Item brodher Niels abbet i Soor giffuer tillkiende at her Falmer Ipssen haffuer
betalet thennem effther theris nøye for thet
Broder Niels, abbed i Sorø, tilkendegiver, at hr. Folmer Jakobsen har betalt dem til deres tilfredshed for det gods, han har haft af dem, og han lader ham være kvit og fri for al yderligere tiltale.
Der kendes to abbeder i Sorø af navnet Niels på Folmer Jakobsens tid, den første fra 1387-92, cf. ovf. nr. 233-234 og Rep. nr. 3880, den anden den bekendte Niels Klementsen fra 1393. Folmer Jakobsen nævnes første gang som ridder 1386 28. september, cf. nr. 101, og levede endnu 1411 25. april (Rep. nr. 5147). Registraturen må derfor dateres [1387-1411], da det ikke kan afgøres, hvilken abbed Niels der er tale om.