Højmesteren for den tyske orden meddeler den romerske konge, at hertug Vilhelm af Geldern på vej til Preussen an sente Lucien tage amb sontage er blevet taget til fange i Kammin stift af Eggert van dem Walde, høvedsmand hos hertugen af Stolp, og ført gennem hertugdømmet Stolp til Falkenburg, der tilhører kongens broder, markgrev Johan af Brandenburg. Højmesteren ville have skrevet til kongen tidligere, men ønskede sig yderligere oplysninger forinden. Hertug Vartislav 7. af Stolp var nicht czu huese, sunder her was in der cziet, als dis geschach an dem irluchten forsten von Gelren, czu Dennemarkt, hvorfor højmesteren besværede sig over for hans broder, hertug Bugislav 8. af Stolp, over hertug Vilhelms fængsling og indbød hertug Vartislav, da denne var vendt hjem, til en forhandling om sagen, der dog under de givne omstændigheder måtte gennemføres uden deltagelse af højmesteren og hertugen. Nu mere end 6 uger senere havde man hørt vedvarende forlydender om, at hertug Vilhelm skulle føres til Polen. Af frygt for, at han derfra ville blive sendt til Litauen, Rusland eller andetsteds, hvor det ville være umuligt at hjælpe ham, besluttede højmesteren militær aktion mod Falkenburg. Besætningen har indgået en aftale med ordenen om garantier for hertugens frigivelse, som dog endnu ikke har fundet sted. Højmesteren beder kongen om råd, idet kongen af Polen lader til at beskytte Eggert van dem Walde.
Ifølge nederlandske kilder tiltrådte hertug Vilhelm sin hærfærd til hjælp for den tyske orden 1388 19. november, cf. Nijhoff, Gedenkwaardigheden uit de geschiedenis van Gelderland III (1839), indledning p. lxxvi flg., cf. også Harro Gersdorf, Der deutsche Orden im Zeitalter der polnisch-litauischen Union (1382-1390) p. 114, samt Werner Paravicini, Die Preussenfahrten des europäischen Adels I (1989) p. 245-50. I henhold til en overenskomst af 1389 19. august, bragt i stand af hertug Swantibor 3. af Pommern, trykt Nijhoff III 158 nr. 146, frigav Eggert van dem Walde hertug Vilhelm efter at have fået sine krav opfyldt. Overfaldet på hertugen må da være sket søndag den 13. december 1388, og denne datering bliver tillige bestemmende for hertug Vartislavs ophold i Danmark, hvorimod de to andre år 1383 og 1394, da Lucie dag falder på en søndag, udelukkes. Højmesteren oplyser yderligere i sit udaterede brev, at der er gået over seks uger siden den aftalte forhandling om den fangne hertugs stilling. Det kan da tidligst være afsendt i 1389 efter 24. januar, rimeligvis endda noget senere, men inden 14. juni, da højmesteren sender brev til hertugen om, at han har modtaget den romerske konges udsending med budskab i sagen, cf. Voigt, Cod. dipl. Pruss. IV 82 nr. 60.