1387

1387. 19. april. Veinge kirke187

Henrik Andersen, væbner, lover i løbet af et halvt år at tilbagelevere slottet og landet Laholm, som han har i pant af kong Albrecht af Sverige for 100 lødige mark, enten til denne eller dennes befuldmægtigede.

A: Schwerin. Landeshauptarchiv. Schuldbriefe Nr. 76. Perg., plica beskadiget, nederste venstre hjørne mgl., 26,8×22,2 (plica 3,3). Seglsnit tabt ved beskadigelsen.

Tryk: Styffe, Bidrag I 189 nr. 81; Mekl. UB. XXV A 596 nr. 14702. — Reg. Dan. *3243. Dipl. Dan. 4. rk. III nr. 187; DRB. IV:3 nr. 187 (i oversættelse).

Tekst efter A:

Witlich sy alle den ienen de dessen bref seen ofte h{oo}ren lesen. dat ik Henrik Andersson knape/ bekenne vnde betůghe openbare in desseme breue. vnde. loue vor my. vnde vor myne erfnamen. in guden truwen \ dat ik dat slot Laghaholm vnde dat land. dat dar tho h{ov}ret. dat ik vppe truwe/ vnde louen to enem pande hebbe. vor hundert lødeghe mark van deme dorlůchteghen vorsten. mynem leuen. gnedighen heren. koning Albrichte. van Sweden. will vnde schal em edder synen eruen. ower eyn. half iar na desseme daghe. brukliken. vnde vngehindert alse he my dat vppe louen. antwardet heft \ wedder antwarden. beyde slot vnde land edder to. syner truwen hand den erbaren luden. hern Vicken van Vitzen/ hern Gherde Snakenborghe ridderen \ Heynen Snakenborghe vnde Magnuse Peterssone knapen. en allen veren. edder erer dren \ edder \ twen. edder eynem van den veren welich erer. edder welich eyn. ander bederue man ofte desse vere afgingen to my kůmpt myt mynes leuen heren. koning Albrichtes opene besegelden breue vnde my. edder mynen eruen. de beredinge deyt van siner wegne. edder syner eruen alse vnser beyder. breue wtwisen \ dem wil ik edder myne eruen vnde schal. dat vorbenomede slot Laghaholm. vnde dat land. dat dar to h{ov}ret bruchliken vnde vngehindert wedder antwarden van mynes leuen heren koning Albrichtes wegne. edder syner eruen mit sůlken k{oo}sten vnde stůcken. alse sin bref. vnde myn. wtwisen sunder alle arghe list \ weddersprake. vnde hulperede de my. edder mynen eruen tho vrome \ edder em. edder sinen eruen to ienighem schaden m{oo}ghen komen / ♦ Vortmer scholen de breue/ de my myn here koning Albricht ghegheuen heft \ vnde myne breue de ik em wedder ghegheuen hebbe vppe Laghaholm by erer vulmacht bliuen/ vnde desse breff schal en to neneme scaden komen. edder iene desseme \ men se scholen an. beiden siden. by ganzer. magt vnde kraft bliuen. ♦ Alle desse verschreuene. dink. loue ik Henrik Andersson. vorbenomet vor my vnde myne eruen. dem dorlůchtighen vorsten heren Albrichte kønnige to Sweden vorbenomet. vnde sinen eruen vnde to syner vnde syner eruen truwen hand den erbaren lůden heren Vicken van Vitzen. vnde hern Gerde Snakenborghe. ridderen \ Heynen Snakenborghe/ vnde Magnuse Pætherssone knapen stede vnde fast to holdende. sunder ienigherleye arghelist/ hulperede. vnde weddersprake in dessem ieghenwardighen breue dar ik Henrik Andersson vorbenomet to tůghe myn ingeseghele. myt guden wyllen witliken hebbe anhengen laten. de ghescreuen vnde ghegheuen. is to Widingeskerken. by Laghaholm. na godes bort \ drutteynhundert. iar/ dar na in deme seuende. vnde achtentigsten iare des vridaghes na deme sundagh alse men singet Quasi modo geniti.

Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, at jeg Henrik Andersen, væbner, med dette brev åbent erkender og bevidner og i god tro lover for mig og for mine arvinger, at jeg vil og skal tilbagelevere borgen Laholm og det land, der hører dertil (og) som jeg på tro og love har i pant for hundrede lødige mark af den høje fyrste kong Albrecht af Sverige, min kære nådige herre, til ham eller hans arvin- ger om et halvt år fra denne dag til fri brug og uhindret, således som han har overgivet mig det på (tro og) love, både borg og land, eller i ansvarlig disposition for de ærlige mænd hr. Vicke van Vitzen, hr. Gerd Snakenborg, riddere, Heine Snakenborg og Mogens Pedersen, væbnere, (enten) for dem alle fire eller for tre eller to af dem eller for en af de fire, hvilken af dem eller hvilken anden retskaffen mand, om disse fire dør, kommer til mig med min kære herre kong Albrechts åbne beseglede brev og betaler mig eller mine arvinger på hans vegne eller hans arvingers vegne, sådan som begge parters breve siger, dem vil og skal jeg eller mine arvinger tilbagelevere den fornævnte borg Laholm og det land, der hører dertil, til fri brug og uhindret på min kære herre kong Albrechts eller på hans arvingers vegne med sådanne omkostninger og stykker, som hans og mit brev siger, uden al argelist, indvending og udflugt, som kan være til nytte for mig eller mine arvinger eller til nogen skade for ham eller hans arvinger. Ydermere skal de breve, som min herre kong Albrecht har givet mig, og mine breve, som jeg har givet ham til gengæld, vedrørende Laholm forblive ved deres fulde magt, og dette brev skal ikke komme dem til nogen skade eller hine (breve) dette (brev); men de skal på begge sider forblive ved fuld magt og gyldighed. Alle disse forskrevne ting lover jeg fornævnte Henrik Andersen for mig og mine arvinger at holde stadig og fast uden nogen argelist, udflugt og indvending over for fornævnte høje fyrste hr. Albrecht, konge af Sverige, og over for hans arvinger og til hans og hans arvingers ansvarlige garante over for de ærlige mænd hr. Vicke van Vitzen og hr. Gerd Snakenborg, riddere, Heine Snakenborg og Mogens Pedersen, væbnere, med dette nærværende brev, under hvilket jeg fornævnte Henrik Andersen til vidnesbyrd har ladet mit segl hænge med fuldt vidende og god vilje, og som er skrevet og givet i Veinge kirke ved Laholm i året efter Guds byrd trettenhundrede syvogfirs fredagen efter den søndag, hvor man synger Quasi modo geniti.