Tekst efter Aa:
Omnibus presens scriptum cernentibus Petrus dei et
apostolice sedis gracia episcopus Arusiensis salutem in domino ♦ Ex quo
prebende canonicorum in ecclesia nostra Arusiensi pauciores sunt quam honoris
necessitas in ea habendi exigit et requirit unanimi consilio dilecti
Peder af Guds og det apostoliske sædes nåde, biskop af Århus, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud.
Eftersom kannikernes præbender i vor (dom)kirke i Århus er færre, end det nødvendige hensyn til dens anseelse kræver og fordrer, har vi efter vort elskede kapitels enstemmige råd besluttet at forøge samme præbender for (dermed at forøge) anseelsen sammesteds, idet vi bestemmer, at den, som i vor nævnte kirke til enhver tid er indehaver af vinens og brødets embede, skal være kannik sammesteds og i et og alt ophøjes til en kanniks værdighed. Men eftersom nærværende brevviser, hr. Niels Ravn, som beklæder nævnte embede, har forholdt sig vel og er vedblevet at være en mand af et rosværdigt ry og levned, kræver disse omstændigheder, at han med rette skal ophøjes; vi gør og udnævner ham derfor til kannik ved vor fornævnte kirke og sikrer ham i nævnte embede for livstid, idet vi for bestandigt henlægger Skt. Peters og Skt. Paulus' alter samt den hellige jomfrus alter med alle deres tilliggender til det fornævnte vinens og brødets embede, på den betingelse, at nævnte hr. Ravn og hans efterfølgere i samme embede dermed tilbørligt bestrider, hvad der skal bestrides. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1388 tirsdagen før Kristi Himmelfartsdag.
Faks.: Corpus codicum Dan. II.