forrige næste

Tekst efter A:

Wi Bugzlaf van godes gnaden hertoghe to Stettyn vnde v{ov}rste to R{ue}yen bekennen vnde bet{ue}ghen openbare in dessem breue. dat wi vs to des rikes to Denemarken deneste vnde hůlpe zettet hebben/ also dat wi vnde vse eruen vnde vse man scolen vnde willen nůmmer denen vnde helpen wedder vse leuen vrouwen vnde m{ov}dderen vrouwen Margreten to Norweghen vnde to Sweden k{ov}ninghinnen vnde eyn recht erue vnde v{ov}rstinne des rikes to Denemarken/ vnde teghen de rike Denemarken Norweghen vnde Sweden/ ♦ Wolde och de vorbenomede v{ov}rstinne vrouwe Margrete k{ov}ninghinne edder der vorbenomeden rike ienich v{ov}rder vs to deneste hebben wolde. dar scolde men vs also vil vmme doen. als twe van der rike rade seggen vnde twe van vsem rade. dat m{ov}ghelik is/ vnde wi vnde vse eruen vnde man scolen der vorbenomeden v{ov}rstinnen k{ov}ninghinnen Margreten/ vnde* der drier rike Denemarken Norweghen vnde Sweden vigent nůmmer meer werden to ewighen tiden/ vnde de vangenen. de vs de vorbenomede v{ov}rstinne k{ov}ninghinne Margrete nu vmme vse wille loos let de vse man sint/ scolen nůmmer denen edder helpen dar it der vorbenomeden k{ov}ninginnen Margreten vnde den dren riken Denemarken Norweghen vnde Sweden/ enteghen is/ ♦ Alle desse vorescreuenen stůcke loue wi Bugzlaf hertoghe to Stettyn vorbenomet mit vsen rechten eruen/ der vorbenomeden k{ov}ninghinne Margreten/ vnde eren nak{ov}melingen. vnde den dren vorben{ov}meden riken Denemarken Norweghen vnde Sweden/ in guden truwen stede vnde vast to holdende/ sůnder ienigherleye hůlperede vnde arghelist/ ♦ Vnde to bekantnisse alle desser vorescreuenen stucke \ so hebbe wi Bugzlaf hertoghe vorbenomet vse ingezeghel mit willen vnde mit witscap an dessen breff laten hengen/ vnde to merer witlicheyt vnde to tůghe. so hebben vse truwen raet vnde man de hir ouer wesen hebben ere ingezeghele an dessen breff och mit willen vnde erer witscap laten hengen/ als is her Wedeghe Buggenhaghen ridder/ Albricht van Helpten/ Hinric Clotzouwe/ Tideke van dem Borne/ Reymer Nienkerke Clauwes van Emeren/ Merten Steding/ Lůdeke Clotzouwe/ vnde Micheel Bere/ ♦ Gheuen vnde screuen to Valsterbode/ na godes bort drůtteynhundert iaar/ in deme neghen vnde achtentighesten iaare/ des vridaghes vore sůnte Iacobes daghe des hilghen aposteles.

Vi Bugislav, af Guds nåde hertug af Stettin og fyrste af Rigen, erkender og bevidner åbent med dette brev, at vi har givet os i Danmarks riges tjeneste og hjælp, således at vi og vore arvinger og vore mænd aldrig skal og vil tjene og hjælpe (nogen) mod vor kære frue og frænke, fru Margrete, dronning af Norge og Sverige og ret arving til og fyrstinde af Danmarks rige, ej heller mod rigerne Danmark, Norge og Sverige. Hvis endvidere den fornævnte fyrstinde fru Margrete, dronning, eller et af de fornævnte riger derudover vil have os til tjeneste, det skal man give os så meget for, som to fra rigernes råd og to fra vort råd siger er rimeligt, og vi og vore arvinger og mænd skal aldrig mere til evige tider blive fjender af fornævnte fyrstinde, dronning Margrete, og de tre riger Danmark, Norge og Sverige. Og de fanger, som fornævnte fyrstinde, dronning Margrete, nu frigiver os for vor skyld, og som er vore mænd, skal aldrig tjene eller hjælpe, hvor det er imod fornævnte dronning Margrete og de tre riger Danmark, Norge og Sverige. Alle disse forskrevne punkter lover vi fornævnte Bugislav, hertug af Stettin, sammen med vore rette arvinger på vor gode tro at overholde stadig og fast uden nogen udflugt og argelist over for fornævnte dronning Margrete og hendes efterkommere og de tre fornævnte riger Danmark, Norge og Sverige. Og til erkendelse af alle disse forskrevne punkter har vi fornævnte hertug Bugislav med vilje og vidende ladet vort segl hænge under dette brev, og til yderligere vitterlighed og vidnesbyrd har vore tro råder og mænd, der var til stede herved, med deres vilje og vidende også ladet deres segl hænge under dette brev, nemlig hr. Wedege Buggenhagen, ridder, Albrecht van Helpte, Henrik Klotzow, Tideke van dem Borne, Reimar Nienkerke, Klaus van Emeren, Martin Steding, Lydeke Klotzow og Michael Behr. Givet og skrevet i Falsterbo år 1389 efter Guds byrd fredagen før den hellige apostel sankt Jakobs dag.