Tekst efter A:
Witlik sy alle den ghenen de dessen bref seen edder horen lesen ♦ Ik Iesse Pedersson deme heytet Vryeze bekenne vnd betuge openbar in dessem breue dat ik schuldich bin,deme <w>ysen manne Swarte Clawese borgerre to Køpenhagen sestyn schillink grote dar de vorbenomede Clawes {wo}l vor heft gedaen to miner nuge de ik em betalen schal to paschen an reden penningen vnd nicht anders vor totende. ♦ Vortmer so verbinde ik mi dar to weret sake dat ik deme vorbenomeden Claweze nicht geue dat gelt vppe den vorbenomeden pasche dagh watte schade he dar ane nemmet den wil ik en wedder leggen to siner nůge vnd we mi Iesse vorbenomeden antwerdet dessen bref met minem ingezegel deme wil ik geuen de vorbenomeden summe geldes ♦ To orkunde desser vorscreuene stukke so hebbe ik min ingezegel vor dessen bref laten hengen de geuen vnde screuen is na godes bord dorteynhundert iaar in deme seesse vnd achtentegisten iare an sunte Peters daghe ad vincula dat is alze he gebunden wart.
Det skal være vitterligt for alle dem, der ser eller hører dette brev læse.
Jeg Jesse Pedersen, som man kalder Friis, erkender og bevidner åbent med dette brev, at jeg skylder den vise mand Sorte Klaus, borger i København, seksten skilling grot, for hvilke fornævnte Klaus har gjort mig hel fyldest, (og) som jeg skal betale ham til påske i rede penge og ikke ellers opsætte det. Fremdeles forpligter jeg mig til, at hvis jeg ikke giver fornævnte Klaus pengene til fornævnte påskedag, vil jeg erstatte ham fuldt ud hvad skade han lider derved, og hvem der udleverer mig fornævnte Jens dette brev med mit segl, ham vil jeg give fornævnte pengesum. Til vidnesbyrd om disse forskrevne punkter har jeg ladet mit segl hænge under dette brev, der er givet og skrevet i året efter Guds byrd trettenhundrede og seksogfirs på Skt. Peters dag ad vincula, det vil sige, da han blev bundet.