Tekst efter A:
Vnsirn vruntlichen grus vnd dinst czu vor \ ♦ Wisse uwir erbercheit das wir
czu Lubeke zin gekomen am donrestage noch ostern vnd hir en ist nymand von al den
andren steten. ♦ Vnd wir zin bii den van Lubeke gewest vnd habin mit yn
geret czum ersten von dem tage mit der koninginnen van Denemarken czu halden of
Michaelis das habe wir voriowort von uwir wegen mit boten adir brifen ♦
Vortmer habin vns dii van Lubeke gezagit das man keyn puntgelt en nymet czum Zunde
czu Rostok noch czu der Wismer des zin zii czu rathe geworden das zii is ouch
nicht nemen en wellen. ♦ Was ir do by czu tune habit das vyndit ir wol
♦ Vnd dii van Lubeke hattins von etzlichen iren burgeren entphangen den
wellin zii is widergebin. ♦ Ouch wissit das man hir gancze czitunge hat das
dii Engilschen den Flamingen grosen schaden habin gethon an vil schiffen dii zii
yn genomen habin do ouch vaste andir schiff vs Spanien von Campen vnd ouch als wir
vns vormuten das vaste schiff vs Prussen mite zin gewest das sult ir corczlich wol
bas dirfaren wen wir is noch dirfaren habin / ♦ Dis scribe wir vch dorvmme
ab dii Engilschen czu tage in Prussen quemen das ir vch wustet deste bas wor noch
richten. ♦ Ouch als ir wol wissit das eczliche burgere von Thorun dii gut
hatten vorloren in Peter Gerdszon eynen boten hatten gesant das gut czu vordern.
♦ Des was der bote czu tegedingen gekomen mit Henneke Lembeke der das gut
wol halb hat der wolde habin xxiii marc Lubisch czu bergelone von dem schippunt
wachsis vnd der geliche von andirme gute vnd do zin bii gewest eczliche vs dem
rathe van Lubeke vnd ouch andir erber lute das her zich an keynir bescheidenheit
en wolde lasen gen{ue}gen/ vnde was also van hinnen gescheiden e wir her quamen.
♦ Vnd der bote were gerne gewest czu dem bisschof van Ripen der das andre
gut vndir hat do en wolde yn Henneke Lembeke nicht geleiten/ vnd ane gelei-
te en toug ym nicht dar czu czine/ ♦ Nv zii wir gewest
vor dem rathe czu Lubeke ynde habin zii gebetin vnde hoge bekort das zii zich der
zache wolden an nemen vnde tun dar czu ire macht das vns vnser gut so mit groser
vnbescheide nicht vor enthalden en wurde wente weren vns dii land vnd lute gelegen
als yn wir wolden also vil dar czu tun das zu zehen solden das wir genug dar czu
teten vnd vil andirre rede dii wir yn vor legiten. ♦ Sii entworten zii en
hetten nicht macht obir dii lute wente zii in andirre herren lande gezessen weren.
zust wolden zii gerne dar czu tun allis das zii mochten. ♦ Ab zii lichte
eynen tag werden halden corczlich mit der koninginnen so wellen zii den boten mite
nemen werben dii zache so zi h{oe}giste m{oe}gen ♦ Wir habin vil rede mit yn
gehat dii czu lang weren czu scriben. sunder dunkit is vch gut so habit vordern
rath dorof/ solde dis also durch gen/ wer denne icht vorl{ue}re der en d{ue}rfte
nicht me dor czu hoffen. ♦ En konde man nicht vorder dar czu getun. duchtis
vch denne ratsam das man doch des eyns wurde mit den stetin. das man doch dii/ di
sotan schifbruchis gut nicht wider gebin en wolden vme redelichen arbeitis lon/
vridelos legite vnde vorvestete in allen stetin dii in des koufmans rechte weren.
vnd das
Gerhard von Thorun vnd Henrich Hetuelt uwir zendeboten
Vor venlige hilsen og tjeneste til forn. I ærlige mænd skal vide, at vi er kommet til Lübeck torsdagen efter påske, og her er der ingen fra nogen af de andre stæder. Og vi har været hos dem fra Lübeck og har talt med dem, for det første om at holde mødet med dronningen af Danmark på Mikkelsdag, det har vi sagt ja til på Jeres vegne med bud eller breve. Endvidere har de fra Lübeck sagt os, at man ikke tager nogen pundtold i Stralsund, i Rostock eller i Wismar, derfor har de besluttet, at de heller ikke vil tage den. Hvad I skal gøre desangående, det finder I nok ud af. Og de fra Lübeck havde oppebåret den fra nogle af deres borgere, dem vil de give den tilbage til. Desuden skal I vide, at man her har klar tidende om, at de engelske har gjort flamlænderne stor skade på mange skibe, som de har taget fra dem, hvoriblandt også andre faste skibe fra Spanien, fra Kampen og også, som vi formoder, det faste skib fra Preussen har været med, det skal I snart bestemt erfare mere om, når vi engang har erfaret det. Dette skriver vi til Jer, for at I, hvis de engelske kommer til møde i Preussen, desto bedre kan vide, hvad I skal rette Jer efter. Endvidere ved I bestemt, at nogle borgere fra Toruń, der havde mistet gods, i Peter Gerdsen havde sendt et bud for at kræve godset. Nu var budet kommet til for- handling med Henneke Limbek, der har cirka halvdelen af godset, han ville have 23 mark lybsk i bjergeløn af hvert skippund voks og det samme af andet gods, og der var nogle fra rådet i Lübeck til stede og også andre ærlige folk (, der kan bevidne), at han ikke ville nøjes med nogen rimelig aftale, og (han) var draget herfra således, før vi kom hertil. Og budet ville gerne have været hos biskoppen af Ribe, der har det andet gods under sig, da ville Henneke Limbek ikke give ham lejde, og uden lejde er det ikke passende for ham at drage derhen. Nu har vi været for rådet i Lübeck og har bedt og indstændigt anmodet dem om, at de ville tage sig af sagen og gøre deres til, at vort gods ikke blev forholdt os med så stor ubillighed, for hvis landene og folkene lå lige så nær ved os som ved dem, så ville vi gøre så meget derved, at de skulle se, at vi gjorde nok deri. Og (der var) mange andre sager, som vi forelagde dem. De svarede, at de ikke havde magt over de folk, eftersom de var bosiddende i andre herrers land. Ellers ville de gerne gøre alt, hvad de kunne, dertil. Hvis de måske holder et møde om kort tid med dronningen, så vil de tage budet med og forhandle sagen så grundigt de kan. Vi har forhandlet meget med dem, som det ville være for langt at skrive om. Men hvis I finder det for godt, så modtag (vort) yderligere råd derom. Skulle dette ske således (, som det tegner til), så tør den, der da mister noget, ikke håbe mere derom. Kan man ikke gøre mere ved det, hvis det da synes Jer tilrådeligt, (er vort forslag,) at man dog kom overens med stæderne om, at man i hvert fald erklærede dem, der ikke vil tilbagegive sådant skibbrudent gods mod rimelig bjergeløn, for fredløse og forviste dem fra alle de stæder, der er under købmandens ret, og at de ikke skulle have lejde i nogen stad, før end de havde sluttet forlig i de sager, og også at dér, hvor sådant gods blev fundet, skulle man beslaglægge det i alle stæder. Vi har også drøftet dette med dem fra Lübeck. Hvad Jeres råd og forgodtbefindende heri er, det kan I stadig gøre. Desuden har vi hørt, at et skib, tilhørende Lubbert von der Beke, med klæde og salt er strandet på Skagen, vi ved ikke, hvem godset tilhører, der er endnu ikke kommet nogen hertil fra skibet. Vi har også bedt dem fra Lübeck om at gøre deres bedste derved. Dermed bevare Jer Gud, byd over os. Givet i Lübeck mandagen efter Quasi modo geniti.
Gerhard v. Thorn og Henrik Hetveld, Jeres sendebud.
Aktstykket indeholder ingen årsangivelse; Voigt i Cod. Dipl. Prussicus foreslår 1386, Hanserec. og Reg. Dan. 1387, medens Edward Carstenn, Geschichte der Hansestadt Elbing 131 note 153 foretrækker 1388. Dokumentet selv giver imidlertid visse holdepunkter.
Der synes ikke at være blevet opkrævet 'puntgelt' i årene 1387-90, hvilket udelukker Voigts datering til 1386; Rostock og Wismar tilsluttede sig — i modsætning til Stralsund og Lübeck — det mod dronning Margrete rettede forbund 1391 3. maj, Hanserec. IV, p. ix-x, hvilket må henføre brevet til et af årene mellem 1387 og 1390. Det første år kan udelukkes, idet Peter Gerhardsens i brevet omtalte forlis fandt sted 1387 11. november, nedenfor nr. 378, cf. Carstenn l.l.
Aktstykket kan altså dateres [1388] 6. april, [1389] 26. april eller [1390] 11. april. Af disse tre muligheder må den første foretrækkes på grund af omtalen af et planlagt engelsk gesandtskab til Preussen; dets kreditiv udstedtes 1388 11. juni, Hans. UB. IV 395 nr. 928, og som resultat af forhandlingerne afsluttedes en traktat 21. august, Hanserec, III 416 nr. 406. Imod en datering til 1388 taler tilsyneladende den oplysning, at udstederne har accepteret tanken om et møde med dronningen af Danmark den 29. september, idet et sådant planlagdes til afholdelse i 1387, cf. nr. 114 og nr. 224. Dronning Margrete omtales imidlertid normalt som dronning af Norge, sålænge hendes søn regerede, og det er mindre sandsynligt, at Hansestæderne skulle have villet forhandle med dronning Margrete og ikke med hendes myndige søn. På grund af Olufs død 1387 3. august måtte Margrete aflyse det planlagte møde, cf. nr. 242; oplysningen skal da forstås således, at Lübeck har spurgt de preussiske stæder, om de ville kunne deltage i et møde med dronningen 1388 29. september. Brevet må dateres [1388] 6. april.