Tekst efter Aa2 med enkelte læsemåder efter Aa3:
Endvidere befalede han, at disse synodalstatutter skulle iagttages i hele hans stift:
<1> Først, at alle kirkernes præster skulle prædike evangeliet for deres sognebørn på festdagene.
<2> At alle gejstlige skulle leve i afholdenhed og kyskhed, fordi både præster og gejstlige af lavere grader, som har samleversker, vil falde i irregularitet, hvis de holder messe uden at have fået syndsforladelse.
<3> Der må ikke udføres legemligt arbejde på festdagene og de, der forser sig herimod, skal straffes med den sædvanlige straf.
<4> At de, der er ramt af interdikt eller bandlysning ikke skal betragtes som afløste, medmindre de kan fremlægge et afløsningsbrev fra den (gejstlige) dommer.
<5> At præsterne ikke må give syndsforladelse til dem, der havde udplyndret skibbrudne, før det borttagne — så vidt det er muligt — er givet tilbage.
<6> At voldtægtsmænd skulle straffes med samme straf som horkarle.
<7> At kirkernes præster, når de meddeler deres sognebørn nadverens sakramente, ikke må række det uindviet til nogen, selv hvis han beder derom, da dette er afgudsdyrkelsens synd, og man skal ikke imødekomme folket med en tom efterligning.
De udaterede statutter kan ikke dateres nærmere inden for biskop Eskils embedstid; hans død 1409 2. marts udgør terminus ante quem. Da tidspunktet for hans tiltrædelse af embedet ikke kendes, er forgængerens dødsdag 1388 5. december valgt som terminus post quem.