Anno domini mccclxxxvi ........ Eminent Otthoniæ hoc tempore Petrus Nicleson Frisius dictus aduocatus, Henricus Tylaun proconsul, Nicolaus Otteson, Hennechinus Hanson, Thomas Stege, Lille Hintze, Iohannes Marsvin, Wernechinus Grota et Petrus Care, consules, Nicolaus Petri dictus Kulben et Iohannes Riquardi Fryss, Robertus Ricardi, uir magnæ æstimationis, ciues.
I det Herrens år 1386 ..... På dette tidspunkt er Peder Nielsen Friis, kaldet foged, Henrik Tylaun, borgmester, Niels Ottosen, Henneke Hansen, Thomas Stige, lille Henze, Jens Marsvin, Werneke Grot og Peder Kare, rådmænd, Niels Pedersen, kaldet Kulben, og Jens Rikardsen Friis, Robert Rikardsen, en mand af stort ry, borgere, fremtrædende i Odense.
Forud for den her gengivne navneliste har Hamsfort omtalt, at væbner Niels Friis døde 1386 29. august og blev begravet hos franciskanerne i Odense, samt at hans hustru hed Tove. Det er dog usikkert, om disse oplysninger stammer fra en eventuel årtidstiftelse foretaget af enken og med de her nævnte tolv personer som vidner, fra et nu tabt nekrologium eller fra den nu tabte gravsten. Ifølge gengivelserne af gravstenens indskrift i Kgl. Bibl., Ny kgl. Sml. 8o 185 Franciskanerkirkens gravminder nr. LIV og Ny kgl. Sml. 4o 739a f. 8 r. døde Niels Friis 1385 29. august. Rækkefølgen af navne med (by)fogden først kunne tyde på, at brevet var et bytingsvidne.