Tekst efter A og B i halvspalter:
A:
Winalder meth gudhz naadkh erkibiscop innan Nitharos Hinrik Zinkler iarl i
Orknøyom Iacop i Bergwin Øystein i Oslo Olaf i Stawanger meth thæn samæ naath
biscopæ herre Malis Sparre riddere Hakon Ionsson Otte Rømer Erlend Philipusson
Gauti Eriksson Beynt Niclsson Amund Bolt Ion Darre Niclis Galle Pæthær
Niclisson Fin Gyurtzson Thorald Sighurthason Gudbrand Ellingsson Hærleik
B:
Winoldus dei et apostolice sedis gracia archiepiscopus Nidrosiensis/ Hinricus
de Sancto Claro comes Orcadensis/ necnon Iacobus Bergensis/ Augustinus
Asloensis et Olauus Stawangarensis eadem gracia/ ecclesiarum episcopi/ Haquinus
Ionsson/ Otto Rømer/ Erlandus Philippesson/ Gouto Ericsson/ Benedictus
Nielsson/ Amundus Bolt/ Iohannes Darræ/ Nicolaus Gallæ/ Petrus Nielsson Fynno
Giorthsson/ Thoralldus Sivertsson/ Gudhbrandus Ellingsson/ Herlagus Asulfsson/
et Swalæ Rømer armigeri/ omnibus presens scriptum cernentibus/ salutem in
domino sempiternam ♦ Palam uniuersis presentibus et futuris recognoscimus et
publice protestamur. in hiis scriptis. nos legisteria nostra uidelicet libros
legum nostrarum et regni Norwegie/ ac quam plures eiusdem regni constituciones
sufficienter examinasse/ articulatim inspexisse/ ac ipsis inquisicione
diligenti perlectis ue
raciter inuenisse/ quod
illustrissimus princeps et dominus noster dilectus dominus Ericus rex Norwegie/
filius domini Wartislaui ducis Pomerensis. secundum certam et totalem Noricarum
legum expressionem/ uerus est heres/ regem esse in ipso regno Norwegie
antedicto/ ac ipsum idem regnum retinere dominari uti et cum omni plenipotencia
iure et auctoritate regiis/ prout et quantis/ reges Norwegie/ ante eum perusi
fuerant dicto regno/ sicuti eciam/ uerum Norwegie regem oportuerit et decuerit/
omnibus modis possidere/ hoc eciam preuiso quod quando dominum nostrum dilectum
dominum Eri cum regem predictum ab hac mundi uita decedere contigerit/ extunc
filius dicti domini nostri Erici regis post eum tunc superuiuens/ aut frater
huius domini Erici regis/ filio suo non uiuenti/ siue frater patris/ eiusdem
domini nostri Erici regis/ predictis filio dicti regis Erici et fratre regis
eiusdem non existentibus uiuis. horum quilibet uidelicet unus qui post alterum
sicut dictum est superuixerit dictum regnum Norwegie cum omnimodo iure regali
hereditare et debite succedere teneatur/ ♦ Uerum eciam si nullus istorum
uidelicet filius regis Erici predicti aut frater regis huius uel frater patris
ipsius domini nostri regis Erici post eiusdem regis obitum foret uiuus/ extunc
memorati domini nostri regis Erici cognatus/
post illos
predictos filium dicti domini regis Erici/ fratrem eius et fratrem patris.
domini regis Erici sepedicti/ de istius regis generis linea. ab hoc domino
nostro Erico rege inceptiue numeranda proximus dictum regnum Norwegie cum omni
ueri successoris et regis iure et auctoritate tamquam rex hereditabit/ in suam
generacionem. successiuam/ possidendum/ dummodo horum nemo uidelicet filius
domini regis Erici sepescripti uel frater suus/ aut frater patris regis Erici
eiusdem post mortem huius regis Erici/ ut suprascriptum est/ sit superstes/ ♦
Omnia igitur et singula suprascripta et ipsorum articulos quoscumque/ nos
archiepiscopus comes et episcopi ac armigeri supradicti. ex parte omnium
nostrorum/ ac ex parte tocius regni Norwegie et ex parte omnium huius regni
incolarum et intraneorum. ratificamus et consentimus tota fide \ ac uero/
memoratum dominum nostrum dilectum. dominum Ericum Norwegie regem. ac suos
ueros heredes ad quem eciam et quos pro ueris nostris et tocius regni Norwegie
regibus habendos et debite retinendos/ certum Norice legis documentum nos
induxit/ in uerum et ueros reges nostrorum omnium et tocius regni Norwegie et
regni huius inhabitatorum/ uoce consonanti tam huius regni quam nostrorum
singulorum recolligimus et acceptamus uidelicet unum post alium uicibus ut
prefertur successiuis/ cum singulis iuribus suprascriptis
dicto regno Norwegie tototenus fruituros/ aliqua iuris uel legum excepcione
contra ulla premissorum non obstante/ ♦ Unde uero. in cautelam et recognicionem
firmiorem. quod omnia et singula suprascripta. omnimodo prout articulatim
expressa et scripta sunt. fideliter absque omni excusacione. obseruentur/ nos
Winaldus. archiepiscopus Nidrosiensis. Hinricus comes Orcadensis/ Iacobus
Bergensis/ Augustinus Asloensis et Olaus Stawangarensis episcopi/ Haquinus
Ionsson/ Otto Rømer/ Erlandus Philippeson/ Gouto Ericson/ Benedictus Nielsson/
Amundus Bolt/ Iohannes Darræ/ Nicolaus Gallæ/ Petrus Nielson Fynno Giortson/
Thoralldus Siuertson/ Gudhbrandus Ellingsson/ Herlagus Asulfsson et Swalæ
Rømer/ sigilla nostra/ scitu et uoluntate bona presentibus duximus apponenda ♦
Datum anno domini moccco octogesimo
A (på norsk):
Vinald, med Guds nåde ærkebiskop af Nidaros, Henrik Sinclair, jarl af Orkneyøerne, Jakob af Bergen, Øystein af Oslo, Olav af Stavanger, af samme nåde biskopper, herr Malis Sparre, ridder, Håkon Jonssen, Otto Rømer, Erland Filipsen, Gaute Eriksen, Bent Nielsen, Ogmund Bolt, Jon Darre, Niels Galle, Peder Nielsen, Fin Gjurdsen, Thorald Sigvardsen, Gudbrand Ellingsen, Herlek Asulfsen og Svale Rømer sender alle de mænd, der ser eller hører dette brev, Guds og deres hilsen.
Vi erklærer med dette vort åbne brev, at vi har skuet og set og omhyggeligt gennemlæst lovbøgerne i Norge, eftersom de udviser som norsk lov, at kong Erik, hertug Vartislav af Pommerns søn, er ret arving til at være konge over Norges rige og besidde, eje og beholde det med al den ret, som det sig hør og bør for en konge i Norge, til at besidde og eje det førnævnte rige Norge, og som kongerne i Norge før ham har besiddet og ejet, og når den førnævnte kong Erik dør, da bør hans søn arve riget Norge eller også førnævnte konges broder, hvis hans søn ikke eksisterede, eller også denne førnævnte kong Eriks farbroder, hvis ingen af disse førnævnte to eksisterer. Er ej heller denne førnævnte kong Eriks søn eller broder eller farbroder i live, da arver den riget Norge efter dem, som da er nærmeste frænde efter den ofte nævnte kong Erik, og nærmeste frænde af hans slægt er at regne fra førnævnte kong Erik, hvis hans søn eller broder eller farbroder ikke er i live, som ovenfor står skrevet. Og alle disse ovenfor anførte stykker og artikler stadfæster vi førnævnte ærkebiskop og jarl, biskopper og ridder og væbnere, rigets mænd i Norge, og giver vort samtykke på alle vores vegne og på hele Norges riges vegne, og under disse fornævnte betingelser antager og modtager vi denne førnævnte kong Erik og hans rette arvinger efter ham som ovenfor anført til konge og ret herre over os alle og Norges rige, eftersom vor lov med al ret har anvist os og Norges rige til denne førnævnte kong Erik og til hans rette arvinger efter ham som ovenfor anført. Fremdeles skal vor kære frue dronning Margrete være ukrænket i al sin ret i Norges rige og nyde, hvad hun har ret til, og særligt og navnlig at besidde og beholde sin morgengave i Norge, som er Bohus og alt, som ligger dertil, som hendes brev derom lyder, som hun har derpå. Og det testamente, som vor kære frue dronning Margrete har gjort, skal holdes og blive ved sin fulde magt i alle måder, som det lyder. Fremdeles skal vor kære frue dronning Margrete råde over Norges rige både borg, fæstning og land overalt i Norge og ind- og afsætte fogeder og sysselmænd og ordne førnævnte rige Norge efter sin vilje uden noget regnskab, indtil vor førnævnte kong Erik eller hans rette arvinger når deres rette lavalder. Og efter at alle fornævnte stykker med samtykke er fuldbyrdet således, og at de skal forblive stadige og faste i enhver henseende som ovenfor anført på vore vegne og på riget i Norges vegne, da har vi førnævnte Vinald, ærkebiskop, Henrik Sinclair, jarl, Jakob i Bergen, Øystein i Oslo, Olav i Stavanger, biskopper, Malis Sparre, ridder, Håkon Jonssen, Otto Rømer, Erland Filipsen, Gaute Eriksen, Bent Nielsen, Ogmund Bolt, Jon Darre, Niels Galle, Peder Nielsen, Fin Gjurdsen, Thorald Sigvardsen, Gudbrand Ellingsen, Herlek Asulfsen og Svale Rømer på vore vegne og på riget Norges vegne med god vilje hængt vore segl under dette brev, som er givet og skrevet år 1389 efter Guds fødselsår.
B (på latin):
Vinald, af Guds nåde og det apostoliske sædes nåde ærke biskop af Nidaros, Henrik af Sinclair, jarl af Orkneyøerne, og desuden Jakob, Øystein og Olav, af samme nåde biskopper ved kirkerne i Bergen, Oslo og Stavanger, Håkon Jonssen, Otto Rømer, Erland Filipsen, Gaute Eriksen, Bent Nielsen, Ogmund Bolt, Jon Darre, Niels Galle, Peder Nielsen, Fin Gjurdsen, Thorald Sigvardsen, Gudbrand Ellingsen, Herlek Asulfsen og Svale Rømer, væbnere, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Vi erkender åbent over for alle nulevende og fremtidige og er klærer offentligt med dette brev, at vi på fyldestgørende måde har undersøgt vore lovværker, nemlig vores og Norges rigers lovbøger og adskillige af samme riges bestemmelser, gennemset dem artikel for artikel og ved gennemlæsning af dem med en omhyggelig undersøgelse for øje i sandhed fundet, at den såre berømmelige fyrste og vor elskede herre hr. Erik, Norges konge, søn af hr. Vartislav, hertug af Pommern, ifølge de norske loves visse og fuldstændige udtryk er ret arving til at være konge i dette fornævnte Norges rige og til at beholde, beherske og nyde dette samme rige og på alle måder besidde det med al kongelig fuldmagt, ret og myndighed, således som og i samme grad som Norges konger før ham havde nydt nævnte rige, således som det ligeledes bør sig og sømmer sig for Norges rette konge, ligeledes under denne forudsætning, at når vor elskede herre, fornævnte hr. kong Erik måtte afgå ved døden, da skal nævnte vor herre kong Eriks søn, som da overlever ham, eller denne herre konge Eriks broder, hvis hans søn ikke er i live, eller samme vor herre kong Eriks farbroder, hvis fornævnte nævnte kong Eriks søn og samme konges broder ikke er i live, — enhver af disse, nemlig den ene, som overlever den anden som nævnt — arve nævnte Norges rige med enhver kongelig ret og følge efter på tilbørlig vis. Men hvis fremdeles ingen af disse, nemlig fornævnte kong Eriks søn eller denne konges broder eller denne vor herre kong Eriks farbroder måtte være i live efter samme konges død, da skal den nærmeste slægtning af vor omtalte herre kong Erik efter de fornævnte nævnte hr. kong Eriks søn, hans broder og ofte nævnte hr. kong Eriks farbroder af denne konges slægtslinie, hvis begyndelse skal regnes fra denne vor herre kong Erik, arve nævnte Norges rige som konge med al den rette efterfølgers og konges ret og myndighed, at besidde i sin efterfølgende slægt, når blot ingen af disse, nemlig ofte anførte hr. kong Eriks søn eller hans broder eller samme kong Eriks farbroder efter denne kong Eriks død som ovenanført er i live. Vi ovennævnte ærkebiskop, jarl og biskopper og væbnere godkender og samtykker altså med fuld troskab i alt det ovennævnte og alle disse artikler på alle vores vegne og på dette Norges riges vegne og på alle dette riges indbyggere og hele befolknings vegne, og i sandhed modtager og godkender vi med samstemmende røst af såvel dette rige som af hver enkelt af os vor omtalte elskede herre hr. kong Erik af Norge og hans rette arvinger, hvem den norske lovs visse vidnes byrd ligeledes har ført os til at anse for og tilbørligt beholde som vore og hele riget Norges rette konger, som alle vore og hele riget Norges og dette riges indbyggeres rette konger, nemlig den ene efter den anden, som omtalt i rækkefølge efter hinanden, idet de skal nyde nævnte Norges rige i dets helhed med alle de ovenanførte rettigheder, uanset nogen som helst undtagelse i ret eller lovene, der strider mod noget af det fornævnte. Af den grund har vi Vinald, ærkebiskop af Nidaros, Henrik, jarl af Orkneyøerne, Jakob af Bergen, Øystein af Oslo og Olav af Stavanger, biskopper, Håkon Jonssen, Otto Rømer, Erland Filipsen, Gaute Eriksen, Bent Nielsen, Ogmund Bolt, Jon Darre, Niels Galle, Peder Nielsen, Fin Gjurdsen, Thorald Sigvardsen, Gudbrand Ellingsen, Herlek Asulfsen og Svale Rømer i sandhed til fastere sikkerhed og anerkendelse af, at alt det ovenanførte på enhver måde, således som det artikel for artikel er udtrykt og skrevet, trofast uden enhver undskyldning skal overholdes, med viden og god vilje ladet vore segl hænge under dette brev. Givet i det Herrens år 138<9>.
Brevet mangler dagsangivelse. Da kong Erik første gang optræder som medbesegler 29. juni, cf. nr. 51, må nærværende brev som allerede anført af P.A. Munch, Det norske Folks Hist. 2. Afd. II 320 antages at være udstedt omkring denne dato. Dateringen tiltrædes ligeledes af Johan Schreiner i Hyllingsbrevene fra 1389 (Norsk Historisk Tidsskrift 37 (1954-56) p. 333-46) p. 337-38.