forrige næste

Tekst efter A:

Wy Alph van godes gnaden greue to Holsten vnde to Stormeren bekennen vnde betughen openbare in desser scryft vor al den ghennen de dessen bref seen edder horen lezen dat vns de beschedene man Iesse D{uv}ue vns heft betalet twe dusent mark pennynghe alze to Lubeke ghenghe vnde gheue synt wol tor noghe vnde to danke. van der eddelen wolgheborn vorstynnen weghene vor Margrete konyngynnen to Norwegene vnde to Denmarken vnser vedderken vnde van des suluen rykes weghene to Denmarken \ van welken twen dusent marken vorscreuen wy vnde vnse eruen de vorbenomeden vnse vedderken de konynghynne vnde dat ryke to Denmarken vnde des rykes eruen laten quyt ledych vnde loz vnde quyten see in desser yeghenwardyghen scryft. ♦ To t{uv}ghe alle desser vorscreuen stucke hebbe wy vnse ingheseghel. henghet laten vor dessen bref myt wyllen vnde myt wyscop. ♦ Screuen to Plone in deme iare vnses heren dusent drehundert in deme achte vnde achtygesten iare des ersten sondages in der vasten wanme syngt. Inuocauit.

Vi Adolf, af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn, erkender og bevidner åbent med dette brev for alle dem, der ser eller hører dette brev læse, at den skønsomme mand Jens Due har betalt os to tusind mark penge, som er gængse og gæve i Lübeck, helt til (vor) tilfredshed og fyldest på den ædle, velbårne fyrstinde fru Margrete, dronning af Norge og Danmark, vor slægtnings vegne og på samme Danmarks riges vegne, for hvilke forskrevne to tusind mark vi og vore arvinger lader fornævnte vor slægtning, dronningen, og Danmarks rige og rigets arvinger kvit, fri og løs og frigør dem med dette nærværende brev. Til vidnesbyrd om alle disse forskrevne stykker har vi ladet vort segl hænge under dette brev med vidende og vilje.

Skrevet i Plön i det Herrens år trettenhundrede og otteogfirs første søndag i fasten, når man synger Invocavit.