Kong Richard 2. af England til borgmester og scabini i Zierikzee i Zeeland. Kongen har modtaget en klage fra sine undersåtter, købmændene i Colchester John Nevard, John Rokel, John Plymmer og Thomas Wardhouse over, at cum ipsi/ diuersa bona et mercandisas sua in quadam coga Claisii Speketers de Campen in portu dicte uille de Colchestre nuper mercatorie frettassent abinde usque la Scone pro commodo suo inde faciendo traducenda/ ipsique uelando supra mare uersus partes predictas var de af mænd fra Zierikzee blevet fanget ved Norge og med vold sammen med varer til en værdi af 100 pund blevet ført ombord på et skib kaldet "Shout de Norwey'og holdt fængslet, indtil de havde løskøbt sig for 75 mark. Deres varer holdes endnu beslaglagt, hvorfor de har bedt kongen om erstatning i gods tilhørende mænd fra Zierikzee, når disse kommer til kongens højhedsområde. Kongen beder derfor bystyret i Zierikzee om at udvirke, at gerningsmændene yder erstatning til de skadelidte, og at give skrivelsens overbringer brev med tilbage med besked om, hvad man har besluttet at gøre i sagen.
Skrivelsen hører hjemme i Richard II's 11. regeringsår, der begyndte 1387 22. juni.