preussiske stæder. Tilsvarende er
disse blevet anmodet om at sende deres svar til rådet i Lübeck, hvilket skriveren
af aa har fundet overflødigt at medtage. Forholdet mellem de tre tekster lader sig
således bedst forklare, hvis man antager, at de alle er skrevet efter samme, nu
tabte koncept (a), der dog må have været tilgængeligt i Lübeck endnu i
1404.
Margretedag faldt i Nordtyskland på den 13. juli.
Tekst efter A med lakunerne udfyldt fra aa; varianter efter aa og Hanserec. (ab):
Salutacione dilectionis et amicicia premissa cum affectu sincero♦ Leuen vrendes. ♦ Iuwe brieue
hebbe wy wol vornomen. dar gi inne scriuen. dat gy
dorchmangherhande sake willen. de iuwem heren. iuwem lande vnde iuv. anliggende
zyn. iuwes
raades boden nicht zenden enkunden. vp dessen dach.
alse to Margarete. den wy stede hir to \ Lubeke holden \ vnde vort to deme daghe.
de
de gheannametwas to holdende. myt konyng Oleue van Denemarken to Werdyngborgh
nů vppo zunte Iacobes dach mit konyng Oleue. vppe zunte Iacobes dagh neghest to komende. Des don wy iuv to wetende. dat
wy. dorch iuwes afwesendes wyllen. den dach to Werdyngborgh. . nicht holden kunnen
\ wante wy zunder iuv \ dor nicht vele endyghes
kunnen weruen. vnde handelen. ♦ Vnde dat zulue antword dat vns dor iuwes afwesendes
wyllen. dar gheworden were. dat ys
vns n{ue} hyr gheworden wante de. vruwe konynginne van Norweghen. vppe desse
tyd hyr was. ♦ Vnde myt er hebbe wy van deme daghe
wol handelinge ghehad. vnde gesproken. ♦ Vnde darumme dat de iuwen to
deme daghe nicht komen.
en kunnen. zo zyn wy. van der. konynginnen aldus ghescheden. dat men vns. vppe desse
tyd schal vordreghen des daghes den wy hadden gheannamet
to holdende to Werdyngborch ♦ Vnde de \ konynginne heft dat vp zyk ghenomen. dat
men vns
dor nicht schal
vmme andeghedyngen.
edder manen \ men wy hebben hyr myt er gheannamet enen andren dach to holdende
dar zulues tho Werdyngborgh. des achten daghes na vnser vruven daghe. natiuitatis.
neghest to komende ♦ Ze \ hadde den dach gherne eer gheseen. men wy hebbent
also lange
vorlenget vp dat gi / des to mer tyd hebben dar
to to zendende ♦ Ok
hadde wy den dach gher
ne lenger vortogherd \ men. ze.
zeghede .
dat ze vp em andre tyd dar nicht by. wesen kunde \ Worumme leuen vrendes wy iuv \
vlytyghen bydden. dat gy des nicht af
enwysen / gy ensenden. y{oo}. vt iuwem raade. vulmechtige boden. vppe den
vorscreuen. dagh. to Werdyngborgh. vnde dat
de yo also tydyghen to vorn zyn to deme Stralessunde dat zy. mit den van dem
Sunde moghen vtzeghelen to dem daghe. wante de koninginne vns ghesecht. heft dat
konyng \ Olef vnde ze vnde ere raad van beyden ryken \ alse Denemarken vnde
Norwegen. to deme daghe komen wyllen. ♦
Okhe[ft] ze vns ghesecht dat \ konyng Olef. nycht lenge in der stede manynge
bes<i>tten wylle wylle. he wyl. weten een endygh antword van dessen twen stucken \ een.
also. oft de stede der manynge de se. van des zer{ou}es weghen to eme. vnde
te deme ryke hebben.
en vordreghen wyllen.
dorch ghunste vnde vordernisse wyllen. de
se dar entieghen. van deme \ konynge van der konynginnen. vnde van eren
raade hebben. mochten edder oft. de stede der manynge vmb den zer{oe}f. myt em
to rechte ghån wyllen. to vorsten vnde heren.
de in beyden zyden allyke ghunstich zyn.
derumme ze vele ghenomet heft ♦ Vnde na dem m{aa}le dat vns des dunket [dat]
wy. noch [mit] redelicheit noch mit rechte des [nicht] weygheren
vnde vorseggen kunnen. wy. ne m{oe}ten eme een endygh antword
gheuen van den twen stucken vorghescreuen darumme zo hebbe wy.
gheannamet dat vnse boden de wy
to deme vorscreuen dagheto Werdyngborch zenden. de schullen dar vůlmechtich
komen \ een endygh antword van den vorscreuen stucken
wes wy. dar by doen wyllen to zeggende. ♦ Ok schal men \ vp
deme zuluen daghe van allen andren saken vnde weruen.
zwyschen. deme ryke van Denemarken vnde
den steden ghantzen ende. in beyden zyden gheuen. ♦ Worumme
leuen vrendes wy iuv. des to vlytygher bydden. dat gy des nicht enlaten gy en senden yo.
to deme daghe iuwe vůlmechtighe boden alse vorscreuen ys \ wante werit
also. dat gy dar nicht to komen en wolden. zo zyn wy. des to raade worden. dat
de
vnsen dede wy. dar zenden. de schullen vůlmechtich wesen van vnser stede weghen dar
endygh antword to gheuende alse vorscreuen ys ♦
Responsum super hiis petimus improtractum dominis \ consulibus
Lubicensibus. ♦ Scriptum in die Margarete uirginis sub secreto
ciuitatis Lubicensis quo nos omnes utimur in presenti. Consules et nuncii
consulares ciuitatum. Lubeke » Hamburgensis Rozstok Stralessundis Wysmarie
Gotlandie Ryge Tarbete. Campensis Dordraci Amsterledamme Zutphanye et
Elleborch in data presencium Lubeke rite congregati.
Kærlig og venlig hilsen forudskikket med oprigtig hengivenhed. Kære venner.
Jeres breve har vi fuldt forstået, hvori I skriver, at I for mangehånde
sagers skyld, der vedrører Jeres herre, Jeres land og Jer selv, ikke kunne
sende Jeres råds sendebud til dette møde i dag, nemlig på Margretes dag, som vi stæder holder her i Lübeck, og endvidere til det
møde, det blev vedtaget at holde med kong Oluf af Danmark i Vordingborg
førstkommende Skt. Jakobs dag. Derfor meddeler vi Jer,
at vi på grund af Jeres fravær ikke kan holde mødet i Vordingborg med kong
Oluf nu til Skt. Jakobs dag, eftersom vi ikke uden Jer
der kan drøfte og forhandle ret meget endegyldigt. Og det samme (foreløbige)
svar, som vi ville have fået der på grund af Jeres fravær, det har vi nu
fået her, eftersom fru dronnin-
gen af Norge på
nuværende tidspunkt var her. Og med hende har vi indgående forhandlet og
drøftet mødet. Og eftersom Jeres (folk) ikke kan komme til mødet, så har
dronningen taget afsked med det løfte, at man nu skal spare os for det møde,
som vi havde vedtaget at holde i Vordingborg. Og dronningen har lovet at
sørge for, at man ikke skal anklage eller kræve os derfor; men vi har her
med hende aftalt at holde et andet møde sammesteds i Vordingborg
ottendedagen efter førstkommende Vor Frues fødselsdag.
Hun havde gerne set mødet før, men vi har udsat det så længe, for at I kan
have desto mere tid til at sende (bud) dertil. Ligeledes havde vi gerne
opsat mødet endnu længere, men hun sagde, at hun ikke kunne være med på
noget andet tidspunkt. Derfor, kære venner, beder vi Jer indstændigt, at I
endelig ikke afviser at sende fra Jeres råd bud med fuldmagt til det
forskrevne møde i Vordingborg, og at de endelig er i Stralsund så tidligt
forinden, at de kan sejle af sted til mødet sammen med dem fra Stralsund, da
dronningen har sagt til os, at kong Oluf og hun og deres råd fra begge
riger, nemlig Danmark og Norge, vil komme til mødet. Desuden har hun sagt
til os, at kong Oluf ikke længere vil være genstand for stædernes retskrav,
han vil vide et endeligt svar på følgende to punkter, nemlig enten om
stæderne vil eftergive ham de krav, som de har mod ham og riget vedrørende
sørøveriet, for den velvilje og hjælps skyld, som de til gengæld kan få fra
kongen, dronningen og deres råd, eller om stæderne sammen med ham vil
henskyde en retslig afgørelse med ham af kravene angående sørøveriet til
fyrster og herrer, der er lige velvillige over for begge parter, til hvilket
formål hun har nævnt mange. Og eftersom vi mener, at vi hverken med
billighed eller ret kan afslå eller nægte at give ham et endeligt svar på de
to forskrevne punkter, så har vi derfor vedtaget, at vore bud, som vi sender
til det forskrevne møde i Vordingborg, skal komme derhen med fuldmagt til at
sige et endeligt svar om de forskrevne punkter, hvad vi vil gøre derved.
Desuden skal man på samme møde i alle andre sager og anliggender mellem
Danmarks rige og stæderne træffe en fuldstændig afgørelse på begge sider.
Derfor, kære venner, beder vi Jer desto mere indstændigt om, at I endelig
ikke undlader at sende Jeres bud med fuldmagt til mødet, som det er skrevet
foran, for hvis I ikke vil komme dertil, så er vi blevet enige om, at vore
(folk), som vi sender derhen, skal have fuldmagt til på vore stæders vegne
der at give et endeligt svar, som det er skrevet foran. Vi beder om omgående
svar på dette til de herrer rådmænd i Lübeck. Skrevet på den hellige jomfru
Margretes dag under byen Lübecks sekret, som vi alle
anvender i øjeblikket.
Rådmænd og rådssendebud fra stæderne Lübeck, Hamburg,
Rostock, Stralsund, Wismar, Gotland, Riga, Dorpat, Kampen, Dordrecht,
Amsterdam, Zutphen og Elburg forsamlet retteligt i Lübeck på datoen for
nærværende brev.
Uoverensstemmelserne mellem A på den ene, aa og ab på den anden side er i overvejende grad stilisti ske, idet der ikke kan lægges større vægt på det forhold, at brevets salutatio og eskatokol er udeladt helt (aa) eller delvis (ab). Dronning Margretes begrundelse for at henlægge mødet til den 15. september (optagethed af norske sager, p. 70 I. 1) har naturligvis været kendt på mødet i Lübeck i juli; men man har ikke fundet det nødvendigt at omtale den i brevet til de preussiske stæder. Tilsvarende er disse blevet anmodet om at sende deres svar til rådet i Lübeck, hvilket skriveren af aa har fundet overflødigt at medtage. Forholdet mellem de tre tekster lader sig således bedst forklare, hvis man antager, at de alle er skrevet efter samme, nu tabte koncept (a), der dog må have været tilgængeligt i Lübeck endnu i 1404.
Margretedag faldt i Nordtyskland på den 13. juli.