DD nr. 13890104001

[1389]. 23.-27. maj. Danzig 33

Højmesteren for den tyske orden svarer Zabel Helpte, der har anmodet om at låne 30 læster rug, at det på grund af landets nødstilstand kun er muligt at sende otte læster korn, og at han i øvrigt lever i venskab med arvingen til Norge og Danmark.

A: tabt. — Aa:Königsberg Staatsarchiv (nu Berlin, Geheimes Staatsarchiv, Hauptabt. XX). Ordensfol. 2a p. 1 med overskrift Littera missa Czabel Helpdhe. Øverst på siden med samme hånd Anno lxxx ix^o.

Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 33; DRB. IV:4 nr. 33 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Edeler liber frund. ♦ Wir danken uch. mit grosem flise von uwir czeldel pherden dy ir vns vnd vnserm groskumpture gesandt habt/ dy vns Hannes Bubbe frisch vnd gesund geantwort hat von uwir wegen dy wir mit grosen danken vnd liplichin han entphangen/ vnd alz ir von vns begerende s{ye}t das w[ir] uch lenten xxx leste rogg[en] czu vnsers herren des kunningis notdorfft so wisset/ das wir vmb vnsers herren des kunninges libe alle cz{ie}t gerne thun wellen/ was siner durluchtikeit/ anneme ist vnd beheglich noch vnserm vormogen. sunder. durch vnser armen luten wille. moge wir keyn korn vs vnserm lande lasen furen. wanne. vnser land selben. gebrechin lyden. vm korn/ vnd czumol tuwir cz{ie}t. hie ist also das wirs mit fuge. nicht mogen thun. noch en kunnen/ ♦ Idoch so sende wir uch viii lest korns/ bittnde begerlichin/ das ir sy von vnser vnd vnsers groskumptures wegen. gutlichin annemet/ vnd lasit es uch nicht vorsmahen/ ♦ Wir kunnen uff disse cz{ie}t nicht me roggen vs vnserm lande lasen furen/ ♦ Ouch lieber frund alz ir vns sundirlich geschreben hat von den slossen/ dy ir vns ingebin wellet/ das wir uch redten vor den Sweden/ wir thun uch czu wissen/ das wir mit der ereue czu Norwegen vnd Denmarken andirs nicht enwissen dan libe vnd fruntschaft/ also das vns nicht enfuget. mit eren/ das wir dy slos innemen vnd dy hillden wider dy/ mit den wir nicht andirs wissen dan libe vnd fruntschaft. ♦ Gegeuen zcu Dancke in der cruczwochen.

Kære ædle ven.

Vi takker Eder med stor flid for Eders pasgængerheste, som I har sendt os og vor storkommendator, og som Hannes Bubbe på Eders vegne har udleveret til os friske og sunde, og som vi med megen tak og med glæde har modtaget, og når I begærer af os, at vi låner Eder 30 læster rug til vor herre kongens behov, så vid, at vi af kærlighed til vor herre kongen altid gerne efter vor evne vil gøre, hvad der er hans herlighed tilpas og behageligt, men for vore arme folks skyld kan vi ikke lade noget korn føre ud af vort land, da vort land selv lider under mangel på korn, og der i høj grad er dyrtid her, således at vi ikke med føje kan eller formår at gøre det. Dog sender vi Eder otte læster korn, idet vi indstændigt beder om, at I tager venligt imod dem på vore og vor storkommendators vegne, og lad det ikke være Eder imod. Vi kan for tiden ikke lade mere rug føre ud af vort land. Desuden, kære ven, når I særskilt har skrevet til os om borgene, som I vil overlade os, så at vi kan redde Eder for svenskerne, så kundgør vi for Eder, at vi over for den kvindelige arving til Norge og Danmark ikke ved andet end kærlighed og venskab, således at det ikke anstår os med ære, at vi tager borgene i besiddelse og holder dem mod dem, som vi ikke ved andet end kærlighed og venskab overfor. Givet i Danzig i himmelfartsugen.