forrige næste

Tekst efter Ab:

Wi Olaf, meth guzs nathæ kuning i Danmark oc i Norwe oc een reth aruing teel Swirikes rike, helse alle men, som thethæ bref see eller høre, innerlighe meth guth. ♦ Wi kunnæ the, ther teel ære, oc swo the, ther teel komme skulæ, thet wi hawe vnt oc lathet wore keræ bymen i Stubbekopingh theræ leighe, swo sum the hawe haft fore fyretiuf winter, sum thet ligger a Munkholm, swo sum man kaller Stubbekopingsleighe. ♦ Hware fore for bythæ wi thet noker man, i hwo thet er, dat the foresauthæ bymen in Stubbekoping thet forbønomende læie bothæ po land oc i strand them af at trenge, swo fremt som the wille hawe wor hulle oc wor nathæ. ♦ Teel witnes burth tha stetfeste wi met wort ingheseile, oc framdeles buthe wi wore thiennere, at i ikke lathe wore kere bimen forvnrette. ♦ Datum anno domini mo.ccco.lxxxo vi, scriptum sabbato post assumptionem beate uirginis.

Vi Oluf, af Guds nåde Danmarks og Norges konge og ret arving til Sveriges rige, hilser alle, som ser eller hører dette brev, inderligt med Gud.

Vi kundgør for alle, nulevende og fremtidige, at vi har undt og overladt vore kære indbyggere i Stubbekøbing deres leje, således som de har haft det i 40 år, hvilket leje ligger på Munkholm, og det kalder man Stubbekøbingsleje. Derfor forbyder vi enhver, hvem det end er, at fortrænge fornævnte indbyggere i Stubbekøbing fra det fornævnte leje både til lands og til vands, såfremt de ønsker at bevare vor gunst og vor nåde. Til vidnesbyrd stadfæster vi med vort segl, og fremdeles befaler vi vore officialer, at I ikke lader vore kære indbyggere blive forurettet. Givet i det Herrens år 1386, skrevet lørdagen efter den hellige jomfrus himmelfartsdag.