forrige næste

Tekst efter Aa:

Olaus dei gratia Danorum Sclauorum Gothorum. Noruegiæ rex ac uerus heres regni Sueciæ omnibus Ingelstahæradt inhabitantibus, salutem et gratiam ♦ Noueritis quod nos exhibitoribus præsentium heredibus Andreæ Dauitzsons bona in Hecbiergh sita, sibi iure hæ<r>editario aduoluta et nunquam postmodum alienata, adiudicamus per præsentes perpetuo possidenda, denominationem per quendam Trugutum Gutbiernson producta<m> , et cum eadem denominatione prædicta bona uendicantem, causantes, ita quod nullatenus stare debeat in uigore ♦ Nos igitur dictum Trugotum et omnes personas qui dictæ denomination<i> interfuerunt uictos decernimus iudicando, inhibentes ne quis cuiuscunque conditionis exstiterit se de prædictis bonis uelit intromittere absque ipsorum heredum consilio uel consensu, quod uidelicet nostram duxerit ultionem euitare ♦ Datum Niborgh anno domini 1386 uigilia beati apostoli Iacobi nostro sub sigillo.

Oluf, af Guds nåde de Danskes, de Venders, de Goters, Norges konge og ret arving til Sveriges rige, til alle, der bor i Ingelstads herred, hilsen og nåde.

I skal vide, at vi til nærværende brevvisere, Anders Davidsens arvinger, med dette brev tildømmer dem til evig tid at besidde det gods i Häckeberga, der er tilfaldet dem med arveret, og som aldrig senere er blevet afhændet, idet vi bestrider den af en Trued Gudbjørnsen fremførte erklæring — han, som med samme erklæring rejste krav på fornævnte gods — således at den ikke skal have retskraft. Derfor erklærer vi med dom, at den nævnte Trued og alle de personer, som har deltaget i omtalte erklæring, har tabt sagen. Vi forbyder, at nogen, hvilken stilling han end indtager, måtte befatte sig med fornævnte gods uden disse arvingers råd eller samtykke, for det tilfælde nemlig, at han vil undgå vor hævn.

Givet i Nyborg i det Herrens år 1386 dagen før den hellige apostel Jakobs dag under vort segl.