Item Niels Ywerssøns breff, met huilket the pantsette koning Woldemar Methelby som theris father giorte oc mere gotz ther till. ♦ Datum ut supra anno domini mccclxxx septimo.
Niels Iversens brev, hvormed de pantsætter kong Valdemar Melby og mere gods, sådan som deres fader gjorde. Givet som ovenfor i det Herrens år 1387.
Registraturen er unøjagtig. 1356 22. februar pantsatte hr. Iver Nielsen Melby og andet gods på Sjælland til kong Valdemar 4., Dipl. Dan. 3. rk. IV nr. 419, hvilket to dage senere stadfæstedes på rettertinget, Dipl. Dan. 3. rk. IV nr. 422. Disse to breve, der kendes i original, har i arkivet på Kalundborg været opbevaret sammen med Niels Iversens nu tabte brev af 1387, ÆA., I 51-2. Efter alt at dømme har Niels Iversen på egne og søskendes vegne stadfæstet deres faders pantsættelse til kong Valdemar, hvilket i registraturen er blevet formuleret som om denne endnu var i live.