Tekst efter Aa:
In nomine domini amen ♦ Ad reformandum mores et diuini cultus augmentum
pullulandum nos Petrus dei et apostolice sedis gracia episcopus
I Guds navn, amen. Vi, Peder, af Guds og det apostoliske sædes nåde biskop af kirken i Århus, har til genoprettelse af sæderne og en udvidet gudsdyrkelses fremvækst efter moden overvejelse i samråd med og efter samtykke af vort elskede kapitel besluttet, at alle nedenfor anførte artikler til evig tid ubrydeligt og fast skal overholdes af alterpræsterne eller de evige vikarer ved samme vor kirke. For det første at ingen af alterpræsterne må være borte fra domkirken undtagen med biskoppens og kapitlets tilladelse, og at han da skal stille en duelig og passende stedfortræder, som kan svare for ham i kirken og passe hans embede og gøre fyldest for hans forsømmelse, under trussel om at blive berøvet sit alter af de til enhver tid værende herrer ærkedegn og kantor, som med vor myndighed helt og fuldt skal kunne skride ind mod ham. <2> Fremdeles skal enhver, som er forpligtet til at holde en messe, betale en grot til bedste for kapitlet og vor kirkes bygningsfond, for hver messe, hvis den ikke forrettes på det bestemte sted og til den bestemte time. <3> Fremdeles skal alle alterpræsterne, især de residerende, og de fraværendes stedfortrædere personligt indfinde sig i koret iført sømmelige overklædninger på prælaternes og kannikernes festdage, nemlig ved den første vesper og den anden morgengudstjeneste, ved højmesserne samt ved alle processionerne, når de da er hjemme, og dette under ed under trussel om en bøde på en sterling for hver af de fornævnte tider. På samme måde skal de på deres egne festdage og da personligt holde højmesserne, evangeliet, epistlerne og sangtjenesterne under trussel om bestemte bøder, nemlig en skilling grot for højmessen, otte grot for evangeliet, fire grot for epistlen og en grot for sangtjenesten ved hver af fornævnte tider. <4> Fremdeles skal de til enhver tid værende herrer ærkedegn og kantor indsætte en af dem som en tro og edsvoren notar, der to gange om måneden over for samme herrer i nærværelse af kapitlet skal aflægge redeligt regnskab angående deres forsømmelser. De skal da betale bøderne for disse, ellers bliver beløbet fordoblet for dem for hver uge indtil en sum af to skilling grot. Men hvis beløbet da ikke betales, skal fornævnte herrer ærkedegn og kantor skride til berøvelse og andre kanoniske straffe over for dem. <5> Fremdeles skal de to gange om året, nemlig fredagen efter mikkelsdag og fredagen i påskeugen samles i nævnte kirke til afholdelse af deres almindelige kapitel og til ordning af alt, hvad der af dem skal udføres i kirken, under trussel om en bøde på en grot, og de fornævnte herrer skal da træde til og retlede dem, hvis de på nogen måde beskyldes for forsømmelser, og da skal disse bestemmelser bekendtgøres for dem, for at de på ingen måde skal undskylde sig med ukendskab til dem. <6> Fremdeles skal enhver af dem holde sit alter således udstyret med prydelser, at messen skal kunne holdes sømmeligt ved det og ikke ved et andet under trussel om en bøde på en skilling grot. <7> Fremdeles skal de holde deres messer i uafbrudt rækkefølge, således at de efter at have læst en messes evangelium i fortsættelse heraf begynder på den næste og således fortsat den hele fastlagte række af messer igennem, indtil alle de messer, som skal holdes, er blevet forrettet. <8> Fremdeles skal enhver på årets højtidsdage holde sit alter beklædt med derpå anbragte tændte lys ved den første vesper, højmessen og den anden vesper under trussel om en bøde på to sterling for hver af de fornævnte tidebønner. <9> Fremdeles skal de vise os og vore prælater ære og lydighed og kannikerne ærbødighed, eftersom æren ikke bliver den ærede, men den som ærer, til del. <10> Fremdeles skal ingen af alterpræsterne, vikarerne eller vore klerke, som holder gudstjenester, driste sig til at gå ind eller ud ad kordøren eller deltage i gudstjenesterne i verdslig påklædning under trussel om en bøde på en sterling. <11> Fremdeles må ingen under højmessen synge messe i vor kirke under trussel om en bøde på fire grot. <12> Fremdeles skal enhver, der får et alter i samme vor kirke, før han antages til at tage samme i besiddelse, aflægge ed på at overholde fornævnte bestemmelser uskadte. Men hvis han i modstrid hermed uden at have aflagt en sådan ed befatter sig med altret og dets gods, skal han i kraft af selve dette berøves altret, og dette overdrages til en anden efter vort nævnte kapitels råd. <13> Fremdeles bestemmer vi, at klerkene ved vor domkirke, som ikke besidder noget kirkeligt embede, hvis de ønsker at residere i staden Århus, skal komme i koret i passende klædedragt ligesom alterpræsterne. Men hvis de undlader dette, skal de i lighed med, hvad der er bestemt angående alterpræsterne, uden barmhjertighed straffes af de til enhver tid værende ovennævnte herrer, ærkedegnen og kantoren. Vi påbyrder de samme her rer prælaters samvittighed at revse disse alterpræsters forsømmelser og at inddrive bøderne. Disse bestemmelser er forhandlet og blevet til i nærværelse af de hæderværdige mænd de herrer Peder Gylling, ærkedegn, Jens, provst, Niels Bille, kantor, Jens Tordsen, Povl af Urlev, Markvard Wusteni, Niels Ågesen, Niels Jonsen, Oluf Pedersen, Peder Larsen, Niels Esgersen, Troels Nielsen og Lars, provst i Hardsyssel, kanniker, der repræsenterer kapitlet ved kirken i Århus. Af den grund har vi ladet disse bestemmelser befæste under vort sekret tillige med vort elskede kapitels segl i det Herrens år 1389 onsdagen efter midfastesøndag til erindring om og evig gyldighed af det skete. Bemærk ordlyden af den ed, som skal aflægges af alterpræsterne: Jeg N. lover og sværger samvittighedsfuldt efter bedste evne og viden at overholde fornævnte artikler, der er indeholdt i bestemmelserne for alterpræsterne, så sandt hjælpe mig Gud og alle hans helgener.