Tekst efter mikrofilm:
Wi Olaf van godes gnaden konyng to Denemarken to Norwegen der Ghote der Wende vnde en recht erfname des rikes to Sweden bekennen vnde betugen openbar in dessem breue dat wi hebben ghegunt vnde gunnen vnde verlaten al dat heringsmer dat to Valsterbode vnde to Schonor vallen mach in den iaren alse men scrift na godes bord dusent drehundert iar in deme achte vnde achtentigesten iare vnde in deme neghen vnde achtentigesten iare deme beschedenen manne Euerde van Hereken vnde zinen rechten eruen vredeliken to brukende vnde to besittende edder sinen rechten wissen boden mit allem konynglikem rechte vnde schal vns edder nemende van vnser wegen dar mer van plichtich wesen. wente wi hebben vul weert dar vore vppe bored also da<t> vns noghet. vnde vorbeden enem yeweliken vnsen ambetluden dat ze deme vorbenomeden Euerde. vnde sinen eruen edder eren wissen boden in desser vorbenomeden gulde nicht en hyndern. also verne alse ze vnse hulde vnde gnade hebben willen ♦ Al desse vorscreuen stucke loue wi konyng Olaf vorbenomet deme vorbenomeden Euerde van Hereken vnde zinen rechten eruen. vnde to ener truwer hand Rutchar Clote. Peter van Hereken. Kersten Bruschen. Ludeke Oueschen vnde Petere Geysmere borgeren to Lubeke stede vnde vaste to holdende sunder ienigerleye hulperede vnde arghelist. ♦To orkunde desser vorscreuen stucke hebbe wi vnse ingesegel mit witschop vor dessen breff laten hengen de gegheuen vnde screuen is na godes bord dusent iar drehundert iare in deme sesse vnde achtentigesten iare des sundages vor zunte Laurencius dage.
Vi Oluf af Guds nåde Danmarks og Norges, de Venders og Goters konge og ret arving til Sveriges rige erkender og bevidner åbent med dette brev, at vi har tilstået og tilstår og overlader al den sildetran, der kan fremkomme i Falsterbo og Skanør i de år, da man skriver trettenhundrede otteogfirs og niogfirs efter Guds byrd, til den gode mand Everhard v. Hereke og hans rette arvinger eller til hans rette pålidelige bud at bruge og besidde uforstyrret med al kongelig ret, og han skal ikke være os eller nogen på vore vegne pligtig til mere derfor, fordi vi har oppebåret fuld værdi derfor, så at der er sket os fyldest, og vi forbyder enhver af vore embedsmænd at hindre fornævnte Everhard og hans arvinger eller deres pålidelige bud i denne fornævnte indtægt, såfremt de vil have vor velvilje og nåde. Alle disse forskrevne punkter lover vi fornævnte kong Oluf den fornævnte Everhard v. Hereke og hans arvinger og til tro hånd Röttger Klote, Peter v. Hereke, Karsten Brusche, Lydeke Ouesche og Peter Geismer, borgere i Lübeck, at holde stadig og fast uden nogen udflugt og argelist. Til vidnesbyrd om disse forskrevne punkter har vi med fuldt vidende ladet vort segl hænge under dette brev, der er givet og skrevet i året efter Guds byrd trettenhundrede og seksogfirs søndagen før Skt. Laurentius' dag.