Tekst efter mikrofilm:
Notandum quod Thidemannus Loos presens apud librum recognouit se promisisse
domino Symoni Zwertingh et Wernero Ghildehusen et promittit pro Yessoni D{uv}uen
pro centum et xx
Det bør bemærkes, at Tideman Loos, der var til stede ved bogen, har erkendt, at han har afgivet og giver hr. Simon Swerting og Werner Gildehusen løfte for Jens Due med hensyn til 120 gode nobler af guld og vægt således, at hvis denne Jens Due ikke betaler fornævnte hr. Simon Swerting og Werner eller den ene af dem eller deres visse bud disse nobler som fornævnt i Skåne inden næste Mikkelsdag, da vil og skal denne Tideman Loos betale disse hr. Simon og Werner eller deres visse bud disse nobler eller give 27 skilling lybsk for hver nobel uden yderligere udsættelse eller indvending. Denne optegnelse er slettet efter befaling af hr. Simon Swertings boeksekutorer. Dog skal Werner Gildehusen, som ikke var til stede, stå uden forsømmelse, idet den ret, som han har angående denne optegnelse, er forbeholdt ham, indtil han bliver tilfreds.