Tekst efter A:
Omnibus presens scriptum cernentibus/ Nicholaus Iensson dictus Skyudebyergh.
salutem in domino ♦ Nouerint uniuersi. presentes et futuri quod recognosco
me uiro discreto Gerardo Stenhals ciui Roskildensi et dilecte uxori sue Ingerdi
filie Pauli
Niels Jensen, kaldet Skydebjerg, til alle, som ser dette brev, hilsen med Gud.
Alle nulevende og fremtidige skal vide, at jeg erkender mig i sandhed at stå i skyld og gæld til den gode mand Gerhard Stenhals, borger i Roskilde, og hans elskede hustru Inger, datter af min broder Poul Skydebjerg, salig ihukommelse, for 20 mark i lødigt sølv, for hvilken sum penge jeg til fornævnte Gerhard og Inger ved dette brev pantsætter 3 boder af sten tillige med hele den grund, som i længde og bredde støder op til Skt. Olavs kirkegård i Roskilde og til de boder — mod syd regnet fra samme kirkegård — som jeg fik med min kæreste hustru Lucie Saksedatter, salig ihukommelse, med den tilføjelse, at for de bygninger, som på tidspunktet for indløsningen bliver befundet at være opført eller istandsat, nemlig i fornævnte boder og grund, skal jeg enten ved mig selv eller ved mine arvinger yde ham eller hans arvinger fyldestgørelse og erstatning efter skøn af gode mænd før betalingen af gældens hovedstol. Ydermere skal de årligt oppebære afkastninger og indtægter af samme, indtil de indløses, uden at det på nogen måde skal fradrages i gældens hovedstol. Til vidnesbyrd om alt dette er mit segl tillige med segl tilhørende de gode mænd hr. Bennike, kannik i Roskilde, Mads Pedersen og Hannes Nighenstand, mine medborgere, hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1386 på Skt. Olavs, konges og martyrs, dag.