forrige næste

Udtog efter aa, varr. efter ab, Ba og Bb, samt ifølge Hanserec. efter Bc:

Anno domini m mocccolxxxvito in die beatorum Symonis et Iude apostolorum in ciuitate Lubicensi ad placita congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum scilicet de Hamborch domini Bertrammus Horborch et Ludolphus Holdenstede de Stralessundis Iohannes Ruge et Albertus Gildehusen de Wismaria Iohannes Dargitzowe Marquardus Bantsecoweet Hermannus Meyer de Luneborch Albertus Hoyke et Albertus de Molendino de Thorun Iohannes de Putten et Iohannes Gelyn de Elbingo Iohannes Stolte de Danzik Lubertus Zak de Lubeke domini Symon Swerting Gerhardusde Attendorn Iohannes Pertzeual Hermannus de de Osenbrugge et Thomas Murkerke pertractauerunt hec infrascripta negocia

<1-5>.....

<6> Item. hebben de stede enen breff gesant an konink Oleue van Denemarken ludende also hir nascreuen steit ♦ Clare vorste vnd hogeborne here (etc. = nr. 117).

<7> Item. de hirna gescreuen stan alseher Iohan Rughe vnd her Albert Gildehusen Gildehusen van dem Stealessunde her Iohan van Putten vnd her Iohan van Gelyn. van Thornn her Iohan Stolte. van dem Elbingo Elbingo her Lubbert Zagvan Danzik de dat geannamet mit hern Symon Swerting hern Gerde van Attendorn hern Iohanne Pertzeualen hern Iohanne Schepensteden hern Hermanne van Osenbrugge vnd hern Thomase Murkerken heren in dem rade tho Lubeke dat de van Lubeke schullen nemen dusent mark Lubesch vp redelike rente en iar vmme ♦ Dar schal men Wulueken Wulflamme mede betalen ♦ Ok hebben de hern van den steden vorbenomed geannamet dat men tegent dat iar schal vpboren puntgeld to Lubeke tho der Wismer to Rozstok vnd tho dem Stralessunde in Pruzen vnd in Liflande also van den punt groten twe penninge Lubesch by eeden mit dem puntgelde to mynrende vnd tho betalende houetstol vnd rente van den m. marken marken vnd schulde vnd koste de den steden van des gemenen kopmannes weghen anliggende zinWerit also dat van dessen dusent marken vnd der rente ienich schade ienigerleye wys vorder ville so hebben de van van Pruzen gelouet van erer stede wegen dat se alle alle euenture vnd vare vor dat veirde pard van den dusent marken houetstoles vnd alles schaden stan willen ♦ Des gelik hebben de van dem Sunde gelouet tho stande vor ere veirde pard vnd de van Rozstok vnd Wismer tosamen vor en veirde pard vnd de van Lubeke vor en veirde pard. ♦ Ok schal men van Wulueken quytebreue nemen van aller maninge vnd vorder ansprake tho den steden in dessem iare ♦ Van dem puntgelde vorgescreuen scholen de Denen vry wezen in allen steden

<8> In dem iare na godes bort alse men screff mo ccco lxxxvi vp den sundach Letare vor den steden de to Lubeke to daghe weren manede Wulueken Wulflam vmme xxvc marc Zundisch der men eme noch plichtich was van den vredeschepen ♦ Ok manede he vmme dat he de slote vp Schone lenk wan sin tid thosegede to der stede hant geholden hadde ♦ Des worden eme do gegeuen vppe rekenschop viiic marc Sundisch ♦ Dar tho geuen em de hern van Lubeke vt iic marc Lubesch de van der Wismer hundert marc Lubesch de van Rozstok hundert marc Lubesch vnd de van dem Sunde iic marc Zundisch ♦ Na des in dem suluen iare vp sunte Margareten dach wart em to Lubeke to dem vorscreuen gelde mer geldes gegeuen alse de van Lubeke geuen eme lxv marc Lubesch de ze noch hadden van puntgelde ok worden eme lxv marc van xxvii nobelen vnd xvii franken dez de van Dordrecht vnd van xiiii Hollandeschen guldenen de ze de voghet van Campen gebracht hadden ♦ Dar tho geuen eme de van Lubeke c marc Lubesch de ze den menen steden lenden vnd de voghet van Campen gaf eme c marc Zundisch ♦ Vortmer so hebben de van Lubeke van der stede weghen vp desser tid genomen .m. marc vp rente dar van sint Wulueken Wulflamme gegeuen xiiiic marc vnd / lv marc Zundisch vor alle maninge de he hadde to den steden it were van den vredeschepen van den sloten vp Schone edder war yd van were des bleuen dar ouer xxx marc Lubesch dar van worden hern Alberte Rodenberghe vor sin arbeit van der reyse in Holland vnd in Flandern xxiiii marc vnd den scryueren vi marc Lubesch na der endracht also in dessem recesse vorsereuen steit.

Forsamlet til møde i staden Lübeck i det Herrens år 1386 på de hellige apostle Simons og Judas' dag har de herrer rådssendebud fra nedenskrevne stæder, nemlig fra Hamburg de herrer Bertram Horborch og Ludolf Holdenstede, fra Stralsund Johan Ruge og Albrecht Gildehusen, fra Wismar Johan Dargezow, Markvard Bantzekow og Herman Meier, fra Lüneburg Albrecht Hoike og Albrecht v.d. Molen, fra Toruń Johan v. Putten og Johan Gelin, fra Elbing Johan Stolte, fra Danzig Lubbert Sak, fra Lübeck de herrer Simon Swerting, Gerhard v. Attendorn, Johan Perzeval, Herman v. Osenbrugge og Thomas Murkerke gennemdrøftet disse nedenskrevne sager.

<1-5.....>

<6> Fremdeles har stæderne sendt et brev til kong Oluf af Danmark, lydende som står skrevet herefter: Berømmelige fyrste og højbårne herre (osv. = nr.117).

<7> Fremdeles har efterskrevne (herrer), nemlig hr. Johan Ruge og hr. Albrecht Gildehusen fra Stralsund, hr. Johan v. Putten og hr. Johan v. Gelyn fra Toruń, hr. Johan Stolte fra Elbing, hr. Lubbert Sak fra Danzig aftalt med hr. Simon Swerting, hr. Gerhard v. Attendorn, hr. Johan Perzeval, hr. Johan Schepenstede, hr. Herman v. Osenbrugge og hr. Thomas Murkerke, herrer i Lübecks råd, at de fra Lübeck skal tage tusind mark lybsk på rimelig ydelse') i et år. Dermed skal man betale Wulf Wulflam. Desuden har herrerne fra de fornævnte stæder aftalt, at man næste år skal oppebære pundtold i Lübeck, Wismar, Rostock og Stralsund, i Preussen og i Livland, nemlig af hvert pund grot to penninge lybsk under ed for med pundtolden at mindske og betale hovedstol og ydelse af de 1000 mark og gæld og omkostninger, der vedrører stæderne på den menige købmands vegne. Hvis der af disse tusind mark og ydelsen fremtidig opstår nogen skade på nogen måde, så har de fra Preussen på deres stæders vegne lovet, at de vil indestå for al risiko og fare for fjerdedelen af de tusind mark hovedstol og al skade. På samme måde har de fra Stralsund lovet at indestå for deres fjerdedel og de fra Rostock og Wismar sammen for een fjerdedel og de fra Lübeck for en fjerdedel. Desuden skal man tage kvitteringsbreve fra Wulf for al maning og yderligere krav mod stæderne i dette år. For forskrevne pundtold skal danskerne være fri i alle stæder.

<8> I det år efter Guds byrd, da man skrev 1386, på søndagen Lætare rykkede Wulf Wulflam over for de stæder, der var til møde i Lübeck, for 2500 mark sundisk, som man endnu skyldte ham for fredsskibene. Desuden erindrede han om, at han havde holdt slottene i Skåne længere, end hans tid tilsagde, til stædernes hånd. Derfor blev der da givet ham et forskud på 800 mark sundisk. Deraf gav herrerne fra Lübeck ham 200 mark lybsk, de fra Wismar 100 mark lybsk, de fra Rostock 100 mark lybsk og de fra Stralsund 200 mark sundisk. Derefter i samme år på Skt. Margretes dag blev der i Lübeck udover de forskrevne penge givet ham flere penge, idet de fra Lübeck gav ham 65 mark lybsk, som de endnu havde af pundtolden, desuden tilgik der ham 65 mark ud af 27 nobler og 17 frank, som de fra Dordrecht (havde bragt), og ud af 14 hollandske gylden, som fogeden af Kampen havde bragt. Dertil gav de fra Lübeck ham 100 mark lybsk, som de lånte de menige stæder, og fogeden af Kampen gav ham 100 mark sundisk. Fremdeles har de fra Lübeck på stædernes vegne nu taget 1000 mark på ydelse. Deraf er der givet Wulf Wulflam 1455 mark sundisk (som betaling) for alle de krav, som han havde over for stæderne, det være sig for fredsskibene, for borgene i Skåne eller for hvad det være vil. Deraf blev der 30 mark lybsk til overs, deraf tilgik der hr. Albert Rodenberg for hans møje med rejsen til Holland og Flandern 24 mark, og (der tilgik) skriverne 6 mark lybsk efter den aftale, der står skrevet foran i denne reces.