© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Dominis \ consulibus Hamburgensibus. ♦ Leuen zundergen
vrendes. ♦ Wy begheren iuw. to wetende dat vnses raades kumpane. de nů. lest
to daghe weren to Odeszloo vns alzoo berichtet hebben. woo. dat de iuwen. de dar
weren in den deghedingen wol voren{ee}men ene raminge in desser wiis. ♦ Dat
de heren van Holzsten vnde wy scholden vnse boden zenden to der koninginnen. van
Norwegen vnde laten zee darumme bidden dat zee twischen hir vnde zunte Michels
daghe neghestokomende. wolde komen vppe dryer stede een. alze vppe Vemeren. vppe
Lalande edder vppe Valster vnde enbeden vns wedder ene wesse stede vnde tyt
wanneer zee dar komen wolde vp dat wy de vnsen dar zenden mochten vnde dar by
bringen. wene wy darto hebben kunden van den steden de ouer den deghedingen weren.
♦ Vnde werit alzoo. dat de koninginne binnen desser tyt vp der stede neen en
qw{ee}me. dat wy denne des bleuen by enem bederuen v{oe}rsten dor hertogen
Wentzlaf van Lunenborgh to ghenomet wart. oft vnse raad negher zi to bewisende.
dat alze dar ghedeghedinget ynde to enem ghantzen ende vtghesproken ys. edder oft
de heren van Holzsten vnde ere raad de ouer den deghedingen weren negher zin zik
des mit erem rechte to entleddighende. ♦ Leuen vrendes hirumme hebbe we
ghesproken in vnsem raade vnde begheren iuw dar van to wetende. dat wy vnsen boden
mit der Holzstischen heren boden gherne zenden willen to der koninginnen vnde
laten zee bidden alse vorscreuen ys vnde dat zee vns enbeede ene wesse stede vnde
tyt. wanneer zee komen wille binnen der vorscreuenen tyt vppe der dryer stede een.
dat wy dar moghen by zenden de vnsen. vnde wene. wy darto hebben moghen van den
steden de ouer den deghedingen weren. ♦ Vnde werit alzoo. dat it dar neenen
ende neeme zo wille wy dar gherne
Consules. ciuitatis Lubicensis.
Til de herrer rådmænd i Hamburg.
Kære særlige venner.
Vi begærer, at I skal vide, at vore rådsfæller, som nu sidst var til møde i Oldesloe, har meddelt os, hvorledes Jeres folk, som var med til forhandlingerne, er blevet bekendt med en aftale gående ud på, at de herrer fra Holsten og vi skulle sende vore bud til dronningen af Norge og bede hende om, at hun mellem nu og førstkommende Skt. Mikkelsdag ville komme til et af tre steder, nemlig til Femern, til Lolland eller til Falster, og (at hun ville) meddele os tilbage et bestemt sted og en bestemt tid, hvornår hun ville komme derhen, for at vi kunne sende vore folk derhen og dertil (kunne) bringe derhen, hvem vi kunne få dertil fra de stæder, der var med til forhandlingerne. Og hvis dronningen inden for den tid ikke kunne komme til noget af disse steder, at vi da overlod en retskaffen fyrste, hvortil blev taget hertug Wentzlaf af Lüneburg, afgørelsen af, om vort råd er nærmere til at påvise det, som er forhandlet og afgjort fuldtud, eller om herrerne af Holsten og deres råd, som var med til forhandlingerne, er nærmere til at gøre sig fri for det med deres ed.
Kære venner, herom har vi talt i vort råd og begærer, at I derom skal vide, at vi gerne vil sende vort bud med de holstenske herrers bud til dronningen og bede hende om det, som der er skrevet foran, og at hun skal meddele et bestemt sted og en bestemt tid, hvornår hun vil komme til et af de tre steder inden for den forskrevne tid, så at vi kan sende vore folk derhen og hvem vi kan få dertil fra de stæder, der var med til forhandlingerne.
Og hvis det ikke kan komme til en afslutning, så vil vi gerne drøfte, om vi derefter vil henskyde det til nogens mægling. Derfor beder vi Jer om, at I meddeler dette videre til herrerne af Holsten. Og hvis de vil bifalde dette, så vil vi gerne, at der mellem dem og os inden førstkommende Skt. Mikkelsdag skal bestå venskab, således som det så længe har bestået; og hvad I herom erfarer fra dem, det skal I give os et svar om. Skrevet torsdagen før den hellige jomfru Margretes dag under vort sekret.
Rådmændene i staden Lübeck.
Brevet mangler ligesom nr. 212 af 22. juli årsangivelse. Under konflikten mellem Lübeck og greverne af Holsten, der blev afsluttet i 1389, arbejdede de andre hansestæder, bl.a. Hamburg, og dronning Margrete på at bringe et forlig i stand. Ved hansedagen i juli 1386 i Lübeck, hvor dronningen også var til stede, lykkedes det foreløbigt at bilægge stridighederne, cf. erklæringerne udstedt af Stralsund, Wismar og Rostock 1387 19. og 21. september, nr. 243, 244 og 247, og Kämmereirechnungen der Stadt Hamburg 20 I p. 427. I betragtning heraf er en datering til 1386 udelukket. De hanseatiske mæglingsbestræbelser fortsattes i efteråret 1386 og i 1387 ved møder i Oldesloe og Lübeck, cf. Kämmereirechnungen der Stadt Hamburg I pp. 428 og 453. I 1387 betalte Hamburg således rejsepenge til bl.a. Bertram Horborch og Ludolf Holdenstede til et møde i Oldesloe med greverne af Holsten og rådet i Lübeck samt til Henrik Schreye til en rejse til Lübeck 'in negocio dominorum comitum Holtzacie'. Da i brevet af 22. juli, nr. 212, Henrik Schreyes hverv i Lübeck omtales, og da der ifølge Kämmereirechnungen der Stadt Hamburg ikke betaltes rejsepenge til ham til Lübeck i 1388-89, må brevet af 22. juli henføres til 1387. Da både nærværende brev og brevet af 22. juli omtaler et kommende møde inden 29. september på Femern, Lolland eller Falster, hvor dronning Margrete ville forsøge at mægle, må også nærværende brev dateres til 1387. Dette styrkes af den omstændighed, at dronning Margrete kun omtales som dronning af Norge. Forholdet mellem de to skrivelser af 11. og 22. juli synes da at være, at efter mødet i Oldesloe har rådet i Lübeck villet berette om dets resultat for rådet i Hamburg; men at Henrik Schreye er kommet til Lübeck med bestemte instrukser, hvilket har krævet et svar, jf. skrivelsen af 22. juli. Brevet af 11. juli er da, som allerede foreslået af Schlesw.-Holst. Reg. u. Urk. VI 494 nr. 705, snarest en ikke beseglet og ikke afsendt original. Da brevet er udfærdiget i Lübeck, falder Margretedag på den 13. juli.