Terpagers referat af en bandlysning foretaget af abbed Niels af Ryd kloster kan
enten skyldes en forveksling med den i original bevarede dom af 20. august 1379,
Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 525, eller
repræsentere et nu tabt diplom. Imod den første mulighed taler dels de fejlagtige
stavemåder Brock for 'Krook' eller 'Krok' og 'Puckhuus' for 'Pukhus', dels det
afvigende årstal mo.ccco. lxx. nono, der
vanskeligt kan forveksles med mo.ccc.olxxxvio eller mo.ccco.lxxx sexto. For den mulighed, at Terpager har registreret et
nu tabt diplom taler eksistensen af nr. 138 af 1386
angående Puggård og rettet mod Henneke Limbek og Jens Thomsen samt omtalen i Niels
Slets erklæring 1386 [omkr. 30. marts], nr. 24, om, at Henneke
Limbek og andre tilbageholdt gods fra Puggård.
Dommen af 1379 20. august pålagde gejstligheden i en række danske og nordtyske
stifter — men ikke i ærkestiftet — at bandlyse Niels Slet for ulovlig
tilbageholdelse af godset Ottersbøl; hans erklæring 1386 [omkr. 30. marts] om, at
godset aldrig havde tilhørt ham, må betyde, at han senest på dette tidspunkt havde
udsonet sig med Kirken. Puggård havde imidlertid stadig krav til Henneke Limbek og
andre (Jens Thomsen?), der uretmæssigt forholdt det gods; Niels Slets erklæring
oplyser ligefrem, at han havde overdraget administrationen af sine sønderjyske
ejendomme til Henneke Limbek og andre. Abbed Niels's fuldmagt som apostolisk
udpeget dommer i Niels Slets sag kendes ikke; men at dømme efter de nævnte stifter
synes den ikke at have omfattet ærkestiftet. Da Puggårds tvist med Henneke Limbek
m.fl. synes at have haft besiddelsen af Ottersbøl som genstand, kan abbed Niels's
apostoliske bemyndigelse stadig have været gyldig. Dette forklarer, hvorfor
ærkebiskop Mogens i 1386 selv udstedte et brev, nr. 138, vedrørende Puggård og rettet mod Henneke Limbek og Jens
Thomsen; det har skullet supplere abbed Niels's bandlysning for ærkestiftets
vedkommende.
In bulla excommunicatoria Nicolai, abbatis monasterii Ruris
Regii anno 1386 data, dominus Nicolaus
Brock canonicus et prouisor in domo Puckhuus salutatur.
I en bandbulle udstedt år 1386 af Niels, abbed i Ryd kloster, omtales hr. Niels Krook som kannik og forstander for huset
Pughus (Puggård).
Terpagers referat af en bandlysning foretaget af abbed Niels af Ryd kloster kan enten skyldes en forveksling med den i original bevarede dom af 20. august 1379, Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 525, eller repræsentere et nu tabt diplom. Imod den første mulighed taler dels de fejlagtige stavemåder Brock for 'Krook' eller 'Krok' og 'Puckhuus' for 'Pukhus', dels det afvigende årstal mo.ccco. lxx. nono, der vanskeligt kan forveksles med mo.ccc.olxxxvio eller mo.ccco.lxxx sexto. For den mulighed, at Terpager har registreret et nu tabt diplom taler eksistensen af nr. 138 af 1386 angående Puggård og rettet mod Henneke Limbek og Jens Thomsen samt omtalen i Niels Slets erklæring 1386 [omkr. 30. marts], nr. 24, om, at Henneke Limbek og andre tilbageholdt gods fra Puggård.
Dommen af 1379 20. august pålagde gejstligheden i en række danske og nordtyske stifter — men ikke i ærkestiftet — at bandlyse Niels Slet for ulovlig tilbageholdelse af godset Ottersbøl; hans erklæring 1386 [omkr. 30. marts] om, at godset aldrig havde tilhørt ham, må betyde, at han senest på dette tidspunkt havde udsonet sig med Kirken. Puggård havde imidlertid stadig krav til Henneke Limbek og andre (Jens Thomsen?), der uretmæssigt forholdt det gods; Niels Slets erklæring oplyser ligefrem, at han havde overdraget administrationen af sine sønderjyske ejendomme til Henneke Limbek og andre. Abbed Niels's fuldmagt som apostolisk udpeget dommer i Niels Slets sag kendes ikke; men at dømme efter de nævnte stifter synes den ikke at have omfattet ærkestiftet. Da Puggårds tvist med Henneke Limbek m.fl. synes at have haft besiddelsen af Ottersbøl som genstand, kan abbed Niels's apostoliske bemyndigelse stadig have været gyldig. Dette forklarer, hvorfor ærkebiskop Mogens i 1386 selv udstedte et brev, nr. 138, vedrørende Puggård og rettet mod Henneke Limbek og Jens Thomsen; det har skullet supplere abbed Niels's bandlysning for ærkestiftets vedkommende.