forrige næste

Tekst efter A:

Wy her Hennigk van Pudbusk ridder vnde droste tho Denemarken bekennen vnde bethughen an dessem breue vor al den ghenen de en zeen eder horen lesen dat wy gheuen volkommene macht vnsem leuen weue vrouw Ghyselen tho vorzettende eder ok tho vorkopende vnse gůd an dem lande tho Rughen wen ir dat nůttest eder ghadelkest důncket wesen ♦ Dat wil wy stede vnde vast holden wat vnse leue wif vorbenomet. doyt an. dissen vorscreuen stucken ♦ Tho tuchnisse disser vorsereuen dink so hebbe wy vnse inghezeghel vor dessen bref ghehenghet de ghescreuen is tho Zeborch na godes bort dretteynhundert iar in dem z[euen] vnde ach[ti]gsten iare in vnser leuen vrowen dagh[e der ver]holnen.

Vi hr. Henning Podebusk, ridder og Danmarks drost, erkender og bevidner med dette brev for alle dem, der ser det eller hører det læse, at vi giver fuldmagt til vor kære hustru fru Gisla til at pantsætte eller også til at sælge vort gods i landet Rügen, når det forekommer hende at være mest nyttigt eller mest passende. Det vil vi holde stadigt og fast, hvad vor fornævnte kære hustru gør i disse forskrevne stykker. Til vidnesbyrd om disse forskrevne sager så har vi hængt vort segl under dette brev, som er skrevet på Søborg i året efter Guds byrd trettenhundrede og syvogfirs på vor kære frues undfangelsesdag.