forrige næste

Tekst efter A:

Wii Alph van godes gnaden greue to Holsten vnde to Stormeren bekennen vnde betughen openbare an desser scrift dat wii vor vns vnde vnse eruen quiit vnde loz laten de hogheboren eddelen vrouwen vor Margreten koninginnen to Norwegene to Sweden vnde en war erfname vnde vorstinne des rykes to Denemarken vnse vedderken vnde ere eruen der dusent mark de ze vns schuldich waz van den dren dusent marken de vns vnse veddere koning Woldemar saligher dachtnisse schuldich waz van rechter schult de ze vns to danke vnde to willen wol betalet heft ♦ Vnde willen dat vnse eruen ze edder ere eruen dar nycht mer scolen [vmme man]en in tokomenden tiden ♦ To tughe alle desser vorscreuen stucke zo [hebben wy] vnse ingheseghel. henghet laten vor dessen bref ♦ Screuen vnde ghe[uen to] Plone in deme iare vnses heren dusent drehundert in deme achte vnde achtigesten iare in sunte Nicolaus daghe des hilghen biscoppes.

Vi Adolf, af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn, erkender og bevidner åbenbart med dette brev, at vi for os og vore arvinger lader den højbårne ædle frue fru Margrete, dronning af Norge, af Sverige og ret arving og fyrstinde til Danmarks rige, vor niece, og hendes arvinger kvit og løs for de tusind mark, som hun skyldte os, og som hun fuldtud har betalt os til vor tilfredshed og vort ønske, af de tre tusind mark, som vor fætter, kong Valdemar, salig ihukommelse, skyldte os som ret gæld. Og vi ønsker, at vore arvinger ikke skal rejse retskrav mod hende eller hendes arvinger derom i kommende tider. Til vidnesbyrd om alle disse forskrevne punkter har vi ladet hænge vort segl under dette brev.

Skrevet og givet i Plön i vor Herres år trettenhundrede og otteogfirs på den hellige biskop Skt. Nikolaus' dag.