I Guds navn, amen. År 1387 efter sammes fødsel, i den tiende indiktion, men den 16. i <november>N måned i den højhellige fader i Kristus og vor herre hr. Urban den 6., ved Guds forsyn paves, tiende pontifikatsår mødte den ophøjede fyrstinde og frue, fru Margrete, af Guds nåde Norges og Sveriges meget berømmelige dronning og ret arving og fyrste til Danmarks rige, personligt i nærværelse af mig, offentlig notar, og nedenfor anførte vidner, der var tilkaldt og udbedt hertil, og opfordrede særligt mig, nedenfor anførte notar, til at bringe alle de handlinger på offentlig form, som foregik og blev forhandlet i Odense i Fyns land og på landstinget på den tilbørlige dag, time og sted, eftersom jeg, der var til stede på det tidspunkt, med vished har set og hørt det. Jeg Henrik, neden for anførte offentlige notar, der derfor ønsker at aflægge vidnesbyrd herom for sandheden, erklærer, at jeg da har været til stede, har set og i sandhed hørt, at på samme landsting i Odense, på fornævnte dag, tid og sted mødte personligt adskillige velbyrdige og mægtige mænd fra de enkelte lande Fyn, Langeland og Tåsinge, riddere, riddermændsmændN, hirdmænd og hoffolkN, bønder, bymænd fra købstæderneN og fornævnte Odense lands menige folk, men ligeledes fra flere andre dele af Danmarks rige i talrig mængde og med enstemmigt samtykke og enslydende stemme, idet i sandhed ingen løftede sin røst derimod, og velvillige modtog, antog, nemlig 'annameden'N og endrægtigt valgte og forsonede sig med, nemlig 'huldegheden'N, den såre berømmelige fyrstinde og frue fru Margrete, fornævnte dronning, datter af hr. kong Valdemar og moder til kong Oluf, deres og Danmarks riges sidste herrer og konger — salig ihukommelse — som deres rette frue, fyrste og hele Danmarks riges fuldmyndige rigsforstanderinde, nemlig 'vormunder'N, hvilket er påkrævet på grund af denne fornævnte fru dronning Margretes overordentlig store fortjenester: oprigtig gunst, god vilje og mangfoldige velgerninger, som de alle bekendte, at de på mangfoldige måder havde fundet og havde erfaret fra hendes side, og ligeledes på grund af det nære slægtskab, eftersom de sagde, at der ikke fandtes nogen mand, som var nærmere end hun selv i slægtskabslinie af dette blod, idet de garanterede og lovede ikke at ville antage nogen herre eller fyrste eller nogen anden mand til konge eller herre og ikke indføre nogen mand i Danmark og ikke antage nogen mand til hjælp, som på nogen måde er fjende eller vil være modstander af denne fornævnte fru dronning Margrete, og absolut ikke modtage nogen mand undtagen med hendes fulde vilje, anmodning og råd, men at de ville forblive fast og uadskilleligt hos hende, nemlig fornævnte fru dronning Margrete, i medgang og modgang og trofast tjene hende, således som det sømmer sig for gode mænd over for deres frue, deres konge og deres rette herre at tjene trofast og aldrig at unddrage samme fornævnte dronning fru Margrete deres tjeneste og hjælp, medmindre samme fornævnte fru dronning Margrete med god vilje ville sende dem alle bort fra sig til en konge, som de efter fornævnte fru dronning Margretes råd, vilje og anmodning ville vælge med enslydende samtykke. Alt dette fornævnte og hvad som helst af det omtalte lovede endrægtigt de enkelte fornævnte riddere, riddermændsmændN, hirdmænd og hoffolkN, bønder, bymænd fra købstæderneN og ovennævnte menige folk og adskillige andre fra flere dele af Danmarks rige sammesteds i Odense på landstinget på fornævnte dag, time og sted — med hænderne løftet mod det indviede brødN og med ed aflagt til hende derom — urokkeligt at iagttage, at det forblev gyldigt og ved magt, idet ingen indsigelse eller intet påskud skulle være til hinder derfor. Men jeg erklærer desuden, at jeg har set, hørt oplæst forståeligt og læst et autentisk og åbent skriftligt vidnesbyrdN udstedt af de velbyrdige og mægtige mænd, slotshøvedsmændene Henneke Olufsen på Nyborg, Berneke Skinkel på Hindsgavl, Henneke Berg på Kærstrup, Otto Skinkel, landsdommer på Fyn, Otto Strangesen, Tue Nielsen, Borkvard Skinkel og Borkvard Limbek, væbnere, velbevaret og helt, beseglet med deres rette hængende segl, hvorved de erklærer, at alt det fornævnte og hvert enkelt punkt af det fornævnte er foretaget af dem og af de andre ovennævnte, således som det her er udtrykt ovenfor i enkeltheder, i nævnte år, indiktion, dag, måned, pontifikat og på nævnte landsting. Dette er forhandlet i Odense på landstinget år, indiktion, dag, måned og pontifikat som oven for i nærværelse af de hæderværdige og gode mænd de herrer Jakob Gerhardsen, fornævnte fru dronning Margretes sekretær, og Lars Jensen, præst af Roskilde stift, og adskillige andre troværdige vidner, der i lige måde var tilkaldt til det fornævnte og anmodet derom.

(Notarmærke). Og eftersom jeg Henrik Vrisak, gejstlig af Havelberg stift, med apostolisk og kejserlig autorisation offentlig notar, sammen med fornævnte vidner personlig har deltaget i alt det fornævnte, medens det skete og blev forhandlet således som fornævnt, har jeg optegnet det, som jeg så og hørte ske således, som koncept, ud fra hvilken jeg affattede, skrev og offentliggjorde dette offentlige dokument, og jeg bragte det på den offentlige form og undertegnede det med mit sædvanlige og tilvante mærkeN og navn, anmodet og opfordret hertil til troværdigt vidnesbyrd om det fornævnte.