Tekst efter A:
In nomine domini amen ♦ Anno natiuitatis eiusdem millesimo trecentesimo
octuagesimoseptimo \ indictione decima die uero xvi mensis
I Guds navn, amen. År 1387 efter sammes fødsel, i den tiende indiktion, men den 16. i <november> måned i den højhellige fader i Kristus og vor herre hr. Urban den 6., ved Guds forsyn paves, tiende pontifikatsår mødte den ophøjede fyrstinde og frue, fru Margrete, af Guds nåde Norges og Sveriges meget berømmelige dronning og ret arving og fyrste til Danmarks rige, personligt i nærværelse af mig, offentlig notar, og nedenfor anførte vidner, der var tilkaldt og udbedt hertil, og opfordrede særligt mig, nedenfor anførte notar, til at bringe alle de handlinger på offentlig form, som foregik og blev forhandlet i Odense i Fyns land og på landstinget på den tilbørlige dag, time og sted, eftersom jeg, der var til stede på det tidspunkt, med vished har set og hørt det. Jeg Henrik, neden for anførte offentlige notar, der derfor ønsker at aflægge vidnesbyrd herom for sandheden, erklærer, at jeg da har været til stede, har set og i sandhed hørt, at på samme landsting i Odense, på fornævnte dag, tid og sted mødte personligt adskillige velbyrdige og mægtige mænd fra de enkelte lande Fyn, Langeland og Tåsinge, riddere, riddermændsmænd, hirdmænd og hoffolk, bønder, bymænd fra købstæderne og fornævnte Odense lands menige folk, men ligeledes fra flere andre dele af Danmarks rige i talrig mængde og med enstemmigt samtykke og enslydende stemme, idet i sandhed ingen løftede sin røst derimod, og velvillige modtog, antog, nemlig 'annameden' og endrægtigt valgte og forsonede sig med, nemlig 'huldegheden', den såre berømmelige fyrstinde og frue fru Margrete, fornævnte dronning, datter af hr. kong Valdemar og moder til kong Oluf, deres og Danmarks riges sidste herrer og konger — salig ihukommelse — som deres rette frue, fyrste og hele Danmarks riges fuldmyndige rigsforstanderinde, nemlig 'vormunder', hvilket er påkrævet på grund af denne fornævnte fru dronning Margretes overordentlig store fortjenester: oprigtig gunst, god vilje og mangfoldige velgerninger, som de alle bekendte, at de på mangfoldige måder havde fundet og havde erfaret fra hendes side, og ligeledes på grund af det nære slægtskab, eftersom de sagde, at der ikke fandtes nogen mand, som var nærmere end hun selv i slægtskabslinie af dette blod, idet de garanterede og lovede ikke at ville antage nogen herre eller fyrste eller nogen anden mand til konge eller herre og ikke indføre nogen mand i Danmark og ikke antage nogen mand til hjælp, som på nogen måde er fjende eller vil være modstander af denne fornævnte fru dronning Margrete, og absolut ikke modtage nogen mand undtagen med hendes fulde vilje, anmodning og råd, men at de ville forblive fast og uadskilleligt hos hende, nemlig fornævnte fru dronning Margrete, i medgang og modgang og trofast tjene hende, således som det sømmer sig for gode mænd over for deres frue, deres konge og deres rette herre at tjene trofast og aldrig at unddrage samme fornævnte dronning fru Margrete deres tjeneste og hjælp, medmindre samme fornævnte fru dronning Margrete med god vilje ville sende dem alle bort fra sig til en konge, som de efter fornævnte fru dronning Margretes råd, vilje og anmodning ville vælge med enslydende samtykke. Alt dette fornævnte og hvad som helst af det omtalte lovede endrægtigt de enkelte fornævnte riddere, riddermændsmænd, hirdmænd og hoffolk, bønder, bymænd fra købstæderne og ovennævnte menige folk og adskillige andre fra flere dele af Danmarks rige sammesteds i Odense på landstinget på fornævnte dag, time og sted — med hænderne løftet mod det indviede brød og med ed aflagt til hende derom — urokkeligt at iagttage, at det forblev gyldigt og ved magt, idet ingen indsigelse eller intet påskud skulle være til hinder derfor. Men jeg erklærer desuden, at jeg har set, hørt oplæst forståeligt og læst et autentisk og åbent skriftligt vidnesbyrd udstedt af de velbyrdige og mægtige mænd, slotshøvedsmændene Henneke Olufsen på Nyborg, Berneke Skinkel på Hindsgavl, Henneke Berg på Kærstrup, Otto Skinkel, landsdommer på Fyn, Otto Strangesen, Tue Nielsen, Borkvard Skinkel og Borkvard Limbek, væbnere, velbevaret og helt, beseglet med deres rette hængende segl, hvorved de erklærer, at alt det fornævnte og hvert enkelt punkt af det fornævnte er foretaget af dem og af de andre ovennævnte, således som det her er udtrykt ovenfor i enkeltheder, i nævnte år, indiktion, dag, måned, pontifikat og på nævnte landsting. Dette er forhandlet i Odense på landstinget år, indiktion, dag, måned og pontifikat som oven for i nærværelse af de hæderværdige og gode mænd de herrer Jakob Gerhardsen, fornævnte fru dronning Margretes sekretær, og Lars Jensen, præst af Roskilde stift, og adskillige andre troværdige vidner, der i lige måde var tilkaldt til det fornævnte og anmodet derom.
(Notarmærke). Og eftersom jeg Henrik Vrisak, gejstlig af Havelberg stift, med apostolisk og kejserlig autorisation offentlig notar, sammen med fornævnte vidner personlig har deltaget i alt det fornævnte, medens det skete og blev forhandlet således som fornævnt, har jeg optegnet det, som jeg så og hørte ske således, som koncept, ud fra hvilken jeg affattede, skrev og offentliggjorde dette offentlige dokument, og jeg bragte det på den offentlige form og undertegnede det med mit sædvanlige og tilvante mærke og navn, anmodet og opfordret hertil til troværdigt vidnesbyrd om det fornævnte.
Notarialinstrumentets dateringselementer, år, dag, pontifikatsår og indiktion, stemmer indbyrdes overens; men dateringen 16. oktober må forkastes, idet der henvises til erklæringen om valget og hyldingen i Odense, nr. 253, der er dateret 26. oktober; Suhm, Reg.Dan. og Repertoriet har derfor foreslået en datering til 26. oktober. Til bedømmelse af dateringsspørgsmålet er det nødvendigt at betragte Henrik Vrisaks tre notarialinstrumenter om hyldingerne under ét. De relevante elementer er her følgende: 1) Datum for dronning Margretes personlige anmodning om udfærdigelse af instrumentet 2) datum og sted for den hylding, hvorom instrumentet skal opsættes 3) henvisning til erklæring om hyldingen med angivelse af udstederne 4) sted for udfærdigelsen af notarialinstrumentet med angivelse af vidner. Instrumenterne nr. 233-34 er begge daterede 26. august (pkt. 1) og er udfærdigede på Vedbygård i overværelse af abbed Niels af Sorø og præsten Lars Jensen fra Roskilde stift (pkt. 4). De angår hyldingerne i henholdsvis Lund 10. august og Ringsted 21. august (pkt. 2) og henviser til de disse dage udstedte erklæringer (pkt. 3), dog med enkelte afvigelser. Instrumentet nr. 233 om hyldingen i Lund udelader således Folmer Jakobsen, medens han er anført blandt udstederne af erklæringen af 10. august, som han dog aldrig beseglede. Endvidere gengives udstederen Albertus af notaren som Albertus Calenberg. Instrumentet nr. 234 om Ringstedhyldingen afviger også på enkelte punkter fra erklæringen af 21. august. I denne skriver Bent Byg sig til Gunderslevholm, medens Vrisak i stedet anfører hans anden ejendom Hørsholm. Notaren nævner endvidere blandt udstederne Niels Uffesen af Egede, hvilket som det ses af erklæringen og dens segl må være en fejl for Jens Uffesen.
Instrumentet om Odensehyldingen adskiller sig fra Vrisaks to nævnte vidnesbyrd. Dronning Margretes anmodning (pkt. 1)er dateret 16. oktober, og instrumentet er opsat på Fyns landsting i overværelse af flere vidner, af hvilke to nævnes særskilt: Dronningens sekretær Jakob Gertsen og præsten Lars Jensen fra Roskilde stift (pkt. 4). Hyldingen dateres kun ved angivelse af, at den fandt sted i Odense in placito generali die hora et. loc<o> debitis (pkt. 2), til gengæld er udstederne af erklæringen af 26. oktober korrekt gengivet, bortset fra at Vrisak udelader de godser, til hvilke Otto Strangesen og Borkvard Skinkel skrev sig.
Lørdag synes at have været det fynske landstings mødedag, se f.eks. Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 432 og 623, Rep. nr. 4664 og 5792, 1384 23. januar, 1385 11. november, 1405 10. januar og 1419 15. juli. Dette gør dateringen til 16. oktober, en onsdag, usandsynlig, medens 26. oktober faldt på en lørdag. Selv om man antager, at 16. oktober skal være en fejl for 26. oktober, forekommer den upræcise datering af hyldingen påfaldende. Ligeledes har dronningen ifølge de skånske og sjællandske hyldingsbreve lovet at respektere sine forgængeres privilegier; en sådan bestemmelse mangler i det fynske hyldingsbrev. Det bemærkes endelig, at der i Vrisaks instrument om den fynske hylding optræder hird- og hoffolk (decuriones et houales) blandt de folk, der hyldede dronningen, medens disse to grupper ikke omtales i erklæringen af 26. oktober, nr. 253, der til gengæld nævner de gejstliges medvirken i modsætning til Vrisak. Afvigelserne finder en naturlig forklaring, hvis man antager, at dronning Margrete ikke har været personligt til stede den 26. oktober på landstinget i Odense; men at hun blev hyldet på et senere tidspunkt. Dette kan forklare Vrisaks upræcise datering af hendes valg i Odense, hans tilføjelse af decuriones et houales, der vel har været i Margretes følge, og den omstændighed, at Vrisaks instrument i modsætning til de to tilsvarende fra Skåne og Sjælland er opsat på landstinget. Dronningens rejserute i efteråret 1387 kendes ikke, en rimeligere datering end den klart fejlagtige 16. oktober kan derfor ikke angives med sikkerhed. To muligheder bør dog nævnes: Notarialinstrumentet kan være antedateret; men det vil i så fald være uforståeligt, hvorfor en trænet notar som Vrisak skulle have placeret en handling foregået på landstinget på en anden dag end dettes normale mødedag. Endelig kan 16. oktober være en fejl for 16. november, der faldt på en lørdag i 1387; denne mulighed bør derfor foretrækkes.
Diplomet har som forlæg nr. 234